Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne for beskatning af ansatte, der er i et almindeligt ansættelsesforhold efter KSL § 43, stk. 1, og som får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren.

Afsnittet indeholder:

Resumé
Regel
Personer omfattet af reglen
Boliger omfattet af reglen
Værdiansættelse af fri bolig, el, varme og lignende
Skatteministeriets satser
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold, skal beskattes af værdien af boligen.

Regel

Personer, der uden eller mod delvis betaling får stillet en helårsbolig til rådighed af arbejdsgiveren som led i et almindeligt ansættelsesforhold, skal beskattes af værdien af boligen. Se LL § 16, stk.1. Udgangspunktet er, at den ansatte skal beskattes af markedslejen. Se LL § 16 stk. 3

Personer omfattet af reglen

Reglen gælder for personer i almindelig ansættelsesforhold, der

ikke har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform
ikke opfylder betingelserne for at være på rejse I LL § 9A.

Bestemmende indflydelse på egen aflønningsform

Hvornår den ansatte ikke har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform må afgøres efter er konkret vurdering i forhold til det modsatte.

Det afgørende er, om den ansatte konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Eksempler på forhold der er tegn på væsentlig indflydelse på egen aflønningsform:

hovedaktionærforhold
en betydelig løn
en indflydelsesrig position i selskabet.

Der kan også være andre forhold, der viser, at den ansatte har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Efter praksis kan henvises til SKM2010.413.LSR som eksempel på en person, der ikke havde bestemmende indflydelse. Landsskatteretten anså ledelsesbeføjelserne for begrænsede og ansættelsesforholdet var en almindelig lederstilling. Der blev desuden lagt vægt på, at boligen var en almindelig villa uden et luksuriøst præg. Modsat kan nævnes en koncerndirektør, der blev anset for at have en bestemmende indflydelse. Han havde en høj løn, personalegoder og den påtænkte bolig havde en værdi på et tocifret millionbeløb. Se SKM2001.424.LR. På samme måde blev en tidligere ejer at et pizzeria anset for at have væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Efter at virksomheden blev overdraget til et anpartsselskab, overtog han den daglige ledelse af pizzeriaet. Han var hverken direktør eller anpartshaver, men havde adgang til at hæve penge i selskabet til dækning af private udgifter. Se SKM2005.257.LSR.

I SKM2010.415.LSR var der tale om en svensk statsborger, hvis familie boede i Sverige. Som administrerende direktør fik han en lejlighed på 60 m² stillet til rådighed her i landet. Landsskatteretten lagde vægt på, at han havde reelle beføjelser som direktør, bestemmende indflydelse på selskabets aktiviteter, samt at han havde haft indflydelse på, at den fri bolig skulle indgå i hans ansættelsesforhold. Landsskatteretten nåede frem til det modsatte resultat i en sag, hvor en driftsleder, der var ansat i en virksomhed med svineproduktion, havde fri bolig i et stuehus. Landsskatteretten fandt, at han ikke havde bestemmende indflydelse på egen aflønning. Se TfS1999.31LSR.

Se også

Se også afsnit C.A.5.13.1.2 om hovedaktionærer og personer med bestemmende indflydelse på egen aflønningsform.

Betingelser for at være på rejse

Reglen gælder ikke for personer, der opfylder betingelserne for at være på rejse i LL § 9A.

Se fx TfS1999.389LSR om en træner for en ishockeyklub, der havde bopæl i Sverige. Han fik stillet bolig til rådighed i forbindelse med sit arbejde i Danmark. Landsskatteretten fandt, at den pågældende var på rejse, og at han derfor ikke skulle beskattes af fri bolig.

Det omvendte var tilfældet i en sag om en teknisk ekspert, der arbejdede på boreplatforme i Nordsøen. I forbindelse med arbejdet fik han stillet bolig til rådighed. Da han ikke havde anden bolig til rådighed, fandt Landsskatteretten, at han ikke opfyldte betingelserne for at være på rejse. Han var derfor skattepligtig af værdien af den fri bolig. Se TfS1999.235 LSR.

Se også

Se også afsnit [indsat afsnitsnummer her] om betingelserne for at være på rejse.

Boliger omfattet af reglen

De boliger der er omfattet af reglen i LL § 16, stk. 3 skal opfylde følgende krav:

Boligen skal anvendes som helårsbolig
Boligen skal være ejet eller lejet af arbejdsgiveren.

