Efter bestemmelsen er levering af varer og ydelser i forbindelse med velgørende arrangementer samt foreningers m.fl. indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi på visse betingelser fritaget fra momspligten.

►Bestemmelsen var indtil 1. januar 2011 momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.◄

Fritagelsens meddelelse og omfang

Momsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til SKAT.

I forbindelse med SKATs behandling af ansøgninger om momsfritagelse for velgørende arrangementer, foretages en selvstændig momsretlig vurdering af, om ansøgeren er arrangør. Dermed er det ikke længere afgørende, at ansøgeren har opnået lejlighedstilladelse fra politiet, se SKM2008.681.SKAT.

Der er mulighed for, at flere foreninger mv. kan opnå momsfritagelse for et fælles arrangement, hvis alle foreningerne mv. hver for sig opfylder bestemmelsens betingelser.

Momsfritagelsen medfører, at der ikke skal betales moms af indtægterne fra arrangementet. Tilsvarende er der ikke fradrag for moms af de indkøb, der sker i forbindelse med arrangementet.

For at kunne opnå momsfritagelse er der en række betingelser, der skal være opfyldt. Disse betingelser er omtalt i det følgende.

Forbud mod fordrejning af konkurrencen

Ved SKATs behandling af en ansøgning om momsfritagelse foretages en konkret vurdering af, om arrangementet har et almennyttigt formål, eller om arrangementet nærmere har karakter af et kommercielt arrangement. Se SKM2007.432.SKAT, hvori SKAT har præciseret reglerne for momsfritagelse for velgørende arrangementer i forbindelse med koncerter, herunder musikfestivaler.

Det skal vurderes, om arrangementet indebærer mulig konkurrencefordrejning, herunder:

• om der budgetmæssigt er et rimeligt forhold mellem på den ene side arrangementets indtægter og udgifter og på den anden side den påtænkte udlodning,
• om momsfordelen anvendes til konkurrenceforvridning ved at overbyde andre mulige arrangører.

Ved vurderingen af ovennævnte vil SKAT lægge vægt på honoreringen af kunstneren. Momsbesparelsen må således ikke føre til, at foreningen "overbyder" de kommercielle arrangører ved at forhøje honorartilbuddet med den moms, som de kommercielle arrangører skal betale, og derved få en konkurrencefordel som følge af momsfritagelsen.

I kendelserne SKM2007.910.LSR og SKM2008.36.LSR afgjorde Landsskatteretten, at en musikforening ikke opfyldte betingelserne for at opnå momsfritagelse for afholdelse af koncerter. Retten bemærkede, at betingelserne efter loven og momsbekendtgørelsen ikke er udtømmende, men at myndighederne er berettiget til at stille yderligere betingelser i forbindelse med fritagelsen i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Dog er myndighederne ikke berettiget til under henvisning til direktivet at opstille et forbud mod konkurrencefordrejning, da en sådan skærpelse af praksis ikke har dækning i den danske momslovs ordlyd eller i forarbejderne. Pligten til direktivkonform fortolkning kan ikke medføre, at loven fortolkes imod dennes ordlyd, jf. TfS2000.161ØL. (Dommen er omtalt i afsnit D.11.5). Landsskatteretten lagde ved sine kendelser bl.a. vægt på, at det forventede overskud ikke stod i rimeligt forhold til den fordel, som indrømmes arrangøren ved fritagelsen. I kendelsen SKM2008.36.LSR var foreningen imidlertid efter en konkret bedømmelse (forventningsprincippet) alligevel berettiget til momsfritagelse. Konsekveserne af kendelserne er fortsat under overvejelse.

Overskuddets anvendelse

Det er en betingelse, at leveringen af varer og ydelser sker i forbindelse med et velgørende arrangement. Velgørende arrangementer er i bestemmelsen defineret som arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Ved vurderingen af, om betingelsen er opfyldt, sker der i hvert enkelt tilfælde en vurdering af den planlagte brug af det forventede overskud.

