Syns- og skønsmanden skal give parterne besked om, ►hvor og◄ hvornår syns- og skønsforretningen bliver gennemført.

Under syns- og skønsforretningen ►deltager foruden syns- og skønsmanden sædvanligvis også klageren, klagerens repræsentant i syns- og skønsagen samt en repræsentant fra SKAT. Også andre kan deltage i syns- og skønsforretningen fx klagerens revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte.◄

►Under syns- og skønsforretningen◄ sker den fysiske besigtigelse, og det bliver her sikret, at syns- og skønsmanden har forstået syns- og skønstemaets spørgsmål. Hvis der er spørgsmål, der enten ikke kan forstås eller ikke med den formulerede udgave kan besvares, forsøger rekvirenten og skønsindstævnte normalt under selve syns- og skønsforretningen at skabe en afklaring. ►Lykkedes det ikke, sker afklaring efterfølgende.◄ 

Hvis syns- og skønsmanden ønsker flere oplysninger, skal der mellem parterne være enighed om, at syns- og skønsmanden kan få oplysningerne. Hvis det er meget klart, at syns- og skønsmanden umiddelbart kan få oplysningerne, vil disse ofte blive givet under syns- og skønsforretningen. Hvis ikke bliver det mellem parterne aftalt, hvorledes ►parterne skal fremskaffe de yderligere oplysninger, som syns- og skønsmanden måtte have brug for.◄.

►Deltager fx klagernes revisor, tekniske/faglige rådgivere og ansatte under syns- og skønsforretningen kan disse bidrage med konkrete faktiske oplysninger, som parterne er enige om er relevante at give til syns- og skønsmanden. ◄

►Der kan ikke ske førelse af sagkyndige vidner under syns- og skønssager.◄