Indhold

Dette afsnit beskriver gerningsindhold og strafferamme ved overtrædelse af arbejdsmarkedsbidragsloven, og de ændringer der er sket i de materielle regler om arbejdsmarkedsbidraget.

Afsnittet indeholder:

  • Indledning
  • Regel
  • Personer omfattet af reglen
  • Lovændringer
  • Skematisk oversigt over hjemmel til at straffe overtrædelser af arbejdsmarkedsbidragsloven
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.  

Indledning

Den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslov, lov nr. 961 af 25. september 2008 er op­hævet og erstattet af en ny arbejdsmarkedsbidragslov, lov nr. 471 af 12. juni 2009. Den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslov er op­hævet med virkning pr. 1. januar 2011. Den ny arbejdsmarkedsbidragslov har virkning for indkomståret 2011.

I den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslov fandtes hjemlen til at straffe overtrædelser i selve lov­teksten. Efter vedtagelsen af den nye arbejdsmarkedsbidragslov bliver overtrædelser af loven behandlet efter straffebestemmelserne i den øvrige skattelovgivning.

Overtrædelser, der er fuldbyrdet før den nye arbejdsmarkedsbidragslovs ikrafttræden, kan straffes efter bestemmelserne i den tidligere gældende arbejdsmarkedsbidragslov, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. punktum.

Se også

Indeholdelsesvejledningen afsnit A.2 Arbejdsmarkedsbidrag.

Regel

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

  1. afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om bidragsgrundlaget
  2. undlader indeholdelse af bidrag

Se AMBL § 18, stk. 1.

Når overtrædelsen er begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 1 år og 6 måneder. I særlig grove tilfælde kan straffen stige til 8 år efter straffelovens § 289.

Se AMBL § 18, stk. 2.

Bemærk

Overtrædelser, der er sket før indkomståret 2008, hvor arbejdsmarkedsbidraget var et socialt bidrag, kan straffes efter bestemmelserne i den tidligere gældende arbejdsmarkedsfondslov, jf. straffelovens § 3, stk. 1, 2. punktum.

Fuldbyrdelsestidspunkt

Ved undladelser er det strafbare gerningsindhold realiseret, når den indberetningspligtige undlader

  • rettidigt at foretage fuld indeholdelse, jf. b).

Tidsfristerne for angivelse, indeholdelse og betaling af arbejdsmarkedsbidrag fremgår af opkrævningsloven. Det er den udviste passivitet i forhold til handlepligten, der er det strafbare gerningsindhold. Når passiviteten skyldes forsæt til unddragelse er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om unddragelsen er realiseret.

Det strafbare gerningsindhold er realiseret ved en aktiv handling i form af

  • afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, jf. a).

Hvis der er forsæt til unddragelse er dette led i gerningsindholdet også fuldbyrdet, uanset om unddragelsen er realiseret.

Personer omfattet af reglen

Pligtsubjektet er den indberetningspligtige, hvilket er den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages.

Ansvarssubjekt kan både være den juridiske person og en fysisk person. Se afsnit A.C.2.2.3 om ansvarssubjekter.

Subjektive betingelser for strafansvar

Det er den forsætlige eller groft uagtsomme handling eller undladelse, der er den subjektive betingelse for strafansvar.

Bemærk
I situationer, hvor bevisbyrden ikke kan løftes for en forsætlig overtrædelse, men hvor der er realiseret unddragelse, kan stk. 1 anvendes til udmåling af takstmæssig bøde for grov uagtsomhed.

Lovændringer

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. og dato

Ændring og baggrund for ændringen

Hvor i loven
LBK nr. 961 af 25. september 2008 Arbejdsmarkedsbidragsloven erstatter arbejdsmarkeds-fondsloven, jf. LBK nr. 1018 af den 10. oktober 2006. Arbejdsmarkedsbidraget blev ændret fra et socialt bidrag til en bruttoskat. Straffebestemmelsen blev ikke ændret, og har således samme ordlyd, selvom der faktisk er tale om et andet gerningsindhold.  
Lov nr. 471 af 12. juni 2009 Den hidtil gældende arbejdsmarkedsbidragslov erstattes af en ny arbejdsmarkedsbidragslov. Straffebestemmel-serne i den hidtil gældende lov ophæves med virkning pr. 1. januar 2011, hvorefter overtrædelse af arbejdsmar-
kedsbidragsloven skal behandles efter straffebestem-
melserne i henholdsvis skattekontrolloven, kildeskatte-
loven og opkrævningsloven. Der er sket en materiel ændring af loven, men gerningsindholdet er uændret.
 
