Indhold

Spredt rundt omkring i lovgivningen findes der enkelte specielle lovbestemmelser om modregning. Bestemmelserne er for de flestes vedkommende kendetegnet ved, at de bryder med en eller flere af de generelle betingelser for modregning.

Afsnittet indeholder:

Konkursloven § 12g, stk. 1
Konkursloven § 42
Opkrævningsloven § 12
Kildeskatteloven § 46, stk. 3
kildeskatteloven § 62, stk. 3
INDOG § 12
Gældsbrevsloven § 28
Boligstøtteloven § 49, stk. 1
Børne- og ungeydelsesloven § 11
Færdselsloven § 122 b
INDOG §§ 8 og 9 - Indtrædelsesret
Biblioteksafgift
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Konkursloven § 12g, stk. 1

Bestemmelsen i konkursloven § 12g, stk. 1, der henviser til konkursloven §§ 39-52, vedrører bl.a. modregning over for den, der er under rekonstruktionsbehandling.

Det følger af § 12g, stk. 1, at en kreditor ikke kan modregne med fordringer, der er erhvervet før fristdagen over for en skyldners krav, der er erhvervet under rekonstruktionsbehandlingen, dvs. efter fristdagen. Man taler om, at der ikke kan modregnes hen over fristdagen.

Fristdagen er dagen, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Se konkursloven § 1, stk. 1, nr. 1.

Den, som er under rekonstruktionsbehandling, kan modregne efter de almindelige regler om modregning.

Konkursloven § 42

Det fremgår af konkursloven § 42, at en fordring på et konkursbo, som består på fristdagen, kan modregnes med sit fulde beløb i gæld til boet. Dette må ske, selv om kravet om afviklingsmodenhed ikke er opfyldt.

Fordringerne, der modregnes, skal begge bestå på fristdagen. Der må således heller ikke her modregnes hen over fristdagen.

Se også

Inddrivelsesvejledningens afsnit H.3.7.3 for nærmere beskrivelse af bestemmelsen.

Opkrævningsloven § 12

Opkrævningsloven § 12, stk. 4, er en anden af de specielle modregningsbestemmelser.

Bestemmelsen betyder, at der kan ske modregning i udbetalinger efter opkrævningsloven § 12, stk. 1, for krav, der vedrører afsluttede afregningsperioder. Modregning kan ske, selv om kravet ikke er forfaldent. Dette sidste er dog kun af betydning, hvor der i anden lovgivning er fastsat en længere periode fra afregningsperiodens afslutning til forfaldstidspunktet end afregningsperiodens længde, fx for månedsafregnende momsvirksomheder.

Reglen bryder med de almindelige modregningsregler ved, at afgiftskravet vedrørende andre afgiftsperioder ikke behøver at være forfaldent.

Kildeskatteloven § 46, stk. 3

Ifølge kildeskatteloven § 46, stk. 3, går indeholdelse af løbende A-skat forud for andre krav mod den pågældende indkomst. Det gælder også for modkrav fra den indeholdelsespligtige. Der kan altså ikke modregnes med andre krav, før der er sket indeholdelse af A-skat. Det gælder, selv om betingelserne for modregning i øvrigt er opfyldte.

Det indebærer, at en arbejdsgiver ikke kan modregne et tilgodehavende i en ansats lønkrav, før der er foretaget indeholdelse af A-skat i lønnen.

Kildeskatteloven § 62, stk. 3

Ifølge kildeskatteloven § 62, stk. 3, skal der ske modregning af eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarenter, før der sker tilbagebetaling af overskydende skat.

Modregningen må foretages på det tidspunkt, hvor den overskydende skat er udbetalingsmoden. Ved udbetalingsmoden forstås, at skatteforvaltningen har sikret, hvilket beløb der er til udbetaling. Jf. Vejledning om Det Centrale Fordringsregister. Ekspeditionstiden ved udbetalingerne må ikke overstige 14 dage. Fristen gælder også i relation til modregning i udbetaling af overskydende skat til skyldnerens ægtefælle. Se INDOG § 12, stk. 2.

