Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.A.5.14.1.9 Udgifter i forbindelse med firmabil" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling, hvis arbejdsgiveren betaler for udgifter ved brug af fri firmabil.

Afsnittet indeholder:

Ordinære driftsmæssige udgifter
Brobizz eller færgeabonnement ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Se også

Se også afsnit

C.A.5.14.1.8 Den ansattes egenbetaling for rådigheden
Ligningsvejledningen, almindelig del, afsnit A.F.3.1.5 Befordring om brobizz
Ligningsvejeldningens almindelige del, afsnit A.F.3 Befordringsfradrag.

Ordinære, driftsmæssige udgifter

Arbejdsgiveren må afholde udgifter, der har en driftsmæssig sammenhæng med brugen af firmabilen, uden at dette får skattemæssige konsekvenser for den ansatte. Sådanne udgifter falder inden for rammerne af den skematiske værdiansættelse efter LL § 16, stk. 4.

De udgiftstyper, der kan afholdes af arbejdsgiveren, uden at det har skattemæssige konsekvenser for den ansatte, er udgifter, der kan betegnes som ordinære, driftsmæssige udgifter. Der kan eksempelvis være tale om udgifter til

forsikringer
vægtafgift
benzin
nødvendige reparationer og vedligeholdelse, herunder udgifter til "kør-videre-produkter" såsom olie, vask, sprinklervæske mv.

Eksempler på udgifter, der ikke er af driftsmæssig karakter:

Garage
Parkometerafgift
Parkeringsafgifter
Parkeringsbøder
Fartbøder
Færgebilletter
Biltog
Motorvejs- og broafgifter.

Sådanne udgifter, der ikke er af driftsmæssig karakter, er ikke indeholdt i den skattemæssige værdi af fri firmabil. I det omfang arbejdsgiveren betaler udgifter hertil, skal de skattemæssige konsekvenser for den ansatte bedømmes særskilt. Se også artiklen TfS 1996, 489 TSS, hvori der redegøres for den skattemæssige behandling af afholdelse af udgifter ved brug af fri firmabil.

Særligt om brobizz eller færgeabonnement ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted

Hvis arbejdsgiveren betaler udgifter til fx færgebilletter eller broafgifter i forbindelse med den ansattes erhvervsmæssige kørsel, er udgiftsdækningen skattefri for den ansatte.

En arbejdsgiverbetalt brobizz eller færgeabonnement er fri befordring omfattet af LL § 9 C, stk. 7, hvis den bruges ved kørsel i fri bil mellem hjem og arbejdssted. Den ansatte skal derfor ikke beskattes af arbejdsgiverbetalt brobizz/færgeabonnement, som den ansatte bruger i forbindelse med befordring i en fri bil mellem bopæl og arbejdsplads, hvis den ansatte ikke tager fradrag for befordring efter LL § 9 C.

Landsskatteretten statuerede i en konkret sag om arbejdsgiverbetalt brobizz, at arbejdsgivers udgift til brobizz (Storebælt) var en integreret del af betalingen for klagerens befordring mellem hjem og arbejdsplads. Se SKM2004.417.LSR.

I en sag om arbejdsgiverbetalt færgeabonnement, der udelukkende skulle bruges til kørsel mellem hjem og arbejde, blev abonnementet anset for fri befordring. Se SKM2006.369.SR.

Se afsnit C.A.5.14.4 Fri befordring om privat brug af arbejdsgiverbetalt brobizz eller færgeabonnement udover kørsel mellem hjem og arbejde.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2004.417.LSR	Arbejdsgivers udgift til brobizz (Storebælt) var en integreret del af betalingen for klagerens befordring mellem hjem og arbejdsplads. Der var tale om fri bil. Da klageren ikke havde foretaget fradrag for befordring efter LL § 9 C, var der ikke grundlag for at beskatte broafgiften. Ikke beskatning.
SKAT
SKM2006.369.SR.	Skatterådet anså et arbejdsgiverbetalt færgeabonnement, der udelukkende skulle bruges til kørsel mellem hjem og arbejde, for fri befordring. Abonnementet skulle ikke beskattes, uanset om medarbejderen kørte i egen bil eller firmabil. Bruttolønnen kunne med skattemæssig virkning reduceres med udgiften til abonnementet, hvis reduktionen udgjorde et på forhånd fastsat beløb, der ikke blev reguleret løbende i forhold til forbrug eller udgiftens størrelse. Det var en betingelse, at arbejdsgiveren bar den økonomiske risiko og var direkte forpligtet over for udbyderen af abonnementet. Ikke beskatning.