Boligens faktiske anvendelse

Det er boligens faktiske anvendelse, der afgør, om boligen skal beskattes efter LL § 16, stk. 3, som en helårsbolig eller beskattes som personalegode i form af fritidsbolig efter LL § 16, stk. 5.

I sagen SKM2004.463.LR blev en erhvervslejlighed i konkrete sammenhænge brugt som fritidsbolig. Lejligheden blev normalt brugt erhvervsmæssigt i forbindelse med møder og andre erhvervsmæssige aktiviteter i hovedstadsområdet. Ejeren tilbød medarbejderne i virksomheden at bruge lejligheden til private formål i perioder, hvor den ikke blev benyttet erhvervsmæssigt. Ligningsrådet godkendte, at når de ansatte benyttede lejligheden, skulle den anses som en fritidsbolig og derfor beskattes som personalegode efter LL § 16 stk. 5.

I SKM2010.536.SR stillede arbejdsgiveren en lejet fritidsbolig til rådighed for en medarbejder i en tidsbegrænset periode. Boligen blev i forhold til anvendelsen sidestillet med en helårsbolig.

Boligen skal være ejet eller lejet af arbejdsgiveren

Boligen skal være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Det betyder, at arbejdsgiveren skal have risiko, rettigheder og forpligtelser i forhold til boligen.

Arbejdsgiveren har ikke stillet boligen til rådighed, hvis arbejdsgiveren betaler den ansattes husleje i et lejemål, som den ansatte har indgået. Arbejdsgiveren ejer ikke boligen eller råder over denne på anden måde. Arbejdsgiveren har derfor ikke risiko, rettigheder eller forpligtelser i forhold til lejeaftalen. Arbejdsgiverens betaling af huslejen

samt andre boligudgifter er derfor i stedet skattepligtige efter SL § 4. Se SKM2010.383.ØLR.

Værdiansættelse af fri bolig, el, varme og lignende

Udgangspunktet er, at den ansatte skal beskattes af markedslejen. Se LL § 16 stk. 3. Skatteministeriet har offentliggjort en anvisning for, hvad der skal forstås ved markedslejen. Ansatte skal kun beskattes, hvis de betaler en leje, der ligger under satserne i Skatteministeriets anvisning. Det er differencen mellem den fastsatte værdi i satserne og den faktisk betalte husleje, der skal beskattes. Se SKM2009.771.SKAT. Se skema ét i afsnittet "Skatteministeriets satser".

Arbejdsgiveren har indberetningspligt for forskelsbeløbet mellem værdiansættelsen efter LL § 16, stk. 3, og det beløb , den ansatte faktisk betaler i husleje. Se BEK nr. 227 af 16. marts 2011 om indberetningspligter efter SKL § 13, stk. 2, nr. 2. Betaler arbejdsgiveren derudover el, varme og andre afgifter, der normalt påhviler lejeren, skal disse beløb indberettes med de faktiske udgifter. Se samme bekendtgørelse § 13, stk. 2, nr. 3.

Der er udarbejdet to skemaer, der kan bruges afhængigt af, om arealet er opmålt i netto- eller bruttokvadratmeter. Det er valgfrit for den enkelte borger, om vedkommende vil benytte det ene eller det andet skema ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Skemaet står under "Skatteministeriets satser".

Anvendelse af markedslejen

Hvis det kan dokumenteres, at markedslejen er lavere end satserne, er det markedslejen, der er udgangspunktet for beskatningen. Det er dog en forudsætning, at markedslejen afspejler boligens reelle lejeværdi, og at der ved en vurdering af huslejens størrelse ikke er givet nedslag for subjektive gener, som fx bopæls- og fraflytningspligt. Se C.A.5.13.1.1.2 om reglerne for husleje for boliger med bopæls- eller fraflytningspligt.

Hvis den ansatte selv har betalt for forbedringer af boligen, der har forøget boligens objektive udlejningsværdi, fx nyt køkken, kan markedslejen blive sat ned med et beløb, der svarer til boligens forøgede objektive værdi.

Der kan ved en vurdering af markedslejen også tages hensyn til eventuel delvis erhvervsmæssig brug af boligen, hvis arbejdsgiveren har stillet det som vilkår for, at den ansatte må benytte boligen. Se fx TfS1999.31.

