Efter indrømmes der momsfrihed i tilfælde, hvor en vare indføres til Danmark fra lande uden for EU og sendes videre til det endelige bestemmelsessted i et andet EU-land. Importøren skal være momsregistreret her i landet og følge momsreglerne for salg af varer til andre EU-lande.

Bestemmelsen giver mulighed for på visse betingelser at fortolde varer på EU's ydre grænse uden at skulle betale importmoms i tilfælde, hvor varerne er bestemt til et andet EU-land.

Bestemmelsen kan f.eks. anvendes af speditører, der medvirker ved salg af varer fra lande uden for EU til andre EU-lande. Enten skal salgsvirksomheden i landet uden for EU eller købsvirksomheden i et andet EU-land lade sig registrere i Danmark, evt. ved speditøren som herboende repræsentant.

Oplysningskrav

►Efter stk. 5. kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for oplysningskrav, der skal opfyldes for at opnå afgiftsfritagelse efter stk. 1, nr. 5. Bestemmelsen er indsat i momsloven ved lov nr. 1361 af 8. december 2010 og gennemfører Direktiv 2009/69/EF, artikel 1, nr. 3, i dansk ret. Direktivets formål er bekæmpe momssvig.◄

►Skatteministeren har i momsbekendtgørelsens § 73 a, indsat ved bekendtgørelse nr. 1638 af 15. december 2010, fastsat, at en importør for at opnå fritagelse for importmoms efter lovens § 36, stk. 1, nr. 5, senest på indførselstidspunktet for varerne skal oplyse SKAT om◄

  1. ►importørens eget registreringsnummer, der er udstedt her i landet efter lovens § 47, stk. 1, eller registreringsnummeret, hvorunder importørens herboende repræsentant foretager transaktioner efter momsbekendtgørelsens § 69, og◄
  2. ►momsregistreringsnummeret, der er udstedt i et andet EU-land, for virksomheden, som får leveret varerne efter lovens § 34, stk. 1, nr. 1-3, eller◄
  3. ►momsregistreringsnummeret, der er udstedt i et andet EU-land, for en herværende virksomheds faste forretningssted m.v., som får overført varerne efter lovens § 34, stk. 1, nr. 4.◄

►Efter § 73 a, stk. 2., kan SKAT kan endvidere bestemme, at en importør for at opnå fritagelse for afgift ved indførsel af varer her i landet efter lovens § 36, stk. 1, nr. 5, senest på indførselstidspunktet for varerne skal dokumentere, at de indførte varer er bestemt til at blive leveret i et andet EU-land.◄

►Om momslovens § 34, stk. 1, nr. 1-4, se I.1.1.◄

►Om registrering efter momsbekendtgørelsens § 69, se M.1.3.◄