Skattefri rejsegodtgørelse er et beløb, du kan få udbetalt for de udgifter til logi, kost og småfornødenheder, du har haft i forbindelse med en rejse for din arbejdsplads.

Skattefri rejsegodtgørelse kaldes også for "diæter".

Rejsegodtgørelse bliver udbetalt skattefrit efter Skatterådets satser.

For 2010 er satserne:

  • For kostgodtgørelse: kr. 455 pr. døgn - inkluderer godtgørelse for småfornødenheder svarende til 25 procent af beløbet  
  • For logigodtgørelse: kr. 195 pr. døgn. 

Der kan ydes godtgørelse for småfornødenheder, hvis din arbejdsgiver dækker udgifter efter regning. Er du turistchauffør med overnatninger i udlandet, kan du kun få 150 kr. skattefrit pr. døgn i alt. Har du overnatninger i Danmark, kan du i alt få 75 kr. skattefrit pr. døgn.

Det er din arbejdsgiver, der kan udbetale den skattefrie rejsegodtgørelse til dig.