El, varme og lignende

Hvis arbejdsgiveren mv. ud over den fri bolig også betaler udgifter, der normalt betales af en lejer, fx el, varme og lignende., skal betalingen for sådanne udgifter beskattes. Se SKM2010.802.SKAT. Den ansatte skal beskattes af arbejdsgiverens faktiske udgifter til el, varme mv. Hvis den faktiske udgift ikke er kendt, fx fordi der leveres fri varme fra arbejdsgiverens halmfyr/brændeovn mv., skal det sparede privatforbrug værdiansættes til værdien af et tilsvarende olieforbrug. Se fx Skatteministerens svar om fribolig med varme og manglende isolering i TfS1995.7.

Skatteministeriets satser

Skatteministeriet har udsendt følgende vejledende satser for den skattemæssige værdi af helårsbolig. Satserne tager udgangspunkt i nettoarealet for værelser og kamre fra 17 m². Satserne er opgivet som kroner pr. år. Den enkelte ejendom følger fortsat satsen for den kommune, hvor ejendommen lå før kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007. Se SKM2010.802.SKAT.

Beskatning af helårsbolig - Skatteministeriets satser.

Nettoetageareal af værelser og kamre i m^2. Se nedenfor om de foreløbige regler efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007

Kommuner

henført til

stedtillægssats

Øvrige kom-
muner

17-21

21-25

25-30

30-37

37-45

45-55

55-67

67-82

82-100

100-122

122-148

148

VI og V

Se under a)

IV og III

Se under b)

kr.årl.

9.681

10.509

11.431

12.322

13.202

14.161

15.335

16.110

17.443

18.989

20.324

21.789

23.388

24.671

25.896

27.418

30.270

33.178

35.978

40.192

44.459

48.488

52.993

57.048

61.260

65.582

69.902

74.011

78.330

82.730

86.810

89.238

kr.årl.

7.920

8.559

9.519

10.320

11.254

12.084

12.935

13.869

14.534

15.921

17.152

18.376

19.550

20.935

22.084

23.442

24.830

27.228

29.897

34.004

38.378

42.565

46.593

51.288

55.233

59.420

63.848

68.090

72.276

76.462

80.890

84.862

kr.årl.

6.215

6.800

7.493

8.507

8.988

9.950

10.536

11.417

12.268

12.935

14.110

15.362

16.588

17.977

19.228

20.217

21.602

22.723

25.204

29.176

33.658

37.684

42.005

46.247

50.622

54.835

59.260

63.260

67.583

71.743

76.143

80.302

Uden installation

Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med centralvarme

Med centralvarme + 1 af installationerne vand, gas, wc og bad

Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med centralvarme + bad + 2 af installationerne vand, gas og wc

Med vand + gas + wc

Alt undtagen centralvarme

Alt undtagen bad

Alle installationer

Énfamilieshus

Anden bolig

For boliger uden elektricitet fastsættes satsen 2 lavere end for tilsvarende boliger med denne installation

a)	Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Egedahl, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.
b)	Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.
c)	Øvrige kommuner

Beskatning af helårsbolig - Skatteministeriets satser
Boligtype		Bruttoareal
		>26 -32	>32 -38	>38 -45	>45 -56	>56 -68	>68 -83	>83 -101	>101 -123	>123 -150	>150 -183	>183 -222	>222
En-fami- lies-huse	a)	kr.årl. 23.388	kr.årl. 25.896	kr.årl. 30.270	kr.årl. 33.178	kr.årl. 35.978	kr.årl. 40.192	kr.årl. 48.488	kr.årl. 57.048	kr.årl. 65.582	kr.årl. 74.011	kr.årl. 82.730	kr.årl. 89.238
	b)	19.550	22.084	24.830	27.228	29.897	34.004	42.565	51.288	59.420	68.090	76.462	84.862
	c)	16.588	19.228	21.602	22.723	25.204	29.176	37.684	46.247	54.835	63.260	71.743	80.302
Andre boli- ger	a)	21.789	24.671	27.418	30.270	33.178	35.978	44.459	52.993	61.260	69.902	78.330	86.810
	b)	18.376	20.935	23.442	24.830	27.228	29.897	38.378	46.593	55.233	63.848	72.276	80.890
	c)	15.362	17.977	20.217	21.602	22.723	25.204	33.658	42.005	50.622	59.260	67.583	76.143
		Alle installationer

a)	Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Egedahl, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Tårnby, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.
b)	Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.
c)	Øvrige kommuner

