Indhold
Dette afsnit handler om, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Hvornår er forbrydelsen fuldbyrdet
Regel
Forældelsesfristen begynder at løbe den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt, dvs. fuldbyrdet. Se straffelovens § 94, stk. 1.
Hvis der ved samme handling er begået flere forbrydelser med forskellige forældelsesfrister, så gælder den længste forældelsesfrist. Se straffelovens § 93, stk. 4.
Hvornår er forbrydelsen fuldbyrdet
Fuldbyrdelsestidspunktet afhænger af forbrydelsens karakter:
- For handlingsforbrydelser er det når handlingen er begået,
fx ved indgivelse af urigtige oplysninger i selvangivelse eller afgiftsangivelse.
- For undladelsesforbrydelser, er det når undladelsen bringes til ophør.
fx undladelse af angivelse af afgifter eller undladelsen af at reagere på for lav skatteansættelse. Retspraksis har dog fastslået, at hvis en strafbar undladelse er nøje tidsbestemt og omfatter den undladte betaling, meddelelse osv. på nærmere angivne datoer, er det fra det tidspunkt, at forbrydelsen er fuldbyrdet.
- Hvis der er krav til, at en følge er indtrådt, er forbrydelsen fuldbyrdet, når følgen er indtrådt,
fx at unddragelsen er realiseret. I de fleste straffebestemmelser i skatte- og afgiftslovgivningen skal unddragelsen ikke være realiseret, og forældelsesfristen løber da fra det tidspunkt hvor handlingen er foretaget eller undladelsen ophørt.
Bemærk
Retspraksis har anset urigtige momsangivelser i fortløbende angivelsesperioder for en fortsat forbrydelse, og da forældelsesfristen regnes fra den dag, forbrydelsen er ophørt, er det i momssager af denne karakter fra den sidste angivelsesfrist, at forældelsen løber.
I hvilket omfang en momsovertrædelse kan trække andre overtrædelser med sig i forlængelsen af forældelsesfristen, afhænger af fortolkningen af kravet til, at overtrædelserne skal være begået ved samme handling. Der vil være tale om en meget konkret afvejning i forhold til sagens faktum.
Da de fleste overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen kræver forskellige erklæringer med forskellige frister, vil det antageligt snarere være undtagelsen end hovedreglen, at der kan statueres en sammenhængende forbrydelse.