Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om faktura, regnskab og kontrol.

Afsnittet indeholder:

  • Faktura- og regnskabsregler
  • Kontrol.

Faktura- og regnskabsregler

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab i lighed med de regnskaber, der føres efter andre punktafgiftslove. Se FAL § 19.

Virksomheden skal som minimum føre regnskab over:

  • Råvarer og afgiftspligtige fødevarer
  • Tilgang af ikke berigtigede fødevarer
  • Overførsel af ikke berigtigede fødevarer til registrerede oplagshavere og
  • Eget forbrug af afgiftspligtige fødevarer.

Regnskabet skal som udgangspunkt føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab. Regnskabet skal føres på en sådan måde at:

  • Den skyldige afgift kan opgøres ved udløbet af hver afgiftsperiode.
  • Det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i regnskabet med købs- og salgsbilag samt eventuel produktionsbilag og andre interne bilag.
  • Udleveringen til hver enkelt modtager af ikke afgiftsberigtigede fødevarer fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra SKAT kan give oplysninger herom.

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre et specielt regnskab efter SKATs anvisninger, som opfylder kravene i fedtafgiftslovens regnskabsbestemmelser.

Regnskabsmateriale skal opbevares tilgængeligt for SKAT. Det vil sige, at materialet skal opbevares i virksomheden, medmindre det kan gøres tilgængeligt for SKAT inden 5 hverdage.

Regnskabsmateriale skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Detailhandlens kassestrimler og tilsvarende interne bilag skal dog kun opbevares i 1 år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

I det omfang virksomheden gør brug af fakturaer og regnskaber i elektronisk form, er disse også omfattet af regnskabs- og fakturareglerne.

Lageropbevaring

Virksomheder, der ligger inde med fødevarer, hvoraf der endnu ikke er betalt afgift, og fødevarer, hvoraf der allerede er betalt afgift, skal som udgangspunkt holde disse varer adskilt.

Virksomheden kan dog undlade at holde varerne fysisk adskilt, hvis virksomheden på anden vis kan holde styr på lageret og til enhver tid redegøre overfor SKAT, hvilke fødevarer, der er betalt afgift af, og hvilke der ikke er. Her tænkes der især på virksomheder, som har elektronisk styrede lagre, hvor computerstyrede robotter holder styr på lageret, og risikoen for fejl og sammenblanding af fødevarerne er minimal.

Udstedelse af faktura

Registrerede virksomheder, der sælger afgiftspligtige fødevarer, skal udstede faktura med sædvanlige fakturaoplysninger. Det vil sige, at fakturaen skal være forsynet med:

  • Fortløbende nummer
  • Fakturadato
  • Oplysninger om sælgers navn
  • CVR- eller SE-nummer og adresse
  • Købers navn og adresse
  • Oplysning om leverancens art, mængde og pris.

Fødevarerne faktureres til priser inkl. afgift. Det er dog tilladt at anføre afgiften som en særskilt post på fakturaen. Det er i så fald en betingelse, at det tydeligt fremgår, hvilken afgift, der er tale om med angivelse af den aktuelle afgiftssats.

Registrerede virksomheder, der leverer afgiftspligtige fødevarer til registrerede oplagshavere, skal sammen med udleveringen af fødevaren skriftligt oplyse den modtagende virksomhed om afgiftsgrundlaget for den pågældende fødevare. Som nævnt ovenfor kan dette ske på fakturaen.

Kontrol

Kontrolreglerne findes i FAL § 20. Se også afsnit A.A.2.4 om kontrol.

SKAT har adgang til virksomhedens lokaler uden retskendelse med henblik på kontrol af virksomheden. Der kræves derfor ikke retskendelse, men behørig legitimation.

I den forbindelse er SKAT berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheden og til at efterse:

  • Varebeholdninger
  • Forretningsbøger
  • Øvrigt regnskabsmateriale samt
  • Korrespondance mv.

Der kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, men der kan være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig virksomhed, og i sådanne tilfælde har SKAT også adgang hertil.

SKATs adgang til kontrol af virksomheder omfatter også personer, hvor SKAT har bevis på eller begrundet mistanke om, at en person driver uregistreret virksomhed.

Virksomhedens indehaver og ansatte har pligt til at bistå SKAT ved kontrolbesøget. Det vil sige, at de har pligt til at redegøre for de forretningsmæssige forhold, som SKAT finder nødvendige til brug for kontrollen.

Virksomheden har pligt til at udlevere eller indsende regnskabsmateriale mv. til SKAT. Det er uden betydning for udleveringspligten, at materialet befinder sig hos tredjemand, og at tredjemand har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet modtages fra en tredjemand, skal det leveres tilbage til denne efter endt eftersyn.

Virksomheder, der leverer varer eller emballage til fremstilling af afgiftspligtige fødevarer, har pligt til at afgive oplysninger til SKAT på anmodning. Baggrunden for denne bestemmelse er, at give SKAT mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens eget regnskabsmateriale at få indblik i virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter. Denne kontrol er en krydskontrol. Det kunne eksempelvis være en svineproducents leverancer af levende dyr til et slagteri eller en emballagevirksomheds leverancer af plasticbakker til indpakning af fødevarer.

Virksomheder har pligt til at oplyse om deres køb af afgiftspligtige fødevarer til virksomheden.

SKAT har adgang til at foretage eftersyn af afgiftspligtige fødevarer under transport, når varerne sælges erhvervsmæssigt fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

SKAT har også adgang til materiale, når dette findes på elektroniske medier.

Politiet bistår SKAT i kontrollen efter aftale mellem de to ressortministre. Der foreligger ikke sådanne formelle regler i dag, men bestemmelsen giver SKAT mulighed for at anmode politiet om bistand ved kontrollen. Efter denne bestemmelse omfatter politiets bistand udelukkende bistand til overvindelse af fysiske hindringer for kontrollens gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå SKAT.