§ 9, stk. 6
Virksomheder kan opnå godtgørelse af afgift (og evt. CO₂-afgift - se nærmere i F.5) af olie mv., af følgende varer:

1. Varer, der anvendes til jernbane- og færgedrift og til erhvervsmæssig sejlads med andre skibe og fartøjer end dem, der kan købe olie mv. afgiftsfrit, bortset fra lystfartøjer. Se i øvrigt nedenfor.
2. Varer, der anvendes som motorbrændstof ved afprøvning af motorer til skibe i forbindelse med fremstilling af disse motorer. Der ydes dermed ikke godtgørelse ved afprøvning af brugte motorer eller evt. reparation.
3. Afgiften godtgøres af andre varer end jetfuel, der anvendes til brug i luftfartøjer, der anvendes erhvervsmæssigt, se nærmere lov nr. 524 af 17. juni 2008. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. oktober 2008. 

FiskerfartøjerFiskerfartøjer, som ikke kan få leveret olie afgiftsfrit efter § 9, stk. 1, nr. 3, se F.1.5.3., kan efter nr. 1 i stedet få godtgjort afgiften af olieprodukter, der leveres til brug ved erhvervsmæssig sejlads. Dette gælder også udenlandske fiskerfartøjer, der fisker i dansk farvand og som registreres efter momsloven.

Flaskegas, der leveres til brug om bord i fiskerfartøjer til anvendelse til opvarmning af fx styrehus og kabys, kan anses for omfattet af reglerne om godtgørelse af energiafgift af mineralolieprodukter, der anvendes til erhvervsmæssig sejlads med fiskerfartøjer, jf. lovens § 9, stk. 4.

Færgedrift mv.Efter nr. 1 ydes der således godtgørelse af afgift af olie, der bl.a. bruges som brændstof til drift af jernbaner og færger, dvs. at trafikselskaber mv. kan opnå afgiftsgodtgørelse, også selv om virksomheden ikke har fradragsret for momsen af den indkøbte olie.

Det er en generel betingelse for afgiftsfritagelse, at varerne skal anvendes til brug ved sejlads.

Det samme gælder for motorbrændstof til erhvervsmæssig sejlads med andre fartøjer end de i § 9, stk. 1, nr. 3, nævnte.

Der gives således bl.a. godtgørelse af olieafgift ved sejlads med lystfiskere, som rent momsmæssigt betragtes som momsfri personbefordring (erhvervsmæssig). Da der er tale om en momsfri aktivitet, og virksomheden derfor ikke er momsregistreret for sejladsen, gives der i dette tilfælde ikke godtgørelse af CO₂-afgiften af olien.

Landsskatteretten har den 5. december 2002, jf. SKM2003.46.LSR, afsagt kendelse i en sag om godtgørelse af CO₂-afgift til en virksomhed med aktiviteten boat-charter m/fører med passagerer til lystfiskerture. Landsskatteretten fandt, at virksomheden var berettiget til godtgørelse efter CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 4, idet bestemmelsen i CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 4, hvorefter det er en betingelse for tilbagebetaling af afgiften, at virksomheden er momsregistreret, ikke kan anses for at være i overensstemmelse med EU-rettens bestemmelser om medlemsstaternes obligatoriske fritagelsesregler. Kendelsen er fuldt op med udstedelse af TSS-cirkulære 2004-15 om genoptagelse af sager og om ændring af praksis for perioden 1. april 1995 til og med den 31. december 2003. Fra den 1. januar 2004 anses betingelsen i kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 4, nr. 1, om registrering efter merværdiafgiftsloven for at være i overensstemmelse med artikel 14 i Rådet direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003. (CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 4 er nu flyttet til § 7, stk. 5)

Godtgørelsesordningen er tilrettelagt efter samme princip, som gælder for momsregistrerede virksomheders fradrag for købsmoms af virksomhedens køb af varer og ydelser til brug for virksomheden.