Der findes en righoldig praksis på området, og alene visse hovedlinier heri gengives i det følgende.

Som eksempler på velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan nævnes sygdomsbekæmpelse, forebyggende børne- og ungdomsforsorg, u-landshjælp, kirkeligt arbejde samt amatøridrætsarbejde. Som et andet eksempel kan nævnes sikring af et øsamfunds overlevelse. Det er bredden i overskuddets anvendelse, der er afgørende for, om overskuddet kan anses for at blive anvendt til almennyttigt formål, TfS 1998, 771 og TfS 2000, 154.

Der kan også gives momsfritagelse for arrangementer til fordel for opførelse og drift af kirker, idrætshaller, spejderhytter og fritidscentre for børn og unge, herunder f.eks. drift af kommunalt ejede fritidscentre, hvor kommunen betaler lønudgifterne, medens udgifterne til inventar mv. helt eller delvis betales via overskuddet fra arrangementerne. Også arrangementer, hvor overskuddet går til musikforeninger, anses almindeligvis som almennyttige, TfS 1996, 681. Det er en forudsætning for momsfritagelse, at overskuddet skal komme en videre kreds af personer til gode. Som eksempel på et arrangement, der ikke opfylder denne betingelse, kan nævnes et arrangement til fordel for en skoleklasse, der skal bruge overskuddet til hel eller delvis finansiering af en rejse.

Uddeling af legater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne og Grønland, jf. ligningslovens § 7 K, stk. 1, kan anses for et formål af velgørende eller på anden måde almennyttig karakter i momslovens § 13, stk. 1, nr. ►17◄, når kredsen af potentielle modtagere af legater efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde kan anses for at udgøre en bred kreds af personer. Se SKM2006.159.SKAT.

Se SKM2005.364.LSR, hvorefter anvendelse af overskuddet fra en friskoles afholdelse af et arrangement (julestue) med salg af varer m.v. kunne anvendes til nybygninger på skolen, bl.a. nye lokaler til skolefritidsordning (SFO) og en ny legeplads. 

Af SKM2009.158.SKAT fremgår, at Skatteministeriet har besluttet at ændre hidtil gældende praksis, efter hvilken politiske og tværpolitiske formål ikke har været anset for velgørende eller på anden måde almennyttige. Dermed kan der fremover indrømmes momsfritagelse for arrangementer, hvis overskud anvendes til disse formål. 

I SKM2002.516.LSR bemærker Landsskatteretten, at afholdelse af musikkoncerter ikke i sig selv kan anses for et velgørende eller på anden måde almennyttigt formål i momslovens forstand. I den konkrete sag opfyldte den pågældende forening således ikke betingelsen om, at overskuddet fuldt anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, ved at overføre en del af overskuddet til senere koncerter.

Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en forening, der er støtteforening for en idrætsklub, ikke kan opnå momsfritagelse for velgørende arrangementer, medmindre overskuddet fra foreningens arrangementer fuldt ud anvendes til velgørende formål. Udgifter i forbindelse med de enkelte arrangementers afholdelse må ikke beregnes som en vis del af overskuddet. Det fulde overskud fra det enkelte arrangement skal udloddes efter arrangementets afholdelse. Overskudsbeløb må ikke henlægges til senere udlodning, medmindre det klausuleres til brug for et bestemt formål (større investering mv.) og indsættes på en spærret konto efter gældende retningslinier. Overskuddet kan derfor ikke anvendes til løbende udbetalinger. Foreningens formål kan ikke i sig selv anses som velgørende eller på anden måde almennyttigt med den virkning, at foreningen kan afholde velgørende arrangementer til fordel for foreningen selv, jf. TfS 1997, 694.

