Indhold

Dette afsnit angiver afgiftssatsen for ledningsført vand og beskriver samtidig, hvordan afgiften skal beregnes.

Afsnittet indeholder:

  • Afgiftssatser
  • Beregning af afgiften.

Afgiftssatser

Afgiften er 5 kr. pr. m3 vand ekskl. moms. Det betyder, at når momsregistrerede vandværker leverer vand, bliver momsen også beregnet af vandafgiften. Se VANDAL § 3.

Forbrug i momsfrie virksomheder og i boliger med egen boring

Afgiftssatsen forhøjes med 25 pct. til 6,25 kr. pr. m3 vand inkl. moms for ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra lokale boringer/brønde samt for virksomheder og institutioner mv., der er registreringspligtige efter VANDAL § 4, stk. 2.

Afgiftsbelastningen bliver på denne måde den samme, uanset om vandet bliver leveret fra et momsregistreret vandværk eller fra en lokal boring/brønd eller bliver indvundet af en anden registreringspligtig virksomhed.

Almene vandværker, der på grund af omsætningens størrelse ikke skal registreres efter ML § 49 (højst 50.000 kr.), skal dog ikke forhøje satsen.

Beregning af afgiften

Afgiften beregnes som den leverede mængde af ledningsført vand.

Eksempel

Ved levering af 5000 m3 vand er afgiften:

          5000 x 5 kr. pr. m3 = 25 000 kr.