Investeringsforeninger er foreninger, som anbringer medlemmernes midler i aktier, obligationer og andre værdipapirer mv.
Beskatningen af både investeringsforeningen og medlemmerne af investeringsforeningen afhænger af, hvilken type investeringsforening der er tale om.
Der er følgende typer investeringsforeninger:
- Investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser
- Kontoførende investeringsforeninger.
De investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser, er opdelt i:
- Investeringsselskaber. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.3 om gevinst og tab.
- Akkumulerende investeringsforeninger, der ikke er investeringsselskaber. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.4 om gevinst og tab.
- Udloddende aktiebaserede investeringsforeninger. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.5.2 om gevinst og tab.
- Udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger. Se afsnit C.B.4.2 om udlodninger og afsnit C.B.4.5.3 om gevinst og tab.
For de udloddende obligationsbaserede investeringsforeninger skelnes der yderligere mellem på den ene side de foreninger, der udelukkende investerer i:
- fordringer, der er omfattet af kursgevinstloven,
- aktier i det administrationsselskab, der foretager foreningens administration
- afledte finansielle instrumenter efter Finanstilsynets regler
og på den anden side:
Denne opdeling har kun betydning ved spørgsmålet om indeholdelse af udbytteskat. Se afsnit C.B.4.2.
Se også
Se afsnit
- C.B.4.6 om gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser for selskaber
- C.B.4.8. om udlodninger, gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser i kontoførende investeringsforeninger.
Investeringsforeningsbeviser skal fremtræde som særskilte dokumenter med et bestemt pålydende, så investeringsforeningsbevisets ejer er berettiget til at få andel af foreningens overskud og formue i forhold til bevisets pålydende.
Er der ikke udstedt omsættelige beviser for medlemmernes indskud, er der tale om en kontoførende investeringsforening. Se Lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger § 1, stk. 2.
Se også
Se også om investeringsforeningers skattemæssige klassifikation på SKAT's hjemmeside på internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra investeringsforening-/ selskab 2010 indberetningen 2011.
Investeringsforeninger er typisk opdelt i adskilte afdelinger med hver sin formue. Når dette er tilfældet, behandles hver afdeling skattemæssigt som en selvstændig forening.
Alle danske investeringsforeninger er omfattet af selskabsskatteloven.
Se også
Se også afsnit
- LV afsnit C.D.1.1.10.1 om klassifikation af foreningerne
- LV afsnit C.D.1.1.10 om den subjektive og objektive skattepligt for investeringsforeninger
- LV afsnit C.D.1.1.10.2 om definition af investeringsselskaber
- LV afsnit C.D.1.1.10.9 om betingelserne for, at en investeringsforening er udloddende, herunder de nærmere regler om minimumsudlodning. Se også LL § 16 C.
En investeringsforening er akkumulerende, hvis den ikke opfylder betingelserne for at være udloddende, og heller ikke er omfattet af reglerne om investeringsselskaber. Se ABL § 19 om investeringsselskaber, afsnit C.D.1.1.10.2 og C.D.1.1.10.8.