Betingelsen om, at overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende formål mv., skal forstås bogstaveligt. Anvendes blot en mindre del af overskuddet til andre formål, er momsfritagelse udelukket. Fordeles overskuddet mellem flere foreninger mv., er fritagelse udelukket, hvis blot én af foreningerne ikke eller kun delvis anvender sin overskudsandel til velgørende formål mv. Arrangementer kan således ikke opdeles i en momspligtig og en momsfri del. I SKM2002.207.HR var betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 18 ►(nu nr. 17)◄, om velgørende arrangementer ikke opfyldt. Overskud fra arrangementerne blev delt mellem en boldklub og den lokale beboerforening. Andelen af overskud til beboerforeningen måtte anses som betaling for erlagte ydelser i forbindelse med afholdelse af arrangementerne. Beboerforeningen havde ikke og ville ikke kunne få momsfritagelse og ville af den grund ikke kunne opfylde betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 18 ►(nu nr. 17)◄, hvorefter overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

I SKM2008.264.ØLR fastslår landsretten, at for at en forening, der årligt afholder et velgørende arrangement, kan få tilladelse til at anvende det momsfritagne overskud fra arrangementet til etablering af et bestemt ungdoms- og kulturhus, skal udlodningen fuldt ud anvendes til momsfritagne aktiviteter. Allerede fordi en række væsentlige aktiviteter i ungdoms- og kulturhuset er momsbelagte, opfylder huset ikke betingelserne for momsfritagelse. At hovedaktiviteten i ungdoms- og kulturhuset er at fremme ungdomskulturelt arbejde samt at fremme interessen for musik er således ikke afgørende for vurderingen af, om etableringen af huset kan støttes med momsfritagne midler. 

Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der dokumenterer, at hele overskuddet er anvendt til velgørende formål mv. Hvis overskuddet skal anvendes til konkrete formål, f.eks. opførelse af en idrætshal eller doneres til Kræftens Bekæmpelse, skal det dokumenteres, at overskuddet er udbetalt til dette formål.

Se i denne forbindelse SKM2007.432.SKAT, hvor det fremgår, at med hensyn til arrangørens opfyldelse af tidsmæssige aspekt i øvrigt i forbindelse med udlodning af overskuddet, vil det bero på det konkrete arrangements karakter og omfang. For større arrangementer accepterer SKAT således, at der kan gå længere tid fra arrangementets afholdelse, inden det endelige regnskab for arrangementet foreligger, og inden udlodningen er foretaget.

Videre fremgår det, at det - ud fra en konkret vurdering i hvert tilfælde - kan tillades, at arrangøren i en periode kan hensætte en mindre del af overskuddet (0,5 % af arrangementets omsætning) til afholdelse af efterfølgende udgifter, der ikke er kendte eller på anden måde er uafklarede på det tidspunkt, hvor regnskabet for arrangementet afsluttes. Det er en betingelse, at beløbet står på en særskilt konto, og at (rest)beløbet inklusive eventuelle renter udloddes til velgørende mv. formål.

Landsskatteretten har med kendelsen SKM2006.336.LSR afgjort, at en forening ved musikfestivaler og koncertarrangementer afholdt i 2001, 2002 og 2003 ikke havde opfyldt betingelserne for de momsfritagelser, den havde fået, vedrørende salg af varer og ydelser ved de pågældende arrangementer. Foreningen fandtes således ikke at have dokumenteret, at overskuddet fra arrangementet fuldt ud var anvendt til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Landsskatteretten henså for året 2001 bl.a. til, at skattemyndighederne havde tilsidesat foreningens regnskabsgrundlag, idet regnskabsgrundlaget var behæftet med så væsentlige fejl og mangler, at det ikke kunne danne grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, at der ikke var udarbejdet selvstændige regnskaber for hvert enkelt arrangement, samt at foreningen reelt havde ydet en gave til leverandøren af elektricitet (et el-selskab) ved at afholde udgiften til etablering af ny transformerstation på el-selskabets ejendom, hvor festivalerne blev afholdt. Landsskatteretten henså for festivalen i 2003 til, at der ikke var udarbejdet selvstændige regnskaber for hvert enkelt arrangement. Landsskatteretten fandt heller ikke, at foreningen opfyldte betingelsen om, at arrangementerne var afholdt for arrangørens egen regning og risiko, jf. nærmere nedenfor.

