Indhold

Dette afsnit beskriver dødsboets succession i den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Når den længstlevende ægtefælles aktiver udloddes til andre arvinger eller legatarer, skal gevinst og tab indgå i bobeskatningsindkomsten. Se DBSL § 4, stk. 2.

Når gevinst og tab skal gøres op, succederer dødsboet i den længstlevende ægtefælles skattemæssige stilling vedrørende disse aktiver. Se DBSL § 20, stk. 2.

Den længstlevende ægtefælles spekulationshensigt eller næringsstatus succederer dødsboet også i. Det gælder, uanset om der er tale om oprindelig eller efterfølgende næring eller spekulationshensigt.

Dødsboet succederer uanset, hvordan og på hvilke vilkår den længstlevende ægtefælle har anskaffet aktivet. Reglen gælder derfor også, når den længstlevende ægtefælle i sin tid har anskaffet aktivet ved udlæg eller udlodning med succession fra et dødsbo eller på anden måde har succederet i den forrige ejers skattemæssige stilling.

Bemærk

Reglen gælder kun for gevinst og tab ved udlodning til andre arvinger eller legatarer. Den gælder derfor ikke, når den længstlevende ægtefælle sælger til andre, der ikke er arvinger eller legatarer i dødsboet.

Den længstlevende ægtefælle er skattepligtig af sit eget formueafkast. Det gælder også for aktiver, der udloddes til andre arvinger eller legatarer, indtil udlodningstidspunktet.

Se afsnit C.E.3.5 om beskatning af den længstlevende ægtefælle.