Se SKM2006.699.HR. Sagen drejede sig om, hvordan skyldnerens overskydende skat vedrørende indkomståret 2001 skulle modregnes i skyldnerens gæld.

Højesteret fastslog, at det følger af kildeskatteloven § 62, stk. 3, at krav vedrørende restskat skal modregnes i krav på overskydende skat. Andre offentlige krav kan først modregnes i den overskydende skat, når modregning af restskatten er sket.

Se også

Se også TfS 1995.488 VLD.

Krav på tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, som kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige. Se kildeskatteloven § 62, stk. 5.

Ved notering af transporter i overskydende skat bør der tages forbehold om modregning med krav, der er stiftet inden modtagelsen af transporten.

INDOG § 12

Bestemmelsen i INDOG § 12, stk. 2, giver mulighed for modregning i skyldnerens ægtefælles overskydende skat.

Reglen giver adgang til modregning i ægtefællens overskydende skat på samme betingelser, som gælder for foretagelse af subsidiært udlæg hos ægtefællen efter INDOG § 12, stk. 1. Modregning må foretages for personskattebeløb med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger.

Der må ikke modregnes i ægtefællens overskydende skat for indeholdelsespligtige skattebeløb. A-skatterestancer må således ikke gøres til genstand for modregning i ægtefællens overskydende skat. Det samme gælder restancer af arbejdsmarkedsbidrag, moms, punktafgifter og andre restancearter.

Modregning må foretages i ægtefællens overskydende skat tillige med godtgørelse og renter. Modregning må endvidere ske i tilbagebetaling efter kildeskatteloven § 55, dvs. i udbetalinger af foreløbig skat, der efter begæring udbetales straks, fordi den foreløbige skat antages at ville overstige slutskatten.

Der er 3 betingelser, som alle skal være opfyldte, for at der kan foretages modregning i ægtefællens overskydende skattebeløb:

Der skal være foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv
Samlivet skal bestå på tidspunktet for gennemførelse af modregningen
Gælden skal vedrøre indkomstår, hvori samlivet har bestået

Man antager, at formuleringen i INDOG § 12, stk. 1, om, at udlæg forgæves skal være forsøgt, må forstås sådan, at der enten skal foretages en egentlig udlægsforretning, der slutter som forgæves, eller der skal afgives en insolvenserklæring af skyldner.

Fra det tidspunkt, hvor den overskydende skat er udbetalingsmoden og indtil 14 dage efter dette tidspunkt, skal der være fortaget forgæves udlæg hos skyldneren selv, hvis der ikke allerede foreligger et forgæves udlæg indenfor de seneste 6 måneder. Ved udbetalingsmoden forstås, at skatteforvaltningen har sikret, hvilket beløb der er til udbetaling. Jf. Vejledning om Det Centrale Fordringsregister.

Gældsbrevsloven § 28

Bestemmelsen i gældsbrevslovens § 28 giver adgang til modregning, selv om betingelsen om gensidighed ikke længere er opfyldt, fordi hovedmanden har overdraget (transporteret) sit krav til en tredjemand (transporthaveren). Efter at overdragelsen er sket, er hovedmanden ikke længere kreditor for hovedfordringen. Det er nu transporthaveren.

Formålet med gældsbrevslovens § 28 er at beskytte den forventning, som modregneren har om at kunne modregne, når alle betingelser for tvungen modregning er opfyldte.

Modregning kan derfor ske, selv om der er sket overdragelse, medmindre modregneren har erhvervet fordringen efter det tidspunkt, da han fik kundskab eller formodning om overdragelsen. Modregnerens krav på overdrageren skal endvidere være forfalden til betaling senest samtidig med, at den overdragne fordring forfalder til betaling.

Kravene om fordringernes udjævnelighed og retskraftighed gælder uændret.

Til illustration af en dom på området se TfS 2000.377.ØLD.

Boligstøtteloven § 49, stk. 1

Ifølge boligstøttelovens § 49, stk. 1, kan krav på tilbagebetaling af boligstøtte modregnes i fremtidig boligsikring eller boligydelse.

