Afgørelse

samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.384.HR

Et selskab havde lejet hovedaktionærens ejendom. Selskabet drev autolakeringsvirksomhed. Sagen vedrører, om selskabet kunne afskrive på udgiften til indretning af et såkaldt "slusebad", hvilket der miljølovgivningsmæssigt er krav om.

Højesterets flertal fandt, at selskabet ikke kunne afskrive på ejendommen, og at værdiforøgelsen ved etablering af slusebabadet måtte anses som maskeret udlodning til hovedaktionæren. Under henvisning til syns- og skønserklæringen indhentet under Højesteretssagen, fastslog flertallet, at der var sket en varig værdiforøgelse af hovedaktionærens ejendom, der var specielt indrettet til autolakeringsværksted. Maskeret udlodning.

SKM2004.106.HR

Skatteyderen og dennes samarbejdspartner lod foretage krydsende udlodninger fra selskaber kontrolleret af dem til henholdsvis et selskab ejet af skatteyderens hustru og af samarbejdspartneren. Højesteret fandt, at betalingen til hustruens selskab indebar en vilkårlig overførsel af 500.000 kr. fra skatteyderens selskab og måtte anses som betinget af hans ejerforhold til dette selskab. Betalingen af beløbet måtte efter højesterets opfattelse herved anses for realiseret som indkomst for skatteyder og beløbet var udbyttebetaling til ham. Maskeret udlodning.

SKM2001.88.HR

Skatteyderne havde drevet virksomhed i et anpartsselskab, som de ejede med halvparten hver. De stiftede i 1990 et aktieselskab, hvortil anpartsselskabet overdrog driftsaktiviteterne, og de solgte herefter deres anparter til et finansieringsselskab. Overskudsselskabet blev solgt med en balance på 6 mio. kr. Ifølge aftalen skulle købesummen betales kontant, men handlen blev i stedet gennemført ved, at skatteyderens revisor foranledige differencen mellem selskabets aktiver og købesummen overført til køberens bank, hvorefter et beløb svarende til købesummen blev overført fra det solgte selskab til skatteyderne. Højesteret fandt ikke, at der ved gennemførelsen af handlen forelå en udlodning fra selskabet til sælgerne, og skatteyderne blev derfor ikke anset for skattepligtige efter LL § 16 A, men efter reglerne om beskatning af gevinst ved salg af anparter.

Selskabstømning

TfS 2000, 467 HR

Sagen drejede sig om forhøjelser for 1986 og 1987 med henholdsvis 164.640 kr. og 320.861 kr. i forbindelse med skatteyderens køb af en grund i Australien og indskud i en australsk bank. Beløbene blev af skattemyndighederne anset som maskeret udbytte fra skatteyderens selskab, mens skatteyderen gjorde gældende, at der var tale om midler fra opsparing og lån. Højesteret fastholdt ansættelserne med bemærkning om, at skatteyderen ikke havde dokumenteret låneforholdet, og at opsparede midler i hvert fald ikke var selvangivet. Beløbene blev anset for maskeret udlodning. Maskeret udlodning.

TfS 1995, 783 HR

De 8 anpartshavere i et selskab afhændede i 1985 deres anparter i selskabet for 25,5 mio. kr. Salgssummen, der svarede til en gennemsnitlig kurs for anparterne på 25.500, blev fordelt således mellem parterne, at de to i sagen omhandlede anpartshavere hver modtog 7.377.886 kr. svarende til kurs 30.741, mens de øvrige anpartshaveres forholdsmæssige vederlag svarede til kurs 20.662. Landsretten lagde til grund, at aftalen om salget af anparterne var indgået under ét som salg til en fastsat samlet købesum for samtlige aktier, der alle havde samme rettigheder i selskabet. Skævdelingen af vederlaget beroede derfor på anpartshavernes indbyrdes aftale. Mervederlaget ud over gennemsnitskursen var derfor skattepligtig efter SL § 4. For Højesteret blev det yderligere anført, at skattekravet, der oprindeligt var gjort gældende som særlig indkomst, var forældet. Kravet fandtes ikke forældet, og Højesteret stadfæstede Landsrettens dom.              Fordel ved skævdeling af salgssum, blev anset for skattepligtig efter SL § 4 for modtageren

Landsretsdomme

SKM2007.216.VLR

Et selskab havde erhvervet en BMV, der havde kørt 82.000 km for 473.000 kr. 11 måneder senere, hvor bilen havde kørt 112.000 km, blev den overdraget til hovedaktionæren. For 205.000 kr. Retten fandt ikke, at der var grundlag for at tilsidesætte den af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte handelsværdi på 320.000 kr. Skattemyndighedernes vurdering tog udgangspunkt i DAFs brugtvognskatalog. Differencen blev anset som maskeret udlodning. Maskeret udlodning.

SKM2004.107.ØLR

En hovedanpartshaver solgte en motorbåd til sit selskab. Købesummen blev berigtiget ved modregning i hovedanpartshaverens gæld til selskabet. Selskabet skulle ikke benytte båden, som blev solgt med tab. Der var tale om et usædvanligt betalingsmiddel, som indebar, at liggeomkostninger og tab blev væltet over på selskabet. Erhvervelsen af båden havde ikke tilknytning til selskabets drift. Dispositionen var uden for normale handelsvilkår. De af selskabet afholdte udgifter samt tabet blev anset som maskeret udlodning. Maskeret udlodning.