Østre Landsret har med dommen i SKM2009.41.ØLR stadfæstet SKATs afgørelse, hvormed en forening ikke kunne udlodde en del af overskuddet fra et arrangement til brug for drift og vedligeholdelse af en lejrhytte, der ejes og udlejes af en fond. Fondens formål var at udleje lejrhytten til brug i børne- og ungdomsarbejde. Det var SKATs opfattelse, at udlejningen var fritaget efter § 13, stk. 1, nr. 8, og derfor ikke kunne anses for velgørende eller på anden måde almennyttig, uanset hvem udlejningen skete til. Udlejningen var i stort omfang sket til diverse børne- og ungdomsinstitutioner, men også til private og mere forretningsprægede arrangementer, såsom familiefester og teambuildingskurser. Domstolen udtalte, at i hvert fald under disse omstændigheder, kan foreningen ikke med henvisning til § 13, stk. 1, nr. 18 ►(nu nr. 17)◄, anvende momsfritagne midler til det ønskede formål.

Se endvidere SKM2010.214.LSR, hvor Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om afslag på en fonds ansøgning om momsfritagelse af salg af plastre, hvor overskuddet skulle anvendes i forbindelse med drift af et hus med værelser til udlejning til familier med alvorligt syge børn, der er indlagt på hospital, idet overskuddet ikke skulle anvendes til fordel for en af de opregnede aktiviteter af almen interesse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1-6.

Kravet om, at overskuddet skal være udbetalt/anvendt til konkrete formål, kan fraviges, hvis beløbet indsættes på en spærret eller båndlagt konto i et pengeinstitut eller indgår i en fond, sådan at beløbet inkl. renter er klausuleret til brug for et bestemt velgørende formål mv. Som eksempel på et sådant tilfælde kan nævnes beløb, der skal anvendes til planlagt byggeri af en idrætshal. Se TfS 1997, 694, hvor Momsnævnet ikke fandt, at en støtteforening havde udloddet overskuddet umiddelbart efter arrangementets afholdelse. Se i denne forbindelse tillige SKM2007.432.SKAT, hvori det er præciseret, at overskuddet således ikke kan anvendes til løbende udbetalinger.

Arrangøren skal efter anmodning indsende regnskabet til told- og skatteforvaltningen vedlagt evt. lejlighedstilladelse fra politiet. Regnskabet skal opbevares i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvori arrangementet er afholdt.

Opgørelse af overskuddet 

SKAT har i SKM2007.432.SKAT udtalt, at det er SKATs opfattelse, at henset til ordlyden af og formålet med momslovens fritagelsesbestemmelse vedrørende velgørende arrangementer, er det en betingelse for at opnå momsfritagelse, at arrangøren anvender de almindeligt og sædvanligt gældende principper ved opgørelse af overskuddet.

Det indebærer bl.a., at udgifter, der fratrækkes i indtægterne, skal have en naturlig og direkte tilknytning til planlægningen og afholdelsen af det konkrete arrangement.

Udgifter, som vedrører andre aktiviteter, herunder arrangørens eventuelle andre momsfritagne arrangementer, kan ikke fratrækkes. Det samme gælder udgifter til køb af fast ejendom og udstyr mv., som skal anvendes ved kommende arrangementer.

Salg for arrangørens regning og risiko

Det er en betingelse for momsfritagelse, at leveringen af varer og ydelser sker for arrangørens regning og risiko.

Dette indebærer, at der ikke kan gives momsfritagelse for egentlig erhvervsvirksomhed i tilslutning til et momsfritaget arrangement. Deltager en restauratør f.eks. med udskænkning i et arrangement mod betaling af en vis leje til arrangøren, skal restauratøren betale moms af salget efter de almindelige regler.

