Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne, når den ægtefælles formue udloddes til andre arvinger eller legatarer.

Personer omfattet af reglen

Reglen omfatter den ægtefælle, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt omfattet af DBSL § 3. Den ægtefælle og afdøde må ikke være separeret ved dødsfaldet.

Se afsnit C.E.3.5.1 om reglerne, når afdøde og den ægtefælle var separeret ved dødsfaldet.

Regel

Når den ægtefælles formue udloddes til afdødes andre arvinger eller legatarer, beskattes fortjeneste og tab ved udlodningen ikke hos den ægtefælle. Indtægter og udgifter, der vedrører det udloddede, beskattes derimod hos den ægtefælle. Se DBSL § 42, stk. 2.

Bemærk

Reglen gælder

  • ikke for den ægtefælles salg til andre end afdødes andre arvinger og legatarer - se afsnit C.E.3.5.2.1.1 om de generelle regler om indkomstopgørelsen for den ægtefælle
  • også for udlodning til andre arvinger og legatarer af den ægtefælles virksomhed - se afsnit C.E.3.5.2.2.2 om erhvervsvirksomhed, der indgår i dødsboet eller hos den ægtefælle.