Dette afsnit handler om Landsskatterettens opgaver.
Landsskatteretten er den endelige administrative klageinstans vedrørende afgørelser om skat mv. Landsskatteretten er organisatorisk placeret som en del af Skatteministeriets koncern, men er uafhængig i sin sagsbehandling. Landsskatteretten kan således ikke ved tjenestebefaling pålægges at træffe en bestemt afgørelse i en konkret sag. Landsskatteretten er et nævn og altså ikke en domstol.
Både klager og skatteministeriet har adgang til at få prøvet Landsskatterettens afgørelser ved domstolene. Se SFL §§ 48-49 og afsnit A.A.1.8.
Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage sin egen afgørelse.
Landsskatteretten kan tillade genoptagelse, når ganske særlige omstændigheder taler for det, selv om kriterierne i SFL § 46, stk. 1 ikke er opfyldt. Udgangspunktet er således, at retsmidlet mod Landsskatterettens afgørelser er at indbringe sagen for domstolene.
Landsskatteretten giver i et meget begrænset omfang forhåndstilsagn om genoptagelse af afsagte landsskatteretskendelser. Dette kan ske, når klageren kan påvise, at der verserer en helt identisk sag for domstolene, således at udfaldet af dommen må antages at ville kunne lægges direkte til grund for den sag, der har været forelagt Landsskatteretten. Det forudsættes, at praksis vedrørende genoptagelsestilsagn administreres restriktivt, idet retsmidlet mod Landsskatterettens afgørelser fortsat må være at indbringe sagen for domstolene. Se SFL § 46, stk. 2.
Landsskatteretten kan, uanset klagens formulering, foretage afledte ændringer. Herved forstås ændringer, der er udtryk for en ændret retlig kvalifikation inden for rammerne af det faktum, der ligger til grund for klagen. Se SFL § 45.
En ansættelse af indkomst- og ejendomsskat kan påklages, når den klageberettigede mener, at der foreligger et af flere følgende forhold
Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme |
SKM2010.603.VLR |
En lageropgørelse sammenholdt med øvrigt materiale samt en vidneforklaring var en ny oplysning, som efter byrettens skøn kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere, hvorfor byretten pålagde Landsskatteretten at genoptage afgørelsen. Ministeriet ankede dommen til Landsretten, som frifandt ministeriet. Landsretten fandt, at det havde været nærliggende, at skatteyderen havde fremlagt en lageropgørelse svarende til den lageropgørelse udarbejdet af revisor til brug for anmodningen om genoptagelse. Landsretten fandt herefter, at det måtte lægges skatteyderen til last, at lageropgørelsen ikke tidligere havde været femme under sagen, hvorfor Landsretten allerede af denne grund fandt, at der ikke kunne ske genoptagelse efter SFL § 46, stk. 1. Der fandtes heller ikke grundlag for at fastslå, at der forelå ganske særlige grunde efter SFL § 46, stk. 2. |
Tidligere afgørelse SKM2009.655.BR |
SKM2009.522.ØLR |
Skatteministeriet var ikke afskåret fra domstolsprøvelse af et spørgsmål om afskrivning på en finansieringsudgift, idet det blev lagt til grund, at der var tale om et spørgsmål, som Landsskatteretten havde taget stilling til, og at Landsskatteretten ikke herved havde overskredet sin kompetence efter SFL § 45, stk. 1, selv om klageren havde fået medhold for så vidt angår dette spørgsmål i skatteankenævnet og derfor ikke havde ønske om, at Landsskatteretten tog spørgsmålet under påkendelse. Anført at begrebet "afledte ændringer" skulle forstås i overensstemmelse med den tidligere bestemmelse i skattestyrelsesloven, hvor der kunne ske ændring, i det omfang ændringen "var en følge af klagen". |
|
SKM2009.329.ØLR |
En afgørelse skulle ikke genoptages i Landsskatteretten, da det kunne lægges klageren til last, at de nye oplysninger ikke var blevet forelagt Landsskatteretten, inden denne første gang traf afgørelse i sagen. |
|
SKM2004.266.ØLR |
Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren havde ret til genoptagelse af en sag for Landsskatteretten i henhold til et genoptagelsestilsagn. Da den retssag, som genoptagelsestilsagnet var betinget af, blev hævet af skatteyderen, inden sagen blev domsforhandlet, fandt landsretten, at betingelsen for at genoptage sagsøgerens sag ikke var opfyldt. |
|
SKM2004.27.ØLR |
Landsretten fandt ikke, at betingelserne for genoptagelse i Landsskatteretten var opfyldt, idet der ikke var fremlagt nye oplysninger. Landsretten fandt endvidere ikke, at der forelå særlige omstændigheder. |
|
SKM2004.17.VLR |
Landsretten fandt, at det var med rette, at Landsskatteretten havde afvist, at genoptage sagsøgerens momsansættelse, idet sagsøgeren ikke havde efterkommet regionens anmodning om at aflevere sit bogføringsmateriale for det pågældende indkomstår. Sagsøgeren havde dermed ikke sandsynliggjort, at de nye oplysninger i sagen kunne have medført et andet udfald af sagen. |
|
Byretsdomme |
►SKM2011.457.BR◄ | ►Da det måtte lægges sagsøgerne til last, at de først havde henvendt sig til en advokat efter udløbet af indbringelsesfristen, hvorfor genoptagelsesanmodningen først var fremkommet ca. 8 måneder efter, at Landsskatteretten i første omgang traf afgørelse, var betingelserne for genoptagelse efter SFL § 46 ikke opfyldt. ◄ |
|
►SKM2011.452.BR◄ | ►En klage var bortfaldet som følge af manglende betaling af klageafgift. Da der således ikke forelå en afgjort eller afvist sag, kunne en klage ikke behandles som en anmodning om genoptagelse efter SFL § 46.◄ |
|
SKM2010.478.BR |
Landsskatteretten havde nægtet at genoptage en kendelse. Byretten bemærkede, at det efter det faktiske grundlag, som Landsskatteretten havde truffet afgørelse på, ikke havde været tale om, at sagsøgerens rådighed over en bil havde været afskåret i hele måneder. Dette faktiske grundlag var ikke ændret ved fremlæggelsen af de nye oplysninger. De nye oplysninger fandtes derfor ikke at kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen. Da det endvidere ikke var godtgjort, at der forelå ganske særlige omstændigheder, var betingelserne for genoptagelse i SFL § 46, stk. 1 og 2 ikke opfyldt. |
|
SKM2008.828.BR |
Byretten fastslog, at det ikke var en ny oplysning, at SKAT i en udtalelse havde erklæret sig uenig i Landsskatterettens tidligere begrundelse. |
|
Landsskatteretsafgørelser |
SKM2010.833.LSR |
Landsskatteretten afviste en klage angående en afdragsordning for en igangværende virksomhed. Der blev lagt vægt på, at inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, alene omfatter personer, herunder afdragsordninger for afmeldte virksomheder, og at afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed. |
|
SKM2010.602.LSR |
Landsskatteretten afviste en klage, idet et skatteankenævns nægtelse af at give en udtalelse om medholdsgrad ikke kunne anses for en afgørelse i forrvaltningslovens forstand. |
|
SKM2010.103.LSR |
Et selskabs klage over Skatterådets besvarelse af to spørgsmål blev afvist af Landsskatteretten, idet der var tale om generelle spørgsmål, der ikke vedrørte en konkret skatteyder. |
|
SKM2009.280.LSR |
Landsskatteretten afviste at behandle en klage over en afgørelse af privatretlig karakter, da retten fandt, at den ikke var rette klagemyndighed. |
|
SKM2007.100.LSR |
Under en tidligere behandling i Landsskatteretten var det ikke oplyst af klagerens repræsentant, at klageren på selvangivelsestidspunket havde været ude for en ulykke. Da klagerens repræsentant havde været vidende om klientens ulykkestilfælde, var det ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse i Landsskatteretten tale om ganske særlige omstændigheder. |
|