Indhold
Dette afsnit beskriver det afgiftspligtige område mv.
Afsnittet indeholder:
- Territorial afgrænsning
- Afgiftspligtigt område
- Afgift af udledningen
- Afgiftspligtige brændsler.
Territorial afgrænsning
Udledning af kvælstofoxider ved forbrænding til luften er omfattet af reglerne, når udledningen sker i
- Danmark, herunder
- dansk søterritorium,
- dansk kontinentalsokkelområde, og
- en fremmed stat, herunder denne stats søterritorium og kontinentalsokkelområde, hvis aktiviteten, der medfører udledningerne, helt eller delvis er undergivet dansk højhedsret efter aftale med denne stat.
Eksempel
Hermed omfattes bl.a. offshore-virksomhed, der falder ind under lovens territoriale afgrænsning, af afgiftspligten.
Afgiftspligtigt område
Det afgiftspligtige område er udledningen af kvælstofoxider ved forbrænding.
Afgift af udledningen
Følgende forbrændingsanlæg skal måle udledningen af kvælstofoxider i forbindelse med forbrænding:
- Energianlæg med en nominel termisk indfyret effekt større end 30 MW regnet for hvert anlæg. For hver kedel, motor eller turbine med en indfyret effekt større end 30 MW skal der uafhængigt af brændselstype ske måling af udledning af NOx, regnet som NO2-ækvivalenter. I tilfælde, hvor der til én skorsten er tilsluttet flere kedler, der hver er mindre end 30 MW, men tilsammen større end 30 MW, er der ikke krav om måling
- Energianlæg med en samlet indfyret nominel termisk indfyret effekt på 100 MW eller derover, hvor der er krav om AMS-måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 808 af 25. september 2003 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg Affaldsforbrændingsanlæg, hvor der er krav om AMS- måling af udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding efter Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg, der forbrænder affald Industrianlæg, hvor den årlige udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding overskrider 200 t NOx, regnet som NO2-ækvivalenter.
Se NOXAL § 1, stk. 2.
AMS er en forkortelse af "Automatisk Målende System" og er fast installeret måleudstyr til automatisk måling og registrering af emissioner.
Se også
Se afsnit
Afgiftspligtige brændsler
Virksomheder, som ikke måler udledningen, skal betale afgift efter en standardsats for følgende brændselstyper:
- Gas- og dieselolie, der bruges som motorbrændstof
- Anden gas- og dieselolie
- Svovlfri dieselolie
- Fuelolie
- Fyringstjære
- Petroleum, der bruges som motorbrændstof
- Anden petroleum
- Autogas
- Anden flaskegas og gas, der kommer fra raffinering af mineralsk olie og bruges som motorbrændstof
- Anden flaskegas og gas, der kommer fra raffinering af mineralsk olie
- Naturgas, dog ikke til motorer
- Naturgas til motor (inklusive stationære)
- Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks (GJ)
- Blyholdig benzin (blyindhold over 0,013 g/l)
- Blyfri benzin (blyindhold højest 0,013 g/l)
- Kul, koks, brunkul orimulsion og petroleumskoks (tons)
- Biogas og andet flydende VE til motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
- Biogas og andet flydende VE til andet end motorer i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
- Halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis, i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW
- Træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW.
Afgiftspligten for punkterne 17 - 20 er yderligere begrænset af anlæggets størrelse.
Eksempel
Udledning af kvælstofoxider ved forbrænding af biomasse er omfattet af afgiften, i det omfang kvælstofoxiderne kommer fra anlæg med indfyret effekt på over 1000 kW. Fritaget er således blandt andet udledningen af kvælstofoxider fra brændeovne i almindelige husholdninger.
Se også
Se SKM2011.273.SR hvor skatterådet afviser, at afbrænding af fedt fra selvdøde dyr skulle være fritaget fra NOx-afgift, men fastslår, at anvendes fedtet til forbrænding på andre forbrændingsanlæg, end de hvor udledningen sker efter måling, vil brændslerne i NOx-afgiftsmæssig henseende skulle kvalificeres som enten fast biomasse eller flydende VE.
Se afsnit E.A.7.20.6 om afgiftens størrelse og beregning.