Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår klageinstanserne afviser at behandle en klage. De fleste af afvisningsbegrundelserne er beskrevet i de foregående afsnit, men beskrivelsen er ikke udtømmende. Derfor er de medtaget i dette selvstændige afsnit om afvisning af klage.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Klageinstansen inkompetent
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En klage afvises, hvis:

  • Klageinstansen ikke er kompetent til at behandle klagen. Se SFL §§ 5, 6, 7, 11 og 14.
  • Klageren ikke er klageberettiget. Se SFL §§ 36 stk.1, 38 stk.1, 39a stk.1 og 40 stk.1.
  • Klagefristen ikke er overholdt. Se SFL §§ 36 stk.2, 38 stk.2, 39a stk.2 og 42 stk.1.
  • Kravene til en klage ikke er opfyldte. Se SFL §§ 36 stk.2, 38 stk.2, 39a stk.2 og 42 stk. 2 og 3.

Klageinstansen er forpligtet til i fornødent omfang at yde vejledning og bistand, så en klage kan blive behandlet. Hvis det er muligt, skal klageinstansen også oversende en klage til rette myndighed, hvis den ikke selv er kompetent til at behandle klagen. Se FVL § 7.

En overskridelse af klagefrist vil ikke kunne afhjælpes. Men der kan vejledes, om hvem der er klageberettigede og hvilke krav, der stilles til en klage.

Se også

Afsnit A.A.7.4.1 "Vejledningspligt", om en beskrivelse af SKATs vejledningsforpligtelse.

Afsnit A.A.10.2.1 "Klageberettigede", om beskrivelse af, hvem der er klageberettiget.

Afsnit A.A.10.2.2.1 "Klagefrist", om beskrivelse af afvisning på grund af fristoverskridelse.

Afsnit A.A.10.2.2.2 "Krav til klagen", om beskrivelse af afvisning på grund af mangler.

Afsnit A.A.10.2.2.3 "Klagegebyr", om beskrivelse af bortfald af klagen på grund af manglende klagegebyr.

Klageinstansen inkompetent

Klageinstansen kan være inkompetent til at behandle en klage af følgende to årsager:

  • Den påklagede afgørelse vedrører forhold, som klageinstansen ikke er kompetent til at påkende. Se SFL §§ 5, 6, 7, 11 og SKM2010.833.LSR.
  • Den påklagede afgørelse er truffet af en instans, som klageinstansen ikke er kompetent til at påkende klager over afgørelser fra (indbyrdes kompetence). Se SFL § 14 og SKM2005.220.HR.

Se også

Afsnit A.A.1.10 "Kompetenceafgrænsning", om de indbyrdes kompetencebegrænsninger i SKAT.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

 

Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
  SKM2005.220.HR   En anmodning om genoptagelse ved Skatteankenævnet af skatteansættelsen for indkomståret blev afvist, da Landsskatteretten havde realitetsbehandlet ansættelsen for indkomståret.  
Byretsdomme
 ►SKM2011.452.BR ►Sagen drejede sig om, hvorvidt Landsskatteretten skal realitetsbehandle en klage, uanset om klagen er modtaget for sent, jf. SFL § 42, stk. 1, 3 pkt. og om hvorvidt sagen skal hjemvises til Landsskatteretten til behandling af spørgsmålet om genoptagelse iht. SFL § 46, stk. 2. Klageren oplyste, at fristoverskridelsen skyldtes revisors fejl. Retten mente ikke, at der var særlige omstændigheder efter SFL § 42, stk. 1, 3. pkt., da retten lagde vægt på, at retspraksis er restriktivt og at klagen var indgivet mere end to måneder efter fristens udløb. Vedrørende hjemvisning, bemærkede retten, at den første klage til Landsskatteretten var bortfaldet pga. manglende betaling af retsafgiften, og Landsskatteretten havde dermed ikke afgjort eller afvist en sag, og betingelserne for genoptagelse var dermed ikke opfyldt. Landsskatteretten havde derfor med rette behandlet sagen efter SFL § 42, stk. 1, 3.  pkt. Spørgsmålet om ganoptagelse af sagen efter SFL § 46, stk. 2 havde ikke været prøvet af Landsskatteretten og idet retten ikke fandt, at der var grundlag for at tillade spørgsmålet inddraget under retssagen, blev spørgsmålet afvist efter SFL § 48, stk. 1. ◄

 

 
Landsskatteretskendelser
 SKM2010.833.LSR  Landsskatteretten afviste at behandle en klage over en afdragsordning for en igangværende virksomhed. Afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed, som ikke kan påklages til Landsskatteretten, se SFL § 11 stk. 1 modsætningsvis.