Dette indebærer, at virksomheder, der ønsker at få godtgørelse af afgift af olie og gas til færgedrift mv., og som ikke allerede er momsregistrerede, registreres hos SKAT. Se også reglerne for godtgørelse af afgift af olie til rutekørsel i F.6.11.

UddybningsfartøjerVed SKM2001.393.TSS har Told- og Skattestyrelsen meddelt, at der ikke er afgiftsfrihed efter mineralolieafgiftslovens § 9 for fartøjer, der er specielt indrettet til uddybningsopgaver, fx uddybning af sejlrender, havne og havneindløb, idet selve uddybningsaktiviteten anses for en så væsentlig funktion, at der ikke er grundlag for at karakterisere denne som en sideaktivitet, uanset om uddybningsfartøjer er indrettet med et lastrum, så fartøjet selv kan transportere bundmateriale, der er suget/gravet op.

Envidere anses forbrug af olie ved losning af bundmaterialer, der er suget/gravet op, at knytte sig så tæt til uddybningsaktiviteten, at denne aktivitet også ikke er omfattet af mineralolieafgiftslovens § 9.

Der vil dog altid kunne opnås afgiftsfrihed for olie, der anvendes i forbindelse med sejlads med sådanne fartøjer. Det gælder både sejlads til arbejdsstedet, sejlads under arbejdet og sejlads fra arbejdsstedet.

Ved kendelse af 4. marts 2005, jf. SKM2005.191.LSR har Landsskatteretten truffet afgørelse vedrørende entreprenørarbejde til søs. Et rederi var ikke berettiget til godtgørelse af olie- og CO₂-afgift vedrørende brændstof forbrugt i graveredskaber og vandpumpe ombord på et skib. Rederiet indbragte afgørelsen for domstolene. Vestre Landsret har jf. SKM2008.294.VLR truffet afgørelse i sagen den 29. februar 2008. Efter en naturlig sproglig forståelse af mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1, samt Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 (mineraloliedirektivet), artikel 8, stk. 1, litra c, omfattede afgiftsfritagelsen ifølge landsretten kun det brændstof, der blev anvendt til fartøjets fremdrift, og begrebet "sejlads" kunne derfor ikke anses for at omfatte det arbejde, gravemaskinen udførte. Gravemaskinen havde egen motor og olietank, og dens gravearbejde kunne ikke betragtes som en sideaktivitet, der efter praksis om "slipstrømsbetragtninger" var afgiftsfritaget.

Ral- og sandsugning til søsMed baggrund bl.a. heri, har SKAT i SKM2009.600.SKAT skærpet praksis vedrørende afgiftsgodtgørelse for olieforbrug i fartøjer til ral- og sandsugning til søs. Skærpelsen er trådt i kraft 1. april 2010. SKAT har i den forbindelse udsendt et nyhedsbrev af 17. marts 2010 om den praktiske opgørelse af sandsugerfartøjers olieforbrug til brug for beregningen af den afgift, som disse fartøjer kan få godtgjort.

Begrebet "sejlads"I den forbindelse fremgår det bl.a. også, at EF-domstolen har fortolket begrebet "sejlads" nærmere, i sin dom af 1. marts 2007, C-391/05 Jan de Nul. Domstolen tog bl.a. stilling til følgende spørgsmål (præmis 16): "Skal anvendelse af en sandsuger med lastrum (muddermaskine) i EF-farvande samlet set anses for sejlads i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 8, stk. 1, litra c), første afsnit, i direktiv 92/81 (dagældende mineralolieafgiftsdirektiv), eller skal der sondres mellem de forskellige former for virksomhed under anvendelsen af fartøjet..."

EF-domstolen konkluderede, at de manøvreringer, der blev foretaget af sandsugerfartøjet (muddermaskinen) under udførelsen af opsugningen og dumpningen af mudderet, dvs. den sejlads, der foretages i forbindelse med opmudringen, er omfattet af begrebet "sejlads". Domstolen henviste i den forbindelse bl.a. til, at begrebet "sejlads" i henhold til EF-domstolens dom af 1. april 2004 i sagen C-389/02, Deutsche See-Bestattungs-Genossenschaft eG, omfatter alle former for sejlads, hvis sejladsen har et erhvervsmæssigt formål (præmisserne 37 og 40).