Lov nr. 521 af 12. juni 2009 Ændring af kildeskatteloven, således at lovens straffe-
bestemmelser også omfatter arbejdsmarkedsbidrag.
§§ 74 og 75

 

Se også

Afsnit A.C.3.2.1.2.1 og A.C.3.2.1.2.7 om straffebestemmelserne i skattekontrollovens § 13 og § 16.
Afsnit A.C.3.2.1.5 om straffebestemmelser i opkrævningsloven, OPKL § 17.
Afsnit A.C.3.2.1.6.1 og afsnit A.C.3.2.1.6.2 om straffebestemmelserne i kildeskattelovens § 74 og § 75.

Skematisk oversigt over hjemmel til at straffe overtrædelser af arbejdsmarkedsbidragsloven

Dette afsnit indeholder en skematisk oversigt over hjemmel til at straffe overtrædelser, der bedømmes efter ikraftrædelse af den nye arbejdsmarkedsbidragslov.

 

Unddragelser foretaget i ind- komstårene før 2008

Unddragelser foretaget i ind-komstårene 2008 til og med 2010

Unddragelser foretaget i ind-komståret 2011
og fremefter

Lovgivning LBK nr. 1018 af 10. oktober 2006 (arbejdsmarkeds-
fondsloven)
LBK nr. 961 af 25. september 2008 (arbejdsmarkeds-bidragsloven)

Lov nr. 471 af 12. juni 2009 og Lov nr. 521 af 12. juni 2009
(arbejdsmarkeds-
bidragsloven og ændring af KSL).

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger om
bidragsgrundlaget




Indeholdelsespligtige





Lønmodtagere mv. og selvstændigt erhvervsdrivende

§ 18, stk. 1, litra a, i LBK nr. 1018 med henvisning til straffelovens § 3, stk. 1, 2. punktum.



§ 18, stk. 1, litra a, i arbejds-markedsfondsloven 



§ 18, stk. 1, litra a, i arbejds-markedsfondsloven

§ 18, stk. 1, litra a, i LBK nr. 961 med henvisning til straffelovens § 3, stk. 1, 2. punktum.


§ 18, stk. 1, litra a, i arbejdsmark-edsbidragsloven



§ 18, stk. 1, litra a, i arbejdsmark-edsbidragsloven









OPKL § 17, stk. 1, nr. 2.




SKL § 13

Undladelse af indeholdelse af bidrag § 18, stk. 1, litra b, i arbejds-markedsfondsloven § 18, stk. 1, litra b, i arbejdsmar-
kedsbidragsloven 
KSL § 74, stk. 1, nr. 1 og KSL § 75, stk. 1, nr. 1.


Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2011.290.VLR  Tiltalte dømt for med forsæt til at unddrage statskassen A-skat og arbejdsmarkeds-bidrag, for at have afgivet urigtige oplysninger om indeholdelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og for at have fortiet oplysninger om indeholdelsen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. 
Straf: fængsel i 9 måneder og en tillægsbøde på 1.025.000 kr.
OPKL § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, jf. 2, stk. 1 og 2.
SKM2011.247.VLR Tiltalte dømt for for med forsæt til at unddrag staten arbejdsmarkedsbidrag at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget. Tiltalt endvidere dømt for forsætlig afgivelse af urigtige oplysninger om virksomhedens resultat samt momssvig af særlig grov beskaffenhed.
Straf: fængsel i 9 måneder, heraf 6 månder betinget, og tillægsbøde på 985.000 kr.
AMFL § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, med henvis-
ning til SKL § 13, stk. 1, efter 1. januar 2011. 
SKM2011.146.ØLR

Tiltalte dømt for med forsæt til skatteunddragelse at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger til brug for angivelse eller indberetnng til indkomstregistret af skatter og afgifter, idet tiltalte har indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag uden at angive og indbetale de indeholdte beløb. Tiltalte endvidere dømt for forsætlig momsunddragelse.
Straf: fængsel i 1 år og tillægsbøde på 2.600.000 kr. Der skal endvidere betales  en erstatning til SKAT på 2.600.000 kr.

Straffelovens § 289, jf. OPKL § 17, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 1.
Byretsdomme
SKM2011.292.BR Tiltalte dømt for med forsæt til at unddrage det offentlige skat, for at have undladt at opfylde sin pligt til at foretage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Tiltalte endvidere dømt for at have undladt rettidigt at angive momstilsvar. Tiltalte oplyste, at han ikke vidste, at han skulle indeholde A-skat eller at der skulle afregnes moms kvartalsvis. Tiltalte troede, det gik automatisk.
Straf: fængsel 9 måneder og en tillægsbøde på 1.420.000 kr.
AMBL § 18, stk. 2, jf. § 18, stk. 1, litra b anvendes med henvisning til KSL § 74, stk. 2. jf, stk. 1.