Punktafgiftspligtige varer pålægges punktafgift på tidspunktet for fremstilling, herunder udvinding, indførsel eller modtagelse i Danmark.

En punktafgift er en indirekte skat. At en skat er indirekte vil sige, at skatten ikke opkræves hos den person, som endeligt skal betale skatten, men opkræves hos den, der leverer varer eller ydelser til den endelige forbruger. Den endelige forbruger betaler altså afgiften indirekte gennem en forhøjelse af prisen på den afgiftspligtige vare eller ydelse. Indirekte skatter overvæltes derved på dem, der endeligt skal betale skatten.

Ved punktafgifter forstås afgifter på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Punktafgifter er en enkeltledsafgift, modsat moms som er en flerledsafgift. At en afgift er enkeltleddet betyder, at pligten til at betale afgift kun indtræder i ét led i omsætningskæden fra producent til forbruger.

Punktafgifter betegnes undertiden også som forbrugsafgifter. Generelt indtræder pligten til at betale punktafgift ved varens eller ydelsens overgang til forbrug. Tidspunktet for overgang til forbrug anses som hovedregel for at være ved udlevering fra eller forbrug hos producent/importør.

Pligten til at betale punktafgiften kan dog særligt i to tilfælde genindtræde. Dette er når EU-punktafgiftspligtige varer efter overgang til forbrug i en medlemsstat forsendes til en anden medlemsstat med henblik på fjernsalg eller erhvervsmæssig oplægning. Herved flyttes forbrugsstedet til modtagerlandet og dermed varens overgang til forbrug.

Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af SKAT, behandles som en punktafgift.