SKAT har i SKM2008.681.SKAT ændret praksis for kriterierne af, hvornår en ansøger efter en momsretlig vurdering er arrangør i forhold til momsfritagelsen. Ved SKATs afgørelse af, om et arrangement formelt og reelt foregår for ansøgerens regning og risiko, vil de faktiske omstændigheder ved afholdelse af arrangementet blive vurderet. Der vil i den forbindelse bl.a. blive lagt vægt på, at

• annoncering af arrangementet sker i ansøgers navn,
• indgåelse af kontrakter med diverse underleverandører sker i ansøgers navn,
• betaling for optræden, halleje, varer til videresalg mv. afholdes af ansøger, og
• vederlag for leverancer omfattet af arrangementet alene tilfalder ansøger.

En evt. lejlighedstilladelse fra politiet vil tillige indgå som et element i SKATs vurdering.

Ligeledes kan der ikke meddeles momsfritagelse, hvis leverandører til et arrangement honoreres i forhold til indtægterne ved arrangementet. I dette tilfælde sker leveringen af varer og ydelser ikke udelukkende for arrangørens regning og risiko, ligesom overskuddet ikke fuldt ud anvendes til almennyttige formål.

Skatterådet udtalte vejledende i SKM2007.915.SR, at den forening, som spørger havde til hensigt at stifte, ikke kunne betragtes som en musikforening, der reelt ville stå for afholdelse af velgørende arrangementer. Realiteterne bag konstruktionen medførte, at Skatterådet ikke anså foreningen for at være den egentlige arrangør af arrangementerne. 

Landsskatteretten fandt i kendelsen SKM2006.336.LSR, der ligeledes er omtalt ovenfor, at en forening ud over det forhold, at overskuddet ikke var dokumenteret anvendt til almenvelgørende formål, heller ikke opfyldte betingelsen om, at levering af varer og ydelser skal ske for arrangørens regning og risiko. Det fremgik i sagen, at foreningen siden 1999 havde arrangeret en årlig musikfestival. Kunstnerne til musikfestivalerne blev i perioden 1999-2002 hyret som en samlet pakke gennem F ApS. Foreningen havde i denne periode betalt henholdsvis 260.000 kr. ekskl. moms, 686.000 kr. ekskl. moms, 55.000 kr. ekskl. moms og 0 kr. til F ApS. Anparterne i F ApS var ejet af E, gennem E's helejede selskab G ApS. Ejeren E var samtidig et af foreningens 4 bestyrelsesmedlemmer, der tillige var stiftere af foreningen. På baggrund af fremlagte fakturaer for 2000-2001 var det konstateret, at der var indgået en skriftlig aftale for samarbejdet mellem foreningen og selskabet. Foreningen havde ikke været i stand til at fremlægge kopi af denne samarbejdsaftale. F ApS havde i 2001 et underskud på 212.000 kr., og selskabet gik konkurs i 2002. Landsskatteretten anså ikke betingelsen for momsfritagelse opfyldt i den henseende, at arrangementerne skulle være afholdt for foreningens regning og risiko, henset til, at foreningen efter en samlet vurdering ikke kunne anses for at have betalt fuldt vederlag til F ApS.

Landsskatteretten har i kendelsen SKM2001.35.LSR udtalt, at det forhold, at en kontrakt blev indgået på et så sent tidspunkt, at risikoen for, om der blev solgt billetter nok til dækning af omkostningerne var elimineret, ikke ændrede ved at klageren blev anset for at være arrangør af den omhandlede koncert og havde båret risikoen for om koncerten rent faktisk blev gennemført.

Landsskatteretten stadfæstede i SKM2003.170.LSR ToldSkat´s afgørelse, hvorefter en forening, der måtte anses som en støtteforening, og som forestod salg af drikkevarer i forbindelse med karnevalsarrangementer, ikke kunne anses for berettiget til momsfritagelse.

