Indhold
Dette afsnit beskriver generelle regler om skattenedslag for seniorer og dødsfald, når dødsfald er sket i det indkomstår, hvor afdøde ville fylde eller er fyldt 65 år.
Afsnittet indeholder:
- Dødsboer omfattet af reglen
- Hovedregel
- Betingelser
- Maksimalt skattenedslag for dødsåret
- Undtagelse.
Dødsboer omfattet af reglen
Reglen omfatter dødsboer, hvor afdøde ville fylde eller er fyldt 65 år i dødsåret.
Hovedregel
Når afdøde ville fylde eller er fyldt 65 år i dødsåret, gælder de almindelige regler i §§ 7 og 9 som for levende personer. Se § 9, stk. 6.
Det betyder, at den forholdsmæssige del af det samlede skattenedslag, der svarer til det antal hele måneder, som afdøde har været 64 år i dødsåret, er det største beløb, som SKAT udbetaler til dødsboet.
Se afsnit
- C.E.10.2.1 om skattenedslag for seniorer, når dødsboet er omfattet af DBSL afsnit II og er skattefritaget
- C.E.10.2.2 om skattenedslag for seniorer, når dødsboet er omfattet af DBSL afsnit II og ikke er skattefritaget
- C.E.10.2.3 om skattenedslag for seniorer, når afdøde har både særeje og fælleseje
- C.E.10.3 om uskiftede boer mv. og skattenedslag for seniorer.
Betingelser
Afdøde skal have tjent AM-pligtig indkomst i dødsåret. Se § 9, stk. 2, 1. pkt.
Maksimalt skattenedslag for dødsåret
For dødsåret udgør skattenedslaget det mindste af beløbene:
- forholdsmæssig del af det samlede skattenedslag
- indeholdt eller forfaldet AM-bidrag i dødsåret.
Se § 9, stk. 2.
Undtagelse
Når dødsboet udleveres efter reglerne i DSL § 18 om boudlæg, bortfalder nedslaget. Se § 11, stk. 2, nr. 4, 1. pkt.
Det gælder dog ikke, når afdøde ved dødsfaldet var gift, ikke separeret og med den ægtefælle. Nedslaget udbetales så til den ægtefælle uden om dødsboet. Se § 11, stk. 2, nr. 4, 2. pkt.
Se også
Se
- KSL § 4 og LV Almindelig del afsnit A.A.4.2 om samlivsbetingelsen
- afsnit C.E.10.4 om boudlæg efter § 18 og skattenedslag for seniorer.