Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der ikke er brugt ved dødsfaldet, indgår i den skattepligtige indkomst.

Afsnittet indeholder:

  • Dødsboer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Eksempler
  • Undtagelse
  • Regler for dødsfald før 2009.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter dødsboer, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet og er omfattet af DBSL afsnit II.

Se afsnit C.E.3.1 om definition og afgrænsninger for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter.

Hovedregel

Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto efter ETBL kan ikke ske efter dødsfaldet.

Se DBSL

  • § 9, stk. 1, nr. 2 (dødsboer der er skattefritaget)
  • § 22, stk. 1, nr. 2 (dødsboer der ikke er skattefritaget).

Dødsboet kan anvende afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto til at finansiere afdødes anskaffelser i mellemperioden. Når et dødsbo ønsker at benytte sig af disse muligheder, må det kunne dokumentere, at købet er foretaget af afdøde før dødsfaldet, hvis SKAT forlanger det.

Indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, der ikke er brugt før dødsfaldet, skal indgå i den skattepligtige indkomst:

  • Etableringskontoindskud inklusive tillæg efter ETBL § 11, stk. 1 med
    • 67 procent, når indskud er fratrukket i indkomståret 2002 og senere
    • 78 procent, når indskud er fratrukket før indkomståret 2002.
  • Iværksætterkontoindskud inklusive tillæg efter ETBL § 11, stk. 1 med
    • ►105 procent, når indskud er fratrukket i indkomståret 2010 og senere◄
    • 120 procent, når indskud er fratrukket før indkomståret 2010.

Det gælder for

  • mellemperioden, når dødsboet er skattefritaget - se DBSL § 9, stk. 1, nr. 3
  • bobeskatningsperioden, når dødsboet ikke er skattefritaget - se DBSL § 22, stk. 1, nr. 3.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Bemærk

Tillæg beregnes således:

  • 3 procent for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvor indskud er trukket fra og indtil udløbet af dødsåret.
  • For indskud før indkomståret 2002 beregnes
    • 5 procent pr. år fra udløbet af de indkomstår, hvor indskud er trukket fra og indtil udløbet af indkomståret 2001 samt
    • 3 procent for hvert indkomstår fra og med indkomståret 2002 og indtil udløbet af dødsåret.

Se ETBL § 11, stk. 1.

Se også

Se afsnit C.E.11.1.1.3 om restskat og indestående på indskudskonto i pengeinstitut

Eksempler

Eksempel 1

Eksemplet viser, hvilket beløb for etableringskontoindskud der skal indgå i den skattepligtige indkomst, når der er indskudt beløb gennem flere år.

Det er forudsat, at ingen af indskuddene er brugt ved dødsfaldets indtræden.

Dødsfaldet er sket i 2011.

 

1999

2000

2002

2004

Fradrag for indskud

10.000

15.000

10.000

20.000

5 procent pr. år før indkomstår 2002

10 pct.

5 pct.

-

-

3 procent pr. år for indkomstår 2002 og senere

40 pct.

30 pct.

27 pct.

21 pct.

Procenter, der i alt skal lægges til indskudsbeløb

40 pct.

35 pct.

27 pct.

21 pct.

Indskudsbeløb inklusiv procenter

14.000

20.250

12.400

24.200

Samlede indskud inklusiv procenter før 2002

34.250

-

Samlede indskud inklusiv procenter for 2002 og senere

-

36.900

Indkomstskattepligtig del, 78 procent

26.715

-

Indkomstskattepligtig del, 67 procent

24.723

Samlet beløb, der skal indgå i skattepligtig indkomst

51.438

Eksempel 2

Eksemplet viser, hvilket beløb for iværksætterkontoindskud der skal indgå i den skattepligtige indkomst.

Det er forudsat, at indskud ikke er brugt ved dødsfaldet.

Dødsfaldet er sket i 2011.

Iværksætterkontoindskud i 2009

Beløb

Indskud i 2009

50.000

3 procent pr år fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet af dødsåret, 6 procent

3.000

Indskud med tillæg

53.000

120 procent skal indgå i skattepligtig indkomst

63.600

Iværksætterkontoindskud i indkomståret 2010

Beløb

Indskud i 2010

50.000

3 procent pr år fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet af dødsåret, 3 procent

1.500

Indskud med tillæg

51.500

105 procent skal indgå i skattepligtig indkomst

54.075

Undtagelse

Når den ægtefælle overtager afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto på samme betingelser som afdøde, skal der ikke indgå noget beløb i dødsboets skattepligtige indkomst.

Se

  • DBSL § 9, stk. 1, nr. 3 (dødsboer der er skattefritaget)
  • DBSL § 22, stk. 1, nr. 3 (dødsboer der ikke er skattefritaget)
  • afsnit C.E.11.1.1.4 om den ægtefælles mulighed for at succedere i afdødes indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Regler for dødsfald før 2009

Dette skema viser, hvornår reglerne om medregning af ikke benyttede indskud på etableringskonto og iværksætterkonto i den skattepligtige indkomst er ændret:

Hvis dødsfaldet er sket ...

Så ...

før 2009

  • har afdøde ikke indskud på iværksætterkonto, da reglen om indskud på iværksætterkonto først er indført med virkning for indkomståret 2009.

før 1. juli 2008