Landsskatteretten lagde i kendelsen til grund, at i følge 6. momsdirektivs artikel 13 A, pkt. 1, litra o), skal et arrangement være foretaget til egen fordel, hvilket efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 ►(nu nr. 17)◄, er formuleret således, at leveringen skal ske for arrangørens regning og risiko. Landsskatteretten fandt herefter, at det vil stride mod såvel direktivets ordlyd som momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 ►(nu nr. 17)◄, der i øvrigt må fortolkes i overensstemmelse med direktivbestemmelsen, hvis man alene lægger vægt på overskudsanvendelsen. Allerede fordi foreningen ikke kan anses for arrangør af de pågældende arrangementer, kunne foreningen herefter ikke opnå momsfritagelse i henhold til momslovens § , stk. 1, nr. 18 ►(nu nr. 17)◄, for øl- og sodavandssalg i forbindelse med arrangementerne.

Told- og Skattestyrelsen har i SKM2003.306.TSS kommenteret Landsskatterettens ovennævnte kendelse. Det fremgår, at Told- og Skattestyrelsen finder, at begrebet "arrangementer af kortere varighed" i den betydning det er anvendt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18 ►(nu nr. 17)◄, ikke er begrænset til arrangementer, som efter en almindelig forståelse af begrebet udgør sådanne. Efter fast praksis kan velgørende arrangementer tillige udgøre enkeltstående salg af kortere varighed af diverse varer og levering af tjenesteydelser, f.eks. spejdergruppers salg af juletræer, herunder salg mv. som underleverandør til et hovedarrangement, f.eks. afholdelsen af musikfestivaler o.lign.

Betingelsen om, at arrangementet skal være foretaget "til egen fordel", jf. 6. momsdirektivs artikel 13, punkt af stk. 1., litra o), kan efter styrelsens opfattelse ikke fortolkes således, at "leveringen skal ske for arrangørens regning og risiko". Hvis foreningen i det konkrete tilfælde opfylder betingelsen om, at salget skal ske for foreningens regning og risisko, jf. praksis ovenfor, er foreningen "arrangør" i momslovens forstand af det pågældende salg af drikkevarer i forbindelse med afviklingen af hovedarrangementet, d.v.s. karnevalet.

Det afgørende er herefter anvendelsen af overskuddet, der enten kan være til egen fordel, d.v.s. til arrangørens egne aktiviteter, eller til udlodning, d.v.s. til andre(s) aktiviteter, og at formålet, som de pågældende aktiviteter understøtter, i øvrigt kan anses som velgørende eller på anden måde almennyttigt i momslovens forstand.

Da Landsskatterettens kendelse stadfæstede ToldSkat´s afgørelse, hvorefter der ikke blev meddelt momsfritagelse til det i sagen omhandlede arrangement, fandt styrelsen ikke at der var mulighed for at indbringe sagen for domstolene.

Arrangørens momsmæssige status

Er arrangøren i forvejen momsregistreret, kan der som hovedregel ikke gives momsfritagelse for salg af tilsvarende varer og ydelser.

Reglen betyder f.eks., at et teater, der skænker overskuddet til et velgørende formål mv., ikke kan momsfritages. Køber en velgørende forening derimod forestillingen og sælger billetterne, kan der opnås momsfritagelse. Teatret skal dog betale moms af sit vederlag efter de almindelige regler.

SKAT har i SKM2007.10.SKAT præciseret, at såfremt et arrangement består i levering af både varer og ydelser, som arrangøren i øvrigt driver virksomhed med, og varer og ydelser, som arrangøren ikke i øvrigt driver virksomhed med, kan arrangøren opnå momsfritagelse for den del af arrangementet, der består i levering af varer og ydelser, som arrangøren ikke i øvrigt driver virksomhed med.

Arrangementets varighed

Skatteministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for meddelelse af momsfritagelse, hvilket ministeren har gjort i § 1 i momsbekendtgørelsen.

I bekendtgørelsen er der således fastsat nærmere regler for varigheden af de velgørende arrangementer.

