Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad det betyder for den ægtefælle, når

  • den ægtefælle har brugt konjunkturudligningsordningen efter VSL afsnit II
  • et uskiftet bo bliver skiftet, mens den ægtefælles stadig er i live.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Personer omfattet af reglen
  • Hovedregel
  • Udlodning af én af flere virksomheder eller en andel af virksomhed(er)
  • Undtagelse
  • ►Regler for skiftebegæring indleveret til skifteretten før 1. juli 2011◄.

Resumé

Når andre arvinger får udloddet virksomhed(er) eller en andel af virksomhed(er), skal den ægtefælle beskattes efter regler, der svarer til de regler, der gælder for et dødsbo, der skiftes i forbindelse med dødsfaldet.

Forskellene er:

  • Ved skifte i forbindelse med dødsfaldet indgår beskatningen af tidligere års henlæggelser til konjunkturudligning i dødsboets skattepligtige indkomst i mellemperioden eller bobeskatningsperioden.
  • Ved skifte af et uskiftet bo mens den ægtefælle stadig er i live, indgår beskatningen af tidligere års henlæggelser til konjunkturudligning i den ægtefælles personlige indkomst i det indkomstår, skifteretten ►har modtaget skiftebegæringen◄.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den ægtefælle, når et uskiftet bo bliver skiftet, mens den ægtefælle stadig er i live.

Hovedregel

Når andre arvinger får udloddet virksomhed(er) eller en andel af virksomhed(er), skal den ægtefælles henlæggelser

  • efter konjunkturudligningsordningen inklusiv tilhørende konjunkturudligningsskat ved udgangen af indkomståret før det indkomstår, skifteretten ►har modtaget skiftebegæringen◄ og
  • med fradrag af et grundbeløb

indgå i den ægtefælles personlige indkomst for det indkomstår, skifteretten ►har modtaget skiftebegæringen◄. Grundbeløb skal først trækkes fra i tidligst opsparet overskud. Se DBSL § 74, stk. 3

Grundbeløbet i DBSL § 74, stk. 3 udgør 152.200 kr. (2010-niveau) og reguleres efter PSL § 20. Se DBSL § 74, stk. 5.

Konjunkturudligningsskatter, der svarer til beskattet henlæggelse til konjunkturudligning i den ægtefælles personlige indkomst, indgår i opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb, når der beregnes restskat eller overskydende skat for det indkomstår, skifteretten ►har modtaget skiftebegæringen◄. Se DBSL § 74, stk. 4.

Se også

Se afsnit

  • C.E.15 om, hvor meget grundbeløbet efter DBSL § 74, stk. 3 er reguleret til for de enkelte år
  • C.E.12.4.2.1 om beskatningen af dødsboet ved skifte af uskiftet bo, hvor konjunkturudligningsordningen i VSL afsnit II har været brugt
  • C.E.4.4 om de almindelige regler ved skifte af uskiftet bo, når den ægtefælle stadig er i live.

Udlodning af én af flere virksomheder eller en andel af virksomhed(er)

Når én af flere virksomheder eller en andel af virksomhed(er) udloddes til andre, betyder det, at

  • den del af opsparet overskud ved udgangen af indkomståret før det indkomstår, skifteretten ►har modtaget skiftebegæringen◄
  • inklusiv den tilhørende virksomhedsskat

der vedrører den virksomhed, de virksomheder eller andel af virksomhed(er), som bliver udloddet, skal beskattes som personlig indkomst hos den ægtefælle. Se DBSL § 74, stk. 3, 2. pkt.

Den ægtefælles opsparede overskud inklusiv den tilhørende virksomhedsskat ved udgangen af indkomståret før det indkomstår, skifteretten ►har modtaget skiftebegæringen◄, skal derfor nedsættes med den del af opsparingerne, der bliver beskattet i det indkomstår, hvori skifteretten ►har modtaget skiftebegæringen◄.

Samtidig skal den ægtefælles

  • kapitalafkastgrundlag og
  • indestående på indskudskonto

ved udgangen af indkomståret forud for det indkomstår, skifteretten ►har modtaget skiftebegæringen◄, nedsættes med en forholdsmæssig del.

Se DBSL § 11, stk. 3, 2.-4. pkt., som DBSL § 74, stk. 3, 2. pkt. henviser til.

Den forholdsmæssige nedsættelse skal beregnes efter forholdet mellem

  • den del af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret, der kan henføres til den virksomhed eller andel af virksomheder(er), der indgår i beskatningen, og
  • hele kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret.

Den forholdsmæssige andel af kapitalafkastgrundlaget ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret beregnes efter forholdet mellem

  • værdien af aktiverne ved udløbet af indkomståret forud for skifteåret i den virksomhed eller andel af virksomhed(er), der indgår i beskatningen, og
  • samtlige aktiver, der er indskudt i virksomhedsordningen,

Finansielle aktiver indgår ikke i beregningen af den forholdsmæssige andel.

Se også

Se afsnit C.E.12.1.2.9 om én af flere virksomheder indgår i konjunkturudligningsordningen, hvor de beskrevne regler skal bruges tilsvarende, dog skal beskatningen ikke ske i dødsboet men hos den ægtefælle

Undtagelse

I det omfang den ægtefælles opsparing bliver overtaget på dennes skattemæssige vilkår (succession) af en arving, gælder hovedreglen ikke. Se DBSL § 74, stk. 3, 3. pkt..

Se også

Se afsnit

  • C.E.14 om definition af udlodning og af succession
  • C.E.12.1.2.4. om udlodningsmodtagers muligheder for at overtage konjunkturudligningshenlæggelse på afdødes eller den ægtefælles skattemæssige vilkår (succession)
  • C.E.12.1.4.2 om beskatning af udlodningsmodtager, der overtager konjunkturudligningshenlæggelser på afdødes eller den ægtefælles skattemæssige vilkår (succession).  

►Regler for skiftebegæring indleveret til skifteretten før 1. juli 2011◄

Dette skema viser, hvilke regler der er anderledes, når skiftebegæring er indleveret til skifteretten før 1. juli 2011:

Hvis skiftebegæring er indleveret til skifteretten ...

Så...

før 1. juli 2011

er datoen for, hvornår skifteretten har imødekommet skiftebegæringen afgørende i stedet for datoen for skifterettens modtagelse. Se 2011-1 afsnit C.E.12.4.1.2.