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS 2000.386	En skatteyder var ansat i et multinationalt selskab, der stillede et enfamiliehus til hans rådighed som bolig for en månedlig leje på 7.750 kr. Lejen blev betalt af selskabet. For indkomståret 1992 selvangav han værdi af fri bolig med 14.705 kr. med tillæg af betalte forbrugsudgifter 2.961 kr. i alt 17.666 kr. Skattemyndighederne forhøjede værdien af fri bolig til 41.452 kr. Skatteyderen gjorde gældende, at den skattemæssige værdi skulle fastsættes ved skøn med udgangspunkt i lejeboligcirkulæret fra 1973 (statens satser). Højesteret afgjorde, at skatteyderen havde status som overordnet funktionær, og at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for at fastslå, at han ikke kunne bruge statens satser ved fastsættelsen af den skattemæssige værdi af hans lejebolig. Den skattemæssige værdi blev herefter fastsat til 17.666 kr. i overensstemmelse med skatteyderens påstand.	Tidl. TfS1999.183ØLD
Landsskatteretskendelser
SKM2010.415.LSR	Administrerende direktør havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Der er lagt vægt på, at han havde reelle beføjelser som direktør, samt at han har haft indflydelse på, at fri bolig skulle indgå i hans ansættelsesforhold. Der var tale om en lejet bolig. Beskatningsgrundlaget blev opgjort til arbejdsgiverens betalte leje med tillæg af forbrugsafgifter.
SKM2010.413.LSR	Person ansat som salgs- og marketingdirektør med beskatning efter KSL § 48E var ikke omfattet af LL § 16 stk. 9. Ledelsesbeføjelserne blev anset for begrænsede og ansættelsesforholdet havde karakter af en almindelig lederstilling. Der skulle beskattes efter LL § 16 stk. 3
SKM2008.1039.LSR	En direktør i et selskab var på grundlag af ansættelsesvilkårene ikke omfattet af personkredsen i LL § 16 stk. 9. Pågældende var skattepligtig af fri bolig efter LL § 16 stk. 3. Værdien skulle fastsættes på grundlag af den skematiske leje efter den dagældende meddelelse fra SKAT af 19. december 2005	Kendelsen ændrer tidligere SKM2007.299.SR
SKM2005.257.LSR	En tidligere ejer af et pizzeria varetog fortsat driften af pizzeriaet, efter at det var blevet overdraget til et selskab. Efter en konkret vurdering var den tidligere ejer omfattet af personkredsen i LL § 16 stk. 9, og værdi af fri bolig skulle derfor fastsættes efter denne bestemmelse.
TfS1999.389	En træner for en ishockeyklub havde haft et 2-årigt engagement i Danmark, hvor han havde fået stillet fri bolig til rådighed. Han havde samtidig beholdt sin bolig i Sverige. Han havde skiftevis opholdt sig i Sverige og Danmark. Efter forholdene blev hans ophold anset for omfattet af rejsebegrebet i TS- cirkulære 1992-18 og LL § 9A. Der skulle derfor ikke ske beskatning af værdi af fri bolig, men der kunne ikke opnås fradrag for dobbelt husførelse.
TfS1999.31	En driftsleder, der var ansat i en virksomhed med svineproduktion, havde fri bolig i et stuehus. Værdien af boligen skulle fastsættes efter Ligningsrådets satser og ikke efter reglerne om direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.
SKAT
SKM2010.536.SR	Skatterådet bekræftede, at en direktør ikke havde væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Arbejdsgiveren stillede en bolig til rådighed for en midlertidig periode. Værdiansættelsen skulle foretages efter satsen for enfamiliehuse med bruttoareal 101-123 m² i den relevante kommune efter LL § 16 stk. 3.
SKM2001.424.LR	En koncerndirektør havde bestemmende indflydelse på egen aflønningsform, uanset at det var et udvalg under bestyrelsen, der tog stilling til aflønningen. Direktøren skulle derfor beskattes efter LL § 16, stk. 9, hvis koncernen stillede en helårsbolig til rådighed. Han kunne ikke undgå beskatningen, hvis selskabet lejede en bolig i stedet for at købe en.
SKM2001.219.LR	Ligningsrådet fandt, at en lønmodtager, der ikke var direktør, ikke var omfattet af personkredsen med væsentlig indflydelse på egen aflønning, selv om han ejede 10 pct. af aktierne i selskabet. Ved beskatningen kunne han derfor anvende reglerne om skematisk markedsleje i dagældende TSS-cirkulære 2000-41, efter LL § 16 stk. 3.