SKM2002.621.ØLR

Et selskabs udgifter til ombygning af en autocamper var ikke erhvervsmæssigt begrundede udviklingsomkostninger, men begrundet i hovedaktionærens private interesser. Der var ikke udarbejdet budgetter eller foretaget markedsundersøgelser eller lignende vurderinger af økonomien med udlejning af autocampere i Norge. Ingen af de involverede selskaber beskæftigede sig med udlejning af autocampere, men med salg og udvikling af EDB software og EDB løsninger. Omkostningerne blev derfor anset som maskeret udlodning til hovedaktionæren. Maskeret udlodning.

SKM2002.517.VLR

Et dansk selskab fratrak i 1997 et tab på et tilgodehavende hos et svensk selskab, som det danske selskab havde leveret varer til. Fordringen var ubestridt af det svenske selskab, og der forelå ikke oplysninger om, at det svenske selskab ikke kunne betale. Det svenske selskab gjorde gældende, at have et modkrav som følge af mangler ved et parti guldtråde, som var leveret til det svenske selskab. Handlen om guldtråd var indgået af det danske selskabs direktør personligt med det svenske selskab og vedrørte ubestridt ikke det danske selskab. En indledt retssag mellem de to selskaber blev opgivet to dage før domsforhandlingen, mod at hver part bar egne omkostninger. Landsretten lagde til grund, at det danske selskab som led i aftalen opgav sit krav mod det svenske selskab, mod at dette selskab så herefter ikke rejste krav i anledning af guldhandlen. Landsretten fandt, at selskabets opgivelse af sit ubestridte tilgodehavende indebar en accept af, at det svenske selskab modregnede sit mangelskrav i det danske selskabs tilgodehavende, uden at der herved blev fremsat regreskrav mod det danske selskabs direktør. Selskabet havde herved afholdt en udgift der var uvedkommende for selskabet til fordel for direktøren, der var samlevende med selskabets ejer. Der var således interessefællesskab mellem selskabets ejer og direktøren, hvorfor selskabets disposition ikke beroede på sædvanlige forretningsmæssige overvejelser. Der forelå derfor maskeret udlodning. Maskeret udlodning.

SKM2001.164.VLD

En skatteyder havde stiftet et selskab, hvor indskudskapitalen blev berigtiget ved et apportindskud. Da det efterfølgende viste sig, at apportindskuddet havde en lavere værdi, end det var optaget med ved selskabets stiftelse, blev skatteyderen, der var eneanpartshaver, beskattet af forskellen mellem apportindskudet og dets faktiske værdi under henvisning til LL § 16 A, stk. 1. Ved et forlig indgået ved Landsretten anerkendte Skatteministeriet, at den skattemæssige anskaffelsessum for anparterne blev reguleret til den faktiske værdi, således at apportindskuddets lavere værdi ikke medførte udlodningsbeskatning. Ikke maskeret udlodning.   

I en kommentar til dommen i SKM 2001.165 DEP har skatteministeriet bemærket, at den rette reaktion i skattemæssig henseende normalt vil være den, at konstateringen af, at apportindskuddet er mindre værd end forudsat, får indvirkning på anparternes anskaffelsessum, der bliver lavere

TfS 1997, 367 VLD

En hovedaktionær, der i forbindelse med selskabets børsintroduktion i 1991, havde solgt nom. 5,5 mio. kr. aktier af sin private beholdning på 25 mio. kr. til en række private investorer, var anset som skattepligtig som maskeret udbytte af en forholdsmæssig andel af udgifterne til børsintroduktionen.

Landsretten lagde til grund, at hovedaktionæren i nær tidsmæssig forbindelse med børsintroduktionen havde solgt aktier betinget af, at børsintroduktionen blev gennemført og til den kurs, der kunne opnås derved. Selv om aktiesalget ikke skete via fondsbørsen, havde hovedaktionærens aktiesalg været så nært forbundet med og afhængig af børsintroduktionen, at hovedaktionæren med rette var anset for skattepligtig af en forholdsmæssig andel af omkostninger til børsintroduktionen, som selskabet havde afholdt. Skatteyderen var derfor med rette anset for skattepligtig af maskeret udbytte, der samtidig var anset som en yderligere salgsomkostning. Maskeret udlodning.

Landsskatteretskendelser

SKM2006.164.LSR

Sagen vedrører en skævdeling af udbytte, der indebar, at klageren modtog et mindre udbytte end i forhold til sin ejerandel. Landsskatteretten bemærkede, at det følger af retserhvervelsesprincippet, at udbytte anses for erhvervet, når der er erhvervet endelig ret hertil. Efter praksis anses endelig ret til udbytte for erhvervet på tidspunktet for fastsættelse af udbytte, som deklareres på selskabets generalforsamling.

Da det hverken af vedtægterne eller af anpartshaveroverenskomsten fremgik, at udbyttet ikke skulle fordeles mellem anpartshaverne i henhold til deres ejerandel af selskabets anpartskapital, blev det ved afgørelsen lagt til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 pct. af anpartskapitalen var berettiget til 56,8 pct. af udbytte, der blev udloddet fra selskabet, og at han skulle beskattes heraf. Som sagen forelå oplyst, var det ikke godtgjort, at klageren forud for fastsættelsen af udbyttet på selskabets generalforsamling havde givet afkald på en del af udbyttet på en sådan måde, at han ikke havde ret til udbytte i overensstemmelse med sin forholdsmæssige andel af anpartskapitalen. Maskeret udlodning.