Indhold

Dette afsnit beskriver reglen i KGL § 17, om erhvervsdrivende personers fradrag for tab på fordringer erhvervet som vederlag i næring og fordringer erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift.

Afsnittet indeholder

  • Regel
  • Oversigt over lovændringer
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

Se også afsnit

  • C.B.1.2 om hvilke fordringer der er omfattet af KGL
  • C.B.1.4.1 om kredsen af skattepligtige personer og dødsboer
  • C.B.1.4.2.2 om andre fordringer
  • C.B.1.6 om opgørelse af gevinst og tab på fordringer.

Regel

Tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, og fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, kan fratrækkes efter SL § 6 a. Se KGL § 17.

Reglen betyder at

  • de fordringer, der er omfattet af bestemmelsen, ikke er omfattet af bagatelgrænsen på 2.000 kr. i KGL § 14, stk. 1, 2. pkt. Se afsnit C.B.1.4.2.2 om bagatelgrænsen.
  • tabet er fradragsberettiget i den personlige indkomst og ikke som kapitalindkomst.  

Fordringer erhvervet som vederlag i næring

Fordringer erhvervet som vederlag i næring er fordringer erhvervet ved levering af varer eller tjenesteydelser. Disse fordringer beskattes ved erhvervelsen efter SL § 4.

Eksempel

En håndværksmester modtager et sælgerpantebrev som delvist vederlag for et opført hus. Sælgerpantebrevet er erhvervet som vederlag i næring. Efterfølgende tab på pantebrevet kan fradrages som en driftsomkostning efter SL § 6, litra a.

Eksempel

En forhandler, der sælger varer på kredit, anses for at have erhvervet en fordring på (rest)købesummen som vederlag i næring. Hvis køberen ikke betaler, kan tabet på fordringen fradrages som en driftsomkostning efter SL § 6, litra a.

Fordringer der ikke er omfattet

Tab på direkte udlån er ikke omfattet af bestemmelsen. Fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring, kan skifte karakter til udlån. Hvis der fx ydes en varekredit i forbindelse med salg af varer, der løber ud over, hvad der er sædvanligt inden for det pågældende forretningsområde, anses fordringen ikke længere for erhvervet som vederlag i næring.

Hvis tabet herefter ikke er omfattet af KGL § 17, afhænger adgangen til fradrag af, om tabet kan fradrages efter hovedreglen i KGL § 14. Tabet skal i givet fald fradrages i kapitalindkomsten og ikke i den personlige indkomst. Desuden er fradrag betinget af, at den skattepligtiges nettotab i indkomståret overstiger bagatelgrænsen på 2.000.kr. Se afsnit C.B.1.4.2.2

Fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden

Ud over fordringer erhvervet som vederlag i næring, omfatter adgangen til fradrag efter KGL § 17 tab på fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Der er tale om tab, der har karakter af almindelige driftsomkostninger.

Driftsomkostninger

Driftsomkostninger defineres efter SL § 6, litra a, som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det er afgørende, at fordringen og tabet har tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige drift. Tab på fordringer, som indgår i virksomhedens anlægsformue, falder dermed udenfor.

Se også

Se også [afsnit E.A.2.8.2] om praksis efter SL § 6, litra a.

Bemærk

Uanset KGL § 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, hvis renteindtægter eller gevinster af fordringen ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst som følge af en DBO. Se afsnit C.B.1.3.2.5 om KGL § 18.

Oversigt over lovændringer

KGL § 17 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997, som har virkning fra indkomståret 1998. Se nærmere om kursgevinstlovens historik i afsnit C.B.1.1. Der er ikke efterfølgende ændret i bestemmelsen.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Hidtidig praksis skal ses i lyset af, at grænsedragningen mellem tab på fordringer, der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed og dermed kan fradrages efter SL § 6, stk. 1, litra a, og fordringer i danske kroner omfattet af kursgevinstlovens almindelige regler for personer, inden de ændringer, der er gennemført ved lov nr. 724 af 25. juni 2010, havde betydning for, om der var fradrag eller ej. For fordringer erhvervet efter den 27. januar 2010 har afgrænsningen kun betydning for, om tabet skal medregnes til den personlige indkomst eller som kapitalindkomst, samt om bagatelgrænsen finder anvendelse.   

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.431.HD

En person havde omdannet sin opfindervirksomhed, der tidligere var drevet i personligt regi, til et A/S, og havde stillet sikkerhed for selskabets kassekredit. Højesteret fandt det ikke godtgjort, at sikkerhedsstillelsen var sket for at sikre hans personlige indkomst som opfinder. Der var herefter ikke fradrag for tabet som følge af sikkerhedsstillelsen efter den dagældende KGL § 4 (nu § 17).

Adgangen til fradrag for kautionstab er ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Personer har således fradrag for tab på kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. januar 2010 eller senere tilsvarende tab på andre fordringer. Se KGL § 14 og afsnit C.B.1.4.2.2.

Landsretsdomme

SKM2007.456.LSR

Tab ved forudbetaling af traktor kunne ikke fradrages. Kontrakten var indgået i danske kroner. Landsskatteretten fandt ikke, at fordringen havde en sådan tilknytning til virksomhedens erhvervsmæssige løbende drift, at tabet kunne anses for en driftsomkostning efter SL § 6, stk. 1, litra a. Retten fandt herefter, at der var tale om et ikke-fradragsberettiget formuetab.

Adgangen til fradrag for tab på fordringer er ændret ved lov nr. 724 af 25. juni 2010. Personer har således fradrag for tab på fordringer i danske kroner erhvervet den 27. januar 2010 eller senere. Se KGL § 14 og afsnit C.B.1.4.2.2.

SKM2003.115.LSR

En kørerlærer havde ydet et lån til en kørerlærerforening, der drev et kørerteknisk anlæg, som kørerlæreren anvendte i sin virksomhed. Landsskatteretten fandt, at der var tale om en driftsomkostning efter SKL § 6, stk. 1, litra a, og dermed fradragsberettiget efter KGL § 17. Landsskatteretten lagde vægt på betydningen for kørerlæreren af at kunne benytte anlægget.

Se kommentaren ovenfor til SKM2007.456.LSR.