Indhold

Afsnittet beskriver, hvornår RIM kan ændre en eksisterende afdragsordning, og hvornår RIM kan acceptere en afdragsordning i stedet for en lønindeholdelse.

 

Afsnittet indeholder:

  • Ændring af en eksisterende afdragsordning
  • Forhøjelse af afdraget
  • Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

 

Ændring af en eksisterende afdragsordning

Når skyldners økonomiske forhold ændres, så kan RIM ændre afdragsbeløbet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 8.

 

 

Forhøjelse af afdraget

Landsskatteretten har udtalt, at "særlige forhold", der taler for, at et afdrag skal fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1, ikke kan være gældens størrelse og/eller tidshorisonten for gældens afvikling. Det følger således modsætningsvis af denne afgørelse, at hvis der foreligger særlige forhold, kan afdraget fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end det beløb som afdraget ville udgøre efter tabeltrækket. Se SKM2007.617.LSR.

 

Når skyldner har anmodet om, at RIM foretager en konkret betalingsevnevurdering, kan RIM fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering, selvom dette afdrag er større end afdraget efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT.

 

Det, at et afdrag efter en konkret betalingsevnevurdering er højere end afdraget efter tabellen, kan ikke siges, at være et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget fastsættes efter en betalingsevnevurdering i stedet for efter tabellen. Se Landsskatteretten afgørelse i SKM2010.711.LSR.

I SKM2009.608.LSR udtalte Landsskatteretten, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, kan en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren anmoder herom. En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en sådan anmodning.

 

Se også

Se også afsnit G.A.3.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering, der indeholder en oversigt over afgørelser, der forholder sig til, hvornår en afdragsordning kan fastsættes efter en betalingsevnevurdering.

 

Afdragsordninger i stedet for lønindeholdelse

Hvis skyldneren beder som det, så kan RIM give skyldneren tilladelse til at afvikle hans restance gennem en afdragsordning i stedet for at blive lønindeholdt. Det er dog en forudsætning, at de almindelige betingelser for en afdragsordning er opfyldt.

 

En afdragsordning i stedet for lønindeholdelse skal ske efter en konkret vurdering.

 

Se også

Se også SKM2006.158.SKAT om afdragsordning i stedet for lønindeholdelse.

 

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten, der forholder sig til spørgsmålet om hvorvidt RIM kan forhøje skyldners afdrag efter at RIM har foretaget en betalingsevnevurdering

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretten

SKM2007.617.LSR

Hverken gældens størrelse eller tidshorisonten for afviklingen heraf kunne efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, anses som særlige forhold, der talte for, at afdraget på gælden efter en betalingsevnevurdering kunne fastsættes til et højere beløb end efter tabellen i § 5, stk. 1.

 

SKM2009.608.LSR

Efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, kan en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren anmoder herom. En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en sådan anmodning, idet det indebar, at afdraget blev fastsat til et højere beløb, end hvis han havde undladt at indsende skemaet.

 

SKM2010.711.LSR

Landsskatteretten nedsatte en klagers månedlige afdrag, således at det stemte overens med inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Der blev lagt vægt på, at det forhold, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ikke i sig selv er et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget fastsættes efter betalingsevnevurderingen. Klageren kunne endvidere ikke anses for at have anmodet om, at afdraget blev fastsat efter betalingsevnevurderingen, jf. inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6.