Efter bekendtgørelsens § 1 kan der gives tilladelse til afgiftsfritagelse til følgende arrangementer:

• Et månedligt arrangement af op til 3 dages varighed.
• Et årligt arrangement af op til 14 dages varighed, eller 2 arrangementer af op til 8 dages varighed.
• Ensartede, sammenhængende arrangementer, der afholdes én gang årligt over enkelte dage, i flere på hinanden følgende uger eller måneder, med en samlet varighed på ikke over 14 dage.

Reglerne kan kombineres. Der kan dog højst indrømmes fritagelse for i alt 12 arrangementer om året.

Reglerne medfører, at der ikke - uanset brugen af overskuddet - kan gives fritagelse for løbende salg, f.eks. fra permanente butikker, loppemarkeder, bogsalg og lign., jf. dog pkt. D.11.19 om genbrugsbutikker.

En landsdækkende forening med et antal lokalforeninger kan godt samlet set fritages for flere arrangementer end nævnt ovenfor, hvorimod den enkelte lokalforening kun kan fritages i det nævnte omfang.

Kun den tid, hvor de momspligtige aktiviteter foregår, regnes med ved beregningen af varigheden. Ved f.eks. udgivelse og salg af en bog, er det derfor kun den periode, hvor bogen reelt udbydes til salg, der skal medregnes.

Momsbekendtgørelsens § 1, stk. 2 giver mulighed for, at told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at den tidsmæssige begrænsning af velgørende arrangementer kan overskrides, hvis særlige omstændigheder taler for det. Som eksempler på velgørende arrangementer, hvor der kan gives tilladelse til, at tidsperioderne overskrides, kan nævnes Dansk Blindesamfunds salg af julebladet "Blindes Jul" og Danidas salg af "Børnenes Ulandskalender" op til jul, der begge har været momsfritaget i mange år, selvom arrangementet tidsmæssigt har rakt ud over bestemmelsen i momsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. SKM2002.504.TSS og SKM2001.256.TSS.

Andet salg i velgørende øjemed

Salg af julemærker og lign. der sker som led i en indsamling, som en velgørende organisation har anmeldt til politiet efter Justitsministeriets regler om offentlige indsamlinger, kan ske momsfrit. Betingelsen om anmeldelse til politiet er i enkelte tilfælde fraveget i praksis.

Salg af varer i andre tilfælde kan som udgangspunkt ikke anses for momsfri indsamlingsvirksomhed. Der skal derfor, medmindre salget sker ved et velgørende arrangement, der opfylder de i § 13, stk. 1, nr. ►17◄, nævnte betingelser, altid betales moms ved salg af f.eks. julekort, juleplatter og jubilæumsplatter.

Gangbare danske og udenlandske mønter, der sælges til velgørende formål, er fritaget for moms, hvis de sælges til pålydende værdi tillagt det beløb, der går til velgørende formål. Sælger/distributør har dog lov til at beregne sig en andel af salgsprisen til dækning af udgifterne ved salget, såsom annoncering og porto.

Endvidere er f.eks. salg, men ikke indførsel, af udenlandsk fremstillede medaljer af ædelmetal momsfritaget. I en konkret sag skete salget gennem pengeinstitutter, der medvirkede vederlagsfrit.

Indsamling og salg af brugte varer

Indsamling og salg af brugte varer af ringe værdi, der foretages af velgørende foreninger m.fl., fritages ligeledes for moms efter forudgående ansøgning til told- og skatteforvaltningen.

Det er en betingelse for meddelelse af momsfritagelse, at salget udelukkende sker til virksomheder, der er registrerede efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a, og at den velgørende forening m.fl. ikke i øvrigt driver virksomhed, der er registreringspligtig efter § 47 .

Ved vurderingen heraf ses bort fra evt. lejlighedsvis registrering for enkeltstående arrangementer og fra evt. registrering for salg af reklameydelser, f.eks. ved udgivelse af et foreningsblad, samt fra registrering for cafeteria/ kioskvirksomhed.

Fritagelsen omfatter f.eks. salg af aviser, flasker, metal mv. Fritagelse kan ske, selv om salget sker løbende.