Efter Skatteministeriet opfattelse, følger det heraf, at udtrykket "sejlads" i art. 14, stk. 1, litra c) i det gældende energibeskatningsdirektiv skal fortolkes sådan, at energiprodukter brugt som brændstof til at sejle og manøvrere skal være fritaget for afgift, da de dækkes af udtrykket "sejlads". Derimod skal energiprodukter brugt om bord på fartøjerne til andre formål end at sejle og manøvrere, og hovedsageligt for at udføre fartøjernes kommercielle, industrielle eller andre professionelle aktiviteter, beskattes i overensstemmelse med direktivets bestemmelser. Der skal altså skelnes mellem selve sejladsen og de øvrige aktiviteter udført om bord.

JernbanedriftAfgiftsgodtgørelse efter nr. 1 for olie til jernbanedrift omfatter alene energiafgiften - men ikke CO₂-afgiften.

Benzin til fiskerfartøjer mv.Afgiftsgodtgørelse efter nr. 1 omfatter også afgift af benzin, der bruges i fartøjer ved erhvervsmæssig fiskeri eller i fartøjer til anden erhvervsmæssig sejlads bortset fra lystfartøjer.

De nærmere regler herfor fremgår af §§ 5 og 6 i bekendtgørelse nr 323 af 29. marts 2010. Det er en betingelse for godtgørelse, at det årlige forbrug af benzin udgør mindst 200 liter. Der kræves bevilling for at opnå afgiftsgodtgørelse.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at benzinen er anvendt til godtgørelsesberettigede formål. Dokumentationen skal ske ved at opgøre forbruget af benzin, der er anvendt til hvert enkelt fartøj. Regnskabet skal indeholde oplysninger om start- og sluttidspunkt for sejladsen og enten registrering af drifttimetællers udvisende eller registrering af drifttimer pr. dag, fartøjet har været anvendt. Dato og tidspunkt for påfyldning af benzin og mængde skal fremgå af regnskabet.

Regnskabet over forbruget opgøres som den mængde benzin, der er påfyldt fartøjet i virksomhedens afgiftsperiode efter momsloven. Virksomheden får beløbet udbetalt ved at indsende en anmodning til SKAT (blanket 23.004).

SKAT kan inddrage bevillingen ved misbrug.

Rutekørsel (ophævet)Der ydes ikke længere godtgørelse af afgift af svovlfri og -fattig diesel og LPG-gas, der anvendes i personmotorkøretøjer, der med tilladelse efter lov om buskørsel anvendes til rutekørsel eller efter Rådets forordning nr. 684/92 af 16. marts 1992 om fælles regler for international personbefordring med bus anvendes til rutekørsel efter regler fastsat af skatteministeren. De hidtidige regler herom er beskrevet i F.6.11.

Bestemmelsen om godtgørelse af afgiften ved rutekørsel er ophævet ved lov nr. 524 af 17. juni 2008. Ifølge bekendtgørelse nr. 836 af 18. august 2008 om ikrafttræden af dele af lov nr. 524 af 17. juni 2008 om ændring af momsloven og forskellige andre love er bestemmelsen trådt i kraft den 1. september 2008.

§ 9, stk. 10I særlige tilfælde kan varer omfattet af § 9, stk. 4, leveres uden afgift fra en autoriseret oplagshaver. Det forudsætter, at der er tale om leverancer af olie, som der ifølge lovgivningen kan opnås afgiftsfrihed for, både for så vidt angår olieafgift og CO₂-afgift.

Der er bl.a. på særlige betingelser givet tilladelse til afgiftsfri leverancer af brændstof til visse færger i indenrigsfart.