Indhold
Dette afsnit beskriver typer af aktier, anparter, andelsbeviser med flere., og hvilke afkast, der skal medregnes i beskatningsgrundlaget. Endvidere beskriver afsnittet, hvordan afkast af likvidationsprovenu fra aktieselskaber mv. skal medregnes.
Afsnittet indeholder
- Definition på aktie
- Definition på anpart
- Definition på andelsbevis
- Definition på tegningsret
- Regel
- Likvidationsprovenu
Definition på aktie
En aktie kan defineres som et ejerandel i et aktieselskab, der har visse tilknyttede rettigheder. Se nærmere LV, Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.
Definition på anpart
En anpart kan defineres som en ejerandel i et anpartsselskab, der har visse tilknyttede rettigheder. Anparter kan som udgangspunkt frit overdrages og pantsættes, men kan ikke omsættes på børsen. Se nærmere LV 2008, Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.
Definition på andelsbevis
Et andelsbevis kan defineres som et ejerandelsbevis i et andelsselskab. Selskabet har ofte et kooperativt tilsnit. Se nærmere LV 2008, Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.
Definition på tegningsret
En tegningsret er den ret, der gives et selskabs aktionærer til at tegne nye aktier i forbindelse med udvidelse af et selskabs aktiekapital. Ved afgørelsen af, hvorvidt en given option må kvalificeres som en købe- eller en tegningsret, er det efter ny praksis efter KGL afgørende, hvem der har mulighed for at bestemme, hvorledes aftalen skal opfyldes. Såfremt indehaveren af optionen kan kræve sig fyldestgjort med nyudstedte aktier, vil der være tale om en tegningsret.
Se afsnit LV 2008, Selskaber og aktionærer, afsnit S.G.2.1.2 Definitioner.
Warrant
Begrebet warrant bruges i flere betydninger og kan vedrøre aktiver som fx
- aktier,
- obligationer eller
- valuta.
En warrant kan både være en ret til at købe (eller sælge) allerede udstedte aktier eller til at tegne nye aktier.
Det vil sige, at forskellen på en tegningsret og en warrant er, at en tegningsret alene er en ret til nytegning af aktier.
Regel
Afkast af aktier, anparter og andelsbeviser skal medregnes i beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 3, 6 og 7 herunder af udbytte, gevinst eller tab på aktien, anparten eller andelen.
Til udbytte medregnes som udgangspunkt alt, hvad der udloddes til aktionærerne. Udbytte beskattes i det år, der erhverves ret til det. Der erhverves ret til udbytte, når dette er deklareret på generalforsamlingen.
Gevinst og tab medregnes til beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet. Det vil sige såvel realiseret som urealiseret gevinst og tab. Se PAL § 15, stk. 3. Gevinst eller tab på tegningsretter og andre rettigheder på aktier er ligeledes omfattet. Se også afsnit C.2.2, Opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet.
Kurtage kan medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab, således at købsprisen kan tillægges kurtage, og kurtagen kan fratrækkes salgssummen.
Annullerede egne aktier skal ikke indgå ved selskabets opgørelse af fortjeneste og tab efter lagerprincippet, se PAL § 15, stk. 5. Se også afsnit C.2.3.5, Annullering af egne aktier.
Likvidationsprovenu
Gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger mv. skal medregnes til beskatningsgrundlaget. Se PAL §§ 3, 6 og 7.
Likvidationsprovenu, der udloddes
- forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles som udbytte.
- i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum.
Se PAL § 15, stk. 3, 6. pkt.