Børne- og ungeydelsesloven § 11

I hele børne- og ungeydelsen må der modregnes med gæld vedrørende betaling for dag- og klubtilbud samt skolefritidsordning i henhold til

Servicelovens §§ 29 og 35 (nu ophævet)
Dagstilbudsloven. Det gælder dog ikke skyldige beløb, der tilkommer private institutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger
Lov om folkeskolen § 50, stk. 2

Der må endvidere ske modregning i hele børne- og ungeydelsen for uberettiget modtaget børne- og ungeydelse, der skal tilbagebetales efter

Lov om en børne- og ungeydelse § 7, stk. 1

Der må ikke ske modregning til dækning af andre offentlige krav. Det er uden betydning for modregningen, om hovedkravet vedrører ét barn og modkravet et andet barn.

Modregning i børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen) er ikke betinget af hverken en forudgående eller efterfølgende vurdering af skyldners eller skyldners husstands økonomiske forhold. Se SKM.406.LSR og SKM2008.552.SKAT.

Den 1. august 2007 trådte lov nr. 501 af 6. juni 2007 om dag-, fritids-, og klubtilbud (dagtilbudsloven) i kraft. Samtidig med ikrafttrædelsen blev §§ 29 og 35 i serviceloven ophævet. Der blev ved en fejl ikke samtidig hermed indsat en hjemmel i børnefamilieydelseslovens § 11, stk. 2, til at modregne krav på betaling for dag- og klubtilbud i henhold til dagtilbudsloven i krav på børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen).

På denne baggrund meddelte SKAT, at der ikke længere måtte ske modregning med eventuelle restancer vedrørende dag- og klubtilbud i kravet på børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen). Se SKM2008.552.SKAT

Ved § 102 i lov nr. 1336 af 19. december 2008 blev modregningsadgangen retableret. Det betyder, at der fra og med den 1. januar 2009 har været mulighed for at modregne med daginstitutionsrestancer, som er stiftet efter såvel de tidligere bestemmelser i §§ 29 og 35 i serviceloven som efter dagtilbudsloven.

I de sager, hvor der i perioden fra 1. august 2007 til 31. december 2008 ulovhjemlet er sket modregning med daginstitutionsrestancer efter dagtilbudsloven, vil der ske genoptagelse. Se SKM2009.421.SKAT

Der er ikke holdepunkter for at antage, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side daginstitutionsrestancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningsbestemmelse i § 11, stk. 2, trådte i kraft. Se SKM2010.601.LSR.

Færdselsloven § 122 b

Bestemmelsen i færdselslovens § 122 b giver mulighed for, at ubetalt parkeringsafgift med tillæg af omkostninger kan modregnes i

overskydende skat
krav på tilbagebetaling af vægtafgift. Se § 6, stk. 5, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.
krav på tilbagebetaling af afgift af bilens brændstofforbrug. Se § 4, stk. 5, i lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler.

INDOG §§ 8 og 9 - Indtrædelsesret

Indtrædelsesret er et lovhjemlet inddrivelsesmiddel. Hvis et krav er tillagt indtrædelsesret, betyder det, at den begunstigede indtræder i skyldnerens ret til et aktiv, fx overskydende skat. Aktivet går herefter til dækning af kravet.

Den lovhjemlede indtrædelsesret åbner mulighed for modregning i tilfælde, hvor modregning ellers ville være udelukket på grund af manglen på gensidighed mellem kravene.

Indtrædelsesret benævnes i visse love også som modregning.

Det fremgår af INDOG § 8, stk. 1, at der er indtrædelsesret for kommunale og regionale krav i retten til udbetalinger fra staten for et beløb, der svarer til den skyldige betaling. Indtrædelsesretten gælder for krav, der er omfattet af INDOG.

Tilladelse til afdragsvis betaling eller henstand med betalingen afskærer ikke det offentliges adgang til at foretage modregning i udbetalinger fra det offentlige. Se INDOG § 9, stk. 1 og SKM2010.810.LSR

En betalingsaftale, der er fastsat af kommunen, afskærer ikke kommunen fra at indtræde i retten til udbetalinger fra staten efter INDOG § 8. Se INDOG § 9, stk. 2.

