Indhold

Dette afsnit beskriver de to typer virksomheder, som er omfattet af reglerne i CFCAL. Afsnittet indeholder også en beskrivelse af reglerne om registrering.

Afsnittet indeholder:

  • Oplagshavere
  • Varemodtagere
  • Fjernsalg
  • Anmeldelse til registrering.

Se også

Generelle regler om:

  • Oplagshavere og oplagshaveres rettigheder PAVL 2011-1 A.5.1.
  • Varemodtagere og varemodtageres rettigheder PAVL 2011-1 A.5.1
  • Reglerne om registrering i virksomheder PAVL 2011-1 A.5
  • Blanket der anvendes til registrering er nr. 24.041.

Oplagshavere

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige stoffer, skal lade sig registrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen sker som oplagshaver. Se CFCAL § 4, stk. 1.

Virksomheder, som er registrerede, kan modtage afgiftspligtige stoffer fra udlandet eller fra andre registrerede virksomheder uden, at afgiften er betalt. Se CFCAL § 4, stk. 4. Bestemmelsen nævner alene, at virksomhederne kan modtage afgiftspligtige stoffer og omfatter derfor ikke dækningsafgiftspligtige varer. ►Virksomheder, som både modtager rene stoffer og dækningsafgiftspligtige varer skal registreres både som oplagshaver og som varemodtager◄.

Virksomheder, som alene modtager dækningsafgiftspligtige varer, skal registreres som varemodtagere. Se nærmere i afsnittet om varemodtagere nedenfor.

Virksomheder, der modtager visse varetyper, som indeholder CFC for at destruere varerne, kan vælge at lade sig registrere. Se CFCAL § 4, stk. 2.

Bestemmelsen henviser til følgende varetyper:

  • Køleskabe
  • Frysere
  • Køle- og frysediske og køle- og frysereoler
  • Køle- og fryseanlæg til industriel brug
  • Køle- og fryseanlæg til transportmidler.

Virksomheder, som er registreret efter CFCAL § 4, stk. 2, kan kun modtage de varetyper, som er nævnt ovenfor, uden afgift. Se CFCAL § 4, stk. 5.

Varemodtagere

Virksomheder, der erhvervsmæssigt modtager varer, der indeholder et eller flere af de afgiftspligtige stoffer, fra udlandet, herunder andre EU-lande, skal lade sig registrere som varemodtagere. Se CFCAL § 3c, stk. 5 og § 3d.

Varemodtagere må hverken oplægge eller afsende varer, før afgiften er betalt. Se nærmere om afregning af afgiften i afsnit (E.A.7.12.6).

Se også

Se om dækningsafgiftspligtige varer i afsnit (E.A.7.12.6) "opgørelse og afregning".

Fjernsalg

CFCAL indeholder ingen bestemmelser om registrering af udenlandske virksomheder for fjernsalg.

Anmeldelse til registrering

Virksomhederne skal lade sig registrere hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via blanket nr. 24.041.

Se også

Se mere om de generelle regler om registrering i afsnit PAVL 2011-1 A.5.