Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke regler, fremgangsmåde og beføjelser, der gælder, når det offentlige har et civilretligt krav, som skal inddrives af RIM.

Afsnittet indeholder:

  • Hvad er et civilretligt krav?
  • Betingelser for at overdrage et civilretligt krav til RIM
  • Inddrivelsesinstrumenter på civilretlige krav
  • Afbrydelse af forældelse på et civilretligt krav
  • Håndtering af civilretlige krav, når kravet ikke er fastslået i et fundament
  • Retsafgift og sagsomkostninger.

 

Hvad er et civilretligt krav?

Civilretlige krav er en gruppe af forskellige kravstyper, hvor kravets opståen og størrelse er meget varierende.

Når et offentligt krav karakteriseres som et civilretligt krav, er det typisk fordi, kravet ikke er tillagt udpantnings- eller lønindeholdelsesret, og derfor kun kan inddrives i overensstemmelse med de regler i retsplejeloven, der gælder for private fordringshavere.

De civilretlige krav, der inddrives af RIM, er karakteriseret ved, at

  1. kravets kreditor skal være en offentlig myndighed og
  2. kravet skal være opstået som led i den offentlige myndigheds virksomhed.

Eksempler

Eksempler på et offentligt civilretligt krav kan være krav i forbindelse med:

  • En aftale som fx et fakturakrav for leje af en stadeplads eller andet
  • Et krav om erstatning som fx en regning for et ødelagt vejskilt, kommunal oprydning og lignende.

 

Betingelser for at overdrage et civilretligt krav til RIM

Hvis man vil overdrage et civilretligt krav til RIM, er det de almindelige regler, der gælder, herunder at

  • betalingsfristen er overskredet
  • kravet er opgjort og præsenteret for skyldneren inden oversendelsen.

Det er derimod ikke en betingelse, at der er et eksekutionsfundament for kravet.

Et eksekutionsfundament (herefter bare fundament) er fx

  • en dom
  • et betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller
  • skylderklæring, der kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.Se RPL § 478, stk. 1, nr. 4.

Se også

Se også afsnit G.A.1.2.2. om opgaver og kompetencer i forbindelse med opkrævningsarbejdet.

 

Inddrivelsesinstrumenter på civilretlige krav

Nedenstående skema viser, hvilke inddrivelsesmidler, der kan bruges ved et civilretligt krav.

Afdragsordning

RIM kan indgå en afdragsordning med skyldner.

Da det er frivilligt for skyldner, om han ønsker at indgå i en afdragsordning, er der ikke noget krav om, at fordringen skal være fastslået i et fundament (dom eller lignende), før RIM kan tilbyde skyldner en afdragsvis betaling.

Lønindeholdelse

Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Hjemlen til at foretage lønindeholdelse findes i INDOG § 10.

Som udgangspunkt vil der derfor ikke være adgang til at foretage lønindeholdelse for et civilretligt krav.

Modregning

Adgangen til at foretage modregning er betinget af, at kravene er

  • gensidige
  • udjævnelige og
  • forfaldne

    For at kravene er gensidige, er det nødvendigt, at kreditor for kravet er debitor for modkravet og omvendt. Efter INDOG § 8 indtræder kommunen henholdsvis regionen i retten til udbetalinger fra staten. Herved kan kommunale og regionale krav modregnes i udbetalinger fra staten på lige fod med statslige krav, fordi indtrædelse for kommunale og regionale krav er underlagt de samme begrænsninger i relation