Indtrædelse viger for modregning/transport m.v. i følgende tilfælde

modregning efter kildeskatteloven, herunder kildeskatteloven § 62, stk. 3
andre krav stiftet inden afgivelse af indtrædelsesunderretning, forudsat at sikringsakten er gennemført

Det fremgår af INDOG § 8, stk. 2, at hvor der er tale om et privat krav på underholdsbidrag med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, som ikke er blevet betalt til tiden, indtræder det offentlige på vegne af den bidragsberettigede i retten til udbetalinger fra det offentlige for et beløb, der svarer til det skyldige beløb.

Biblioteksafgift

Der er mellem SKAT og Styrelsen for Bibliotek og Medier indgået en aftale om en procedure for modregning i forbindelse med udbetaling af biblioteksafgift til forfattere m.fl. Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret er ikke til hinder for, at der kan ske modregning af statslige krav i biblioteksafgift. Se SKM2010.198.BR

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT- meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v. på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT- meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
UfR 1982.315 HD	Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt der var den fornødne gensidighed mellem Eksportkreditrådets krav mod et konkursbo og et krav, som boet havde mod skattevæsnet på overskydende skat. Dommen fastslog, at Eksportkreditrådet var en statsinstitution. Der måtte derfor ske modregning mellem kravene, da den fornødne gensidighed var til stede.
SKM2006.699.HR	Spørgsmål om dækningsrækkefølgen i forbindelse med modregning af skyldnerens overskydende skat i skyldnerens gæld. Det følger af kildeskatteloven § 62, stk. 3, at krav vedrørende restskat skal modregnes i krav på overskydende skat. Andre offentlige krav må først modregnes i den overskydende skat, når modregning af restskatten er sket.	Se også TfS 1995.488.VLD. I dommen blev krav på overskydende skat for et indkomstår og modkrav på restskat for de to følgende indkomstår anset for opstået ved udgangen af de pågældende indkomstår. Der kunne derfor ikke ske modregning for uforfaldne skatter i en transport, der var noteret uden forbehold af skattemyndighederne. Modregningsbestemmelsen i gældbrevsloven § 28 blev således ikke anset for fraveget ved kildeskatteloven § 62, stk. 3.
Landsretsdomme
UfR 1997.1467.ØLD	Sagen drejede sig hovedsageligt om, hvorvidt skattemyndighederne i strid med retspraksis havde undladt at foretage konneks modregning af restskat med overskydende skat, og om sagsøgeren som følge heraf havde krav på tilbagebetaling og erstatning. Østre Landsret fastslog, at konneks modregning med overskydende skat kræver, at skatteyderen udtrykkeligt kræver dette. Det skyldes, at denne form for modregning langtfra altid vil være til gunst for skatteyderen. Da skatteyderen ikke udtrykkeligt havde krævet dette, blev skattemyndighederne frifundet.
TfS 2000.377.ØLD	Østre Landsret havde ved afgørelse af 26. januar 1999 tilkendt en skatteyder 65.000 kr. i sagsomkostninger, som solidarisk skulle betales af Skatteministeriet m.fl. Skatteyderen overdrog herefter kravet til tredjemand og meddelte debitor dette den 27. januar 1999. Justitsministeriet havde et krav mod skatteyderen, som i 1995 var opgjort til 5.162.926 kr. Justitsministeriet foretog den 16. marts 1999 modregning over for skatteyderen. Landsretten fastslog, at Justitsministeriet som statsmyndighed var berettiget til at foretage modregning i kravet mod Skatteministeriet, som også var en statsmyndighed. Retten fastslog endvidere, at det forhold, at skatteyderen havde overdraget kravet, ifølge gældsbrevslovens § 28 ikke afskar Justitsministeriet fra at modregne i dette
TfS 2000.748.VLD	Sag vedrørende forståelsen af konneksitetsbegrebet. Skatteministeriet havde påstået konneksitet, da hovedkravet (skat udsprunget af ligningsmæssig forhøjelse) og modkravet (krav på overskydende skat) hidrørte fra samme indkomstår. Skatteministeriet gjorde ikke gældende, at de to krav derudover stod i nærmere forbindelse med hinanden. Dommen fastslår, at det ligger det uden for en naturlig forståelse af begrebet konneksitet at betegne samtlige skattekrav fra eller mod en skatteyder, der angår samme indkomstår, som vedrørende samme retsforhold. Den skete modregning var derfor uberettiget.	Se også UfR 1997.1638 HD vedrørende konneks modregning af momskrav. Det fremgår af dommen, at modregning af momskrav alene må ske som konneks modregning, når kravene vedrører samme afgiftsperiode.
SKM2011.458.VLR	Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt SKAT måtte modregne momsgæld i en erstatning, som politiet havde tilkendt en borger for et aktiv, som bortkom, mens aktivet befandt sig i politiets varetægt. Landsretten fastslog, at erstatningskravet opstod i forbindelse med politiets myndighedsudøvelse og derfor måtte anses for et krav af offentligretlig karakter. Da erstatningskravet således ikke var et krav af formueretlig karakter, var Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret ikke til hinder for modregning. Det forhold, at kravet hvilede på almindelige erstatningsretlige regler, bevirkede ikke i sig selv, at kravet kunne anses for et formueretligt krav. Der måtte derfor ske modregning.
Byretsdomme
SKM2010.198.BR	Sag om modregning i biblioteksafgift for restskat m.v. Byretten fandt, at biblioteksafgiften var et krav af ikke-privatretlig karakter. Biblioteksafgiften var derfor ikke omfattet af begrænsningen i modregningsadgangen i henhold til Justitsministeriets cirkulære nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens modregningsret. Der måtte derfor ske modregning.
Landsskatteretskendelser
SKM2006.406.LSR	Modregning i børnefamilieydelse (nu børne- og ungeydelse) for gæld vedrørende daginstitution måtte ske uden forudgående vurdering af skyldners økonomi.	Se også SKM2008.552.SKAT, der indeholder en kommentar til Landsskatterettens afgørelse
SKM2010.601.LSR	Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT havde foretaget modregning i børnefamilieydelse (nu børne- og ungeydelse) for en dagsinstitutionsrestance for 2007 efter børnefamilieydelsesloven (nu lov om en børne- og ungeydelse) § 11, stk. 2. Der blev lagt vægt på, at der ikke er holdepunkter for at antage, at modregning i børnefamilieydelsen er begrænset til på den ene side restancer, som er opstået før den 1. august 2007, hvor den tidligere modregningshjemmel var gældende, eller på den anden side restancer, som er opstået efter den 1. januar 2009, hvor den nuværende modregningshjemmel blev etableret.
SKM2010.810.LSR	Sag om berettigelsen af SKATs modregningsforbehold i forbindelse med indrømmelse af henstand med betaling. Landsskatteretten fandt, at det var med rette, at SKAT ved indrømmelse af henstand med betalingen havde taget forbehold for modregning med ethvert krav, som klageren måtte få mod det offentlige. Der blev henvist til INDOG § 9, hvorefter henstand ikke afskærer modregning.
SKAT
SKM2006.302.SKAT	Løntilskud, der udbetales efter beskæftigelsesindsatsloven, må ikke gøres til genstand for udlæg og modregning.
SKM2006.365.SKAT	Det må antages, at en modregning - modsat udlæg - må gennemføres trods en eksisterende sikkerhedsstillelse efter skatte- og afgiftslovgivningen, hvis de almindelige betingelser for tvungen modregning i øvrigt er til stede.
SKM2008.552.SKAT	Modregning i børnefamilieydelsen (nu børne- og ungeydelsen) er ikke betinget af hverken en forudgående eller en efterfølgende vurdering af skyldners eller skyldners husstands økonomiske forhold.
SKM2009.421.SKAT	Genoptagelse af sager med ulovhjemlet modregning med daginstitutionsrestancer efter dagtilbudsloven i krav på børnefamilieydelser.