Indhold

Dette afsnit handler om SKATs brug af sagsfremstillinger.

Afsnittet indeholder:

Hovedregel - sagsfremstilling før afgørelse
Undtagelse - fuldt medhold
Undtagelse - enighed om afgørelse
Undtagelse - visse typer af afgørelser
Sagsfremstilling udarbejdet efter afgørelse
Krav til sagsfremstillingens indhold
Høring og afgørelse
Konsekvenser af manglende eller mangelfuld sagsfremstilling
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Hovedregel - sagsfremstilling før afgørelse

Told- og Skatteforvaltningen skal udarbejde en sagsfremstilling, inden der træffes afgørelse. Se SFL § 19 stk. 1, 1. pkt.

Der skal ikke udarbejdes sagsfremstillinger ved faktisk forvaltningsvirksomhed, men alene ved told- og skatteforvaltningens afgørelser.

Bemærk ankenævn og skatteråd

Skatteforvaltningslovens bestemmelser om told- og skatteforvaltningens udarbejdelse af sagsfremstilling før afgørelse finder også anvendelse ved Skatterådets sagsbehandling og ved ankenævnenes klagebehandling. Se SFL § 4 stk. 2, § 36 stk. 5, § 38 stk. 4 og § 39 a stk. 4. og § 6 i BEK nr. 1035 af 25/10/1035 Forretningsorden for Skatterådet og § 18 i BEK nr. 1058 af 10/11/2009 Forretningsorden for ankenævnene.

Se også

Afsnit A.A.2.2 "Afgørelsesbegrebet" om hvad der anses for en forvaltningsafgørelse.

Afsnit A.A.10.2.3.2 "Ankenævnenes klagebehandling" om ankenævnenes udarbejdelse af sagsfremstilling.

Undtagelse - fuldt medhold

Der er ikke krav om sagsfremstilling, hvis told- og skatteforvaltningen giver en part fuldt medhold i en anmodning. Se SFL § 19 stk. 1, 2. pkt

Bestemmelsen om sagsfremstilling er sammen med bestemmelsen om agterskrivelse partshøringsbestemmelser i skatteforvaltningsloven. Reglerne om partshøring skal sikre, at parten blive bekendt med afgørelsesgrundlaget og har mulighed for at kommentere det, før der træffes afgørelse. Når en afgørelse træffes efter anmodning fra en part og afgørelsen fuldt ud imødekommer partens anmodning, så er der intet i sagen, som parten skal gøres bekendt med.

Undtagelse - enighed om afgørelse

Der er heller ikke krav om sagsfremstilling, hvis told- og skatteforvaltningen og sagens parter i sagsforløbet bliver enige om afgørelsen, uanset hvem der har startet sagen. Se SFL § 19 stk. 1, 2. pkt.

Der er således ikke krav om sagsfremstilling, hvis fx told- og skatteforvaltningen har konstateret, at et selskab har glemt et rentefradrag og selskabet er enig i, at indkomstansættelsen skal nedsættes med beløbet. Der er heller ikke krav om sagsfremstilling, hvis det er selskabet, der har anmodet om et glemt rentefradrag, og selskabet ved sagsbehandlingen er enig med forvaltningen i, at det glemte fradrag er mindre end først antaget.

Undtagelse - visse typer af afgørelser

Følgende typer af afgørelser, skal told- og skatteforvaltningen ikke udsende sagsfremstilling til, inden der træffes afgørelse:

En afgørelse, der kan påklages til skatteankenævn, vurderingsankenævn eller motorankenævn. Se SFL §§ 5, 6 og 7.
En afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten, som afgør den uden deltagelse af læge retsmedlemmer, da landsskatteretspræsidenten har vurderet, at sagen er af en enkel karakter. Se SFL § 13, stk. 3. 1. pkt. og BEK 2007 nr. 1262 som ændret ved BEK 2009 nr. 799.
Et bindende svar truffet af Told- og Skatteforvaltningen, Se SFL § 21 stk. 1 - 3.
En afgørelse, der efter skatteministeriets bestemmelse ikke skal afgøres af ankenævn eller Landsskatteret. Det er afgørelser i disciplinær- og personalesager. Se SFL § 14 stk. 2 og BEK nr. 409 af 01/05/2007 og BEK. nr. 1036 af 25/10/2005.

Se SFL § 19 stk. 5.

Kravet om told- og skatteforvaltningens sagsfremstillinger vedrører således primært afgørelser om selskabsligning, moms, afgifter og told.

Der skal også udarbejdes sagsfremstillinger i de sager, hvor afgørelserne kan påklages til ankenævnene. Men det er ankenævnene og ikke told- og skatteforvaltningen, der skal udarbejde den. Sagsfremstillingen udarbejdes således til brug for klagebehandlingen og ikke til brug for told- og skatteforvaltningens afgørelse. Undtagelsesvist kan told- og skatteforvaltningen efterfølgende komme til at udarbejde en sagsfremstilling i en sag, hvor afgørelsen kunne påklages til skatteankenævnet, men hvor der er klaget direkte til Landsskatteretten. Se SFL §§ 19, 36 stk. 5, 38 stk. 4, 39 a stk. 4 og 42 b nr. 1.

Eksempel

Landsskatteretten fandt, at der ikke skulle udarbejdes sagsfremstilling ved afgørelse af et konkursbos skattepligt. En eventuel klage over konkursboets skattepligt skulle afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer og der var derfor ikke krav om en sagsfremstilling efter skatteforvaltningslovens § 19. Se SKM2007.283.LSR

Sagsfremstilling udarbejdet efter afgørelse

Landsskatteretten kan i forbindelse med klagebehandling anmode told- og skatteforvaltningen om at udarbejde en sagsfremstilling, når der ikke tidligere i sagsforløbet er udarbejdet en sagsfremstilling. Det vil sige:

klager, hvor skatteankenævnene er oversprunget. Se SFL § 5 stk.2.
klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om bindende svar. Se SFL § 21, stk. 1-3.
og sager der afgøres af Landsskatteretten uden deltagelse af læge retsmedlemmer. Se SFL § 13 stk. 3, 1. pkt.

Se SFL § 42 b og § 4 stk.5 i BEK nr. 974 af 17/10/2005 Forretningsorden for Landsskatteretten.

Det er alene skatteankenævnets klagebehandling, der kan overspringes, så der vil altid være sagsfremstillinger i de sager, der kan påklages til de øvrige ankenævn. Se SFL § 19 stk. 5 nr. 1, 2 og 6, § 42 b nr. 1 og § 5 stk. 2.

Bemærk høring

Landsskatteretten kan vælge at anmode told- og skatteforvaltningen om at sende sagsfremstillingen ud til høring ved sagens parter. Se SFL § 42 b.

Se også

Afsnit A.A.7.4.5 "Høring" om høring af sagsfremstillinger.

Krav til sagsfremstillingens indhold

Sagsfremstillingen skal som minimum indeholde:

En redegørelse for de oplysninger vedrørende de faktiske forhold, SKAT har tænkt sig, at tillægge betydning ved afgørelsen.
Den afgørelse, som SKAT vurderer oplysningerne fører frem til.
Begrundelse for afgørelsen, der opfylder forvaltningslovens krav til en begrundelse. Det vil blandt andet sige henvisning til retsregler og de hovedhensyn der har været bestemmende for en eventuel skønsudøvelse. Se FVL § 24.

Se SFL § 19 stk. 2.

Skatteforvaltningslovens krav til sagsfremstilling er de samme, uanset hvem, der udarbejder sagsfremstillingen. Men forretningsordenen for ankenævnene opstiller nogle yderligere krav til ankenævnenes sagsfremstillinger. Se SFL §§ 19, 36 stk. 5, 38 stk. 4 og 39 a stk. 4 og endvidere § 18 i BEK. nr. 1058 af 10/11/2009.

Eksempel

Dette eksempel viser, at der alene er krav til udsendelse af en sagsfremstilling og til sagsfremstillingens indhold, men at der ikke er krav til formen af told- og skatteforvaltningens sagsfremstillinger.

Et skattecenter udsendte enslydende agterskrivelse og afgørelse på opkrævning af moms. Der var ikke udarbejdet en sagsfremstilling. Landsskatteretten fandt efter en vurdering af omfanget af sagens oplysninger og skattecenterets begrundelse for afgørelsen, at den udsendte agterskrivelse kunne anses for at udgøre en sagsfremstilling efter skatteforvaltningsloven. Se SKM2009.278.LSR

Se også

Afsnit A.A.10.2.3.2 "Ankenævnenes klagebehandling" om ankenævnenes udarbejdelse af sagsfremstilling., hvor forretningsordenens krav til en sagsfremstilling er beskrevet.

Afsnit A.A.7.4.7 "Begrundelse" om forvaltningslovens krav til en begrundelses indhold.

Afsnit A.A.7.4.5 "Høring" om de oplysninger mm, som sagens parter skal høres om.

Høring og afgørelse

Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse (høring) hos sagens parter, før der træffes afgørelse. Fristen kan ikke uden parternes samtykke være på mindre end 15 dage, medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan helt give afkald på høring af sagsfremstillingen, hvis fx der ønskes en hurtigere sagsbehandling. Se SFL § 19 stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan meddele sagens parter, at afgørelsen vil blive truffet som anført i sagsfremstillingen, hvis der ikke modtages en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelser imod afgørelsen inden svarfristens udløb. Afgørelsen kan herefter træffes som varslet uden yderligere underretning, hvis der ikke modtages en udtalelse inden for fristen. Se SFL § 19 stk. 4.

Uanset at der ikke er modtaget en udtalelse imod den varslede afgørelse, så bør der sendes en afgørelse i følgende tilfælde:

Hvis der ikke udsendes en maskinel afgørelse - fx en årsopgørelse - så skal der sendes en afgørelse af hensyn til SKATs mulighed for at dokumentere afgørelsen.
Hvis der udsendes en maskinel afgørelse, men der skønnes at være risiko for, at den ikke vil blive udsendt inden for de gældende forældelsesfrister.

Se også

Afsnit A.A.7.4.5 "Høring" om den ubetingede høringspligt, høringsfristerne mm. i skatteforvaltningslovens § 19.

Afsnit A.A.7.4.8 "Underretning om afgørelsen" om SKATs underretning om afgørelse efter endt høring.

Konsekvenser af manglende eller mangelfuld sagsfremstilling

Hvis der ikke udarbejdes en sagsfremstilling, som sendes til høring hos sagens part, så er der tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der som hovedregel vil medføre, at afgørelsen bliver ugyldig. Se SKM2009.278.LSR og SKM2007.283.LSR, der er refereret som eksempler ovenfor.

Eksempel

Det medførte ikke ugyldighed, at en sagsfremstilling ikke var afsluttet med indsættelse af den skattepligtiges bemærkninger til agterskrivelsen, idet bemærkningerne ikke gav anledning til yderligere begrundelse i forhold til begrundelsen i agterskrivelsen. Se SKM2005.276.VLR.

Se også

Afsnit A.A.7.5 "Formelle mangler eller fejl" om retsvirkningerne af en manglende eller mangelfuld Sagsfremstilling.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2005.276.VLR.	Det medførte ikke ugyldighed, at en sagsfremstilling ikke var afsluttet med indsættelse af den skattepligtiges bemærkninger til agterskrivelsen, idet bemærkningerne ikke gav anledning til yderligere begrundelse i forhold til begrundelsen i agterskrivelsen.
Landsskatteretskendelser
SKM2009.278.LSR	Et skattecenter udsendte enslydende agterskrivelse og afgørelse på opkrævning af moms. Der var ikke udarbejdet en sagsfremstilling. Landsskatteretten fandt efter en vurdering af omfanget af sagens oplysninger og skattecenterets begrundelse for afgørelsen, at den udsendte agterskrivelse kunne anses for at udgøre en sagsfremstilling efter skatteforvaltningsloven § 19 stk. 2.
SKM2007.283.LSR	Landsskatteretten fandt, at der ikke skulle udarbejdes sagsfremstilling ved afgørelse af et konkursbos skattepligt. En eventuel klage over konkursboets skattepligt skulle afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer og der var derfor ikke krav om en sagsfremstilling efter skatteforvaltningslovens § 19.
SKM2003.46.LSR	Landsskatteretten fandt, at der ikke var tilstrækkelig grundlag til at tilsidesætte en afgørelse som ugyldig på trods af manglende sagsfremstilling. Landsskatteretten lagde til grund, at det fremsendte forslag til afgørelse redegjorde for det relevante faktiske grundlag og retlige regler samt fremkom med en begrundelse for den påtænkte ændring, så den manglende sagsfremstilling ikke kunne antages at have haft betydning for sagens afgørelse.
SKM2001.225.LSR	Det medførte ugyldighed, at der ikke var udarbejdet sagsfremstilling i en sag om bidragspligt efter arbejdsmarkedsfondsloven.