Indhold

Dette afsnit handler om opgørelsen af anskaffelsessummen ved delafståelse af en fast ejendom. 

Afsnittet indeholder:

  • Definition: Delafståelse
  • Opgørelse af anskaffelsessummen ved delafståelse
  • Frasalg af grundstykke
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Definition: Delafståelse

Ved afståelse af en del af en fast ejendom forstås afståelser, hvor et areal overdrages efter reglerne om arealoverførsel, eller hvor der overdrages en del af en fast ejendom betinget af udstykning. Se EBL § 3 A.

Reglerne om delafståelse gælder tilsvarende ved afståelse af middelbare rettigheder over fast ejendom og ved modtagelse af en erstatning for skade på fast ejendom. Se afsnit (C.H.2.1.5.2) om afståelse af en del af en fast ejendom og afsnit (C.H.2.1.6.5) om erstatnings- og forsikringssummer.

Bemærk

Afståelse af en ideel andel af en fast ejendom er ikke omfattet af reglerne om delafståelse (delsalg). Ved salg af en ideel andel af en fast ejendom anvendes reglerne for afståelse af hele ejendommen (helsalg). Det betyder, at en forholdsmæssig del af den regulerede anskaffelsessum for hele ejendommen, der svarer til den ideelle andel, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste og tab i forbindelse med salget af den ideelle andel.

Opgørelse af anskaffelsessummen ved delafståelse

Ejendomsavancebeskatningsloven indeholder ikke udtrykkelige regler for opgørelsen af anskaffelsessummen ved afståelse af en del af en fast ejendom.

Afstås en del af en fast ejendom enten ved et direkte salg (afståelse) eller ved, at der modtages en erstatning for en skade på en del af ejendommen, skal anskaffelsessummen for den solgte eller beskadigede del opgøres på grundlag af den del af den samlede anskaffelsessum for hele ejendommen, der kan henføres til den afståede eller beskadigede del af ejendommen.

Ved anskaffelsessummen for hele ejendommen forstås den kontantomregnede anskaffelsessum eller indgangsværdien (eventuelt pristalsreguleret efter EBL § 4 A), hvor den benyttes, før reguleringen af anskaffelsessummen efter reglerne i EBL § 5 (og § 5 A). Se TfS 1999.758.

Anskaffelsessummen for hele ejendommen (opgjort efter EBL § 4, stk. 2 eller § 4, stk. 3, eventuelt reguleret efter § 4 A), danner herefter grundlag for opgørelsen af anskaffelsessummen, for den del af ejendommen, der afstås.

Bemærk

Der gælder særlige regler for fordelingen af anskaffelsessummen på jorden og restejendommen ved delafståelse af en landbrugsejendom, der er erhvervet før den 19. maj 1993. Se nærmere i afsnit (C.H.2.1.9.10) om opgørelse af anskaffelsessummen for jorden ved delafståelse af visse landbrugsejendomme mv.

Frasalg af grundstykke 

Omfatter frasalget et grundstykke af ejendommen, bliver anskaffelsessummen som udgangspunkt fordelt på grundlag af det frasolgte areals størrelse i forhold til hele ejendommens areal.

Anvendes en af de særlige indgangsværdier som anskaffelsessum for ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, benyttes den samlede grundværdi som fordelingsnøgle. Hvis der i indgangsværdien indgår en særlig fastsat grundværdi, som omfatter det frasolgte areal, er det dog den grundværdi, der skal anvendes ved fordelingen.

Anvendes den faktiske anskaffelsessum, benyttes den del af anskaffelsessummen, som er henført til grunden som fordelingsnøgle. Hvis der inden for den faktiske anskaffelsessum er aftalt en specifik anskaffelsessum for en del af grunden, som det frasolgte areal er omfattet af, er det dog den specifikt aftalte anskaffelsessum, der skal anvendes ved fordelingen.

Grundværdispecifikationen kan lægges til grund ved fordelingen af anskaffelsessummen

Ved afgørelsen af hvor stor en del af anskaffelsessummen, der skal henføres til et frasolgt grundstykke, kan grundværdispecifikationen anvendes som udgangspunkt, så der bliver taget hensyn til jordens bonitet. Se SKM2005.185.LSR.

Opgørelsen af indgangsværdien ved delsalg kan ske efter forskellige principper

En skatteyder, der ville anvende købsprisen som anskaffelsessum ved et delsalg af en ejendom i 1997, fik bindende forhåndsbesked om at kunne anvende den såkaldte halvdelsregel minus den del heraf, der ville have været henført til salget, som anskaffelsessum ved et senere salg af restejendommen. Se SKM2002.565.LR.

Bemærk

Reglerne om bundfradrag i EBL § 6, stk. 2, kan dog ikke anvendes, hvis anskaffelsessummen ved et tidligere delsalg er blevet indeksreguleret efter EBL § 5 A, eller hvis der ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved et delsalg er beregnet ejertidsnedslag.

Opgørelsen af anskaffelsessummen ved efterfølgende køb og salg

Landsskatteretten har taget stilling til opgørelse af anskaffelsessummen for en ejendom, der var sammensat af en række successive erhvervelser og delafståelser af landbrugsjord før og efter den 1. januar 1993. Se SKM2006.575.LSR og SKM2007.177.LSR.

Se afsnit (C.H.2.1.22), der indeholder eksempler på beregning af fortjenesten.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2011.123.LSR

Sagen drejede sig om opgørelsen af anskaffelsessummen for et frasolgt jordtilliggende til en beboelsesejendom. Den faktiske anskaffelsessum for hele ejendommen kunne fordeles efter forholdet mellem grundværdien for det frasolgte areal og ejendomsværdien for hele ejendommen. En byggeretsværdi på 160.000 kr., som indgik i grundværdien for ejendommen, skulle ikke udtages af grundværdien og henføres til restejendommen, hvorpå beboelsen var beliggende, forinden grundværdien blev fordelt forholdsmæssigt på henholdsvis det frasolgte areal og den resterende ejendom efter arealernes størrelse.

 

SKM2010.161.LSR

Anskaffelsessummen for en jordparcel med vindmølle skulle alene opgøres på baggrund af den faktiske anskaffelsessum, fordi der efter ophævelsen af CIR nr. 166 af 12. sept. 1994 ikke var hjemmel til at forhøje anskaffelsessummen med et tillæg for værdiforringelse af den resterende ejendom.

 

SKM2007.177.LSR

Opgørelse af anskaffelsessummen ved beregning af fortjenesten ved salg af landbrugsjord, hvor der tidligere var foretaget delsalg. Anskaffelsessum, indgangsværdi, delsalg.

 

SKM2006.575.LSR

Opgørelse af anskaffelsessummen for en ejendom, der var sammensat af successive erhvervelser og delsalg skulle ske på baggrund af en § 4 B-vurdering. Anskaffelsessum, successive erhvervelser, delsalg.

 

SKM2005.189.LSR

Salg af nyudstykkede parceller skulle skatteretligt kvalificeres som helsalg, når endelig og bindende aftale var indgået efter, at udstykningen var approberet. Sælgers erhvervelse af parcellerne var sket på det tidspunkt, hvor de faktisk var erhvervet som del af en større ejendom. Helsalg over for delsalg.

 

SKM2005.185.LSR

Ved afgørelsen af hvor stor en del af anskaffelsessummen, der skulle henføres til et frasolgt grundstykke, kunne grundværdispecifikationen anvendes som udgangspunkt, så der blev taget hensyn til jordens bonitet.

 

SKAT

SKM2002.565.LR

En valgt indgangsværdi ved et delsalg skal ikke nødvendigvis anvendes som udgangspunkt også ved efterfølgende delsalg.

 

TfS 1999.758.Skd.

Ved anskaffelsessummen i forhold til EBL § 5, stk. 1, 4. pkt., som § 5, stk. 5, nr. 5, forstås den kontantomregnede anskaffelsessum eller indgangsværdien, hvor den benyttes, før reguleringen efter de øvrige regler i EBL § 5.