åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.A.7.4.8 Underretning om afgørelse efter forvaltningsloven og konsekvenser" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om underretning om afgørelsen, herunder underretning til andre end adressaten og konsekvenserne af manglende underretning.

Afsnittet indeholder:

  • Baggrund
  • Regel
  • Betingelser
  • Konsekvenser, hvis betingelserne ikke er opfyldt
  • Ugyldighed
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Baggrund

Af retssikkerhedsmæssige årsager er det lovfæstet i forvaltningsloven, hvordan en afgørelse skal udformes og kommunikeres.

Afgørelser skal meddeles særskilt og skriftligt til sagens parter ellers kan det medføre, at afgørelsen anses for ugyldig. Se FVL § 22 og 23.

Vedrørende digital kommunikation se afsnit A.A.7.6.

Regel

Når sagen er afgjort, skal afgørelsen udformes i en kommunikerbar form for at kunne medføre de virkninger, den tilsigter.

Afgørelsen skal meddeles skriftligt, med mindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Se FVL § 22.

Bestemmelsen skal sammenholdes med FVL § 23, hvoraf fremgår, at den der har fået meddelt en afgørelse mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, med mindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Se også

Afsnit A.A.7.4.7 om begrundelse af afgørelsen.

Betingelser

Der knytter sig visse betingelser til underretning om afgørelsen, herunder form, parter, partsrepræsentation og særskilt meddelelse ifølge forretningsorden.

Dette skema viser de betingelser, der knytter sig til underretning om afgørelsen:

 

Formen

Afgørelsen meddelelse skriftligt.

Parten

Underretning sker særskilt til sagens part. Se afsnit (A.A.7.2) om partsbegrebet.

Partsrepræsentation

Om retningslinier for underretning af partsrepræsentanten. Se SKM2008.848.SKAT og afsnit (A.A.7.4.2) om repræsentation.

Særskilt meddelelse ifølge forretningsorden

Særskilt meddelelse om SKAT´s afgørelse sendes til både parten, øvrige vedkommende og eventuel partsrepræsentanter i følgende tilfælde efter forretningsordenen:

  • Skatteankenævnets afgørelse, se § 24, stk. 2 i forretningsordenen.
  • Vurderingsankenævnets afgørelse, se § 24, stk. 2 i forretningsordenen.
  • Motorankenævnets afgørelse, se § 24 stk. 2 i forretningsordenen.
  • Landsskatterettens afgørelse, se § 18 stk. 4 i forretningsordenen for Landsskatteretten.
  • Skatterådets afgørelse, se § 13 i forretningsordenen for Skatterådet.

Fra 1. juni 2010 gælder fælles forretningsorden for Skatteankenævn, Vurderingsankenævn og Motorankenævn. Se bekendtgørelse nr. 1058 af 10. november 2009. Særlige ikrafttrædelsesbestemmelse for perioden 1. juni til 30. juni 2010.

Konsekvenser af manglende underretning, hvis betingelserne ikke er opfyldte

Klagefristen regnes efter SFL fra det tidspunkt, hvor borgeren/virksomheden har modtaget underretning om afgørelsen. Se SFL § 42 stk.1.

Såfremt SKAT kan godtgøre, at afgørelsen er sendt på sædvanlig måde, vil bevisbyrden vende, på den måde, at modtageren særligt skal kunne godtgøre, hvis afgørelsen påstås ikke at være kommet frem (modtaget).

Hvis en borger/virksomhed har ladet sig repræsentere er afgørelsen, som udgangspunkt, først gyldigt meddelt, når den er sendt til repræsentanten

Ugyldighed

Manglende underretning om afgørelsen anses for en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der kan medføre, at myndighedens afgørelse bliver ugyldig.

Eksempel 1

Dette eksempel beskriver, at der ikke er ugyldighed efter en konkret væsentlighedsvurdering.

Der blev ikke statueret ugyldighed i en situation, hvor skattemyndighederne havde sendt den foreløbige ændring af ansættelsen og brev om ændring af ansættelsen til den adresse, der fremgik af folkeregistret (CPR-registret). Skatteyder havde meddelt til de lokale skattemyndigheder, at der ikke længere var bopæl på folkeregisteradressen. Ændringerne af ansættelsen blev samtidig sendt til revisors gamle adresse. Højesteret fandt, at skattemyndigheden var skyld i fejladresseringen og at det ikke var godtgjort, at foreløbig ændring af ansættelsen var modtaget. Uanset dette fandt Højesteret, at fejlen efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke havde haft betydning for sagens udfald, og dermed blev ansættelsen ikke anset for ugyldig. Se SKM2004.479HR.

Se også

Se afsnit (A.A.7.5) om væsentlighedsvurderingen.

Eksempel 2

Dette eksempel beskriver, hvornår der ikke er ugyldighed.

Der blev ikke statueret ugyldighed i en sag, hvor skattemyndighederne alene havde fremsendt underretning om et datterselskabs ændrede skatteansættelse til moderselskabet, allerede fordi moderselskabet havde påtaget sig at indsende ApS´ets selvangivelse og dermed måtte anses at have fuldmagt til at modtage svar. Se SKM2004.108.HR, der stadfæster kendelsen refereret i TFS 1999.925ØLD.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2004.470.HR

Fejladressering anses ikke efter en konkret væsentlighedsvurdering for at have haft betydning for sagens udfald, og skatteansættelsen anses derfor ikke for ugyldig.

 

SKM2004.108.HR

Underretning af moderselskabet om ændring af datterselskabs skatteansættelse ikke ugyldig.

Stadfæstelse af

TFS1999.923ØLR

Landsretsdomme

SKM2002.225.ØLR

Såfremt parten har ladet sig repræsentere, sendes afgørelsen som udgangspunkt kun til repræsentanten.

Se dog

SKM2008.848.SKAT

styresignal.

SKAT

SKM2008.848.SKAT

Retningslinier for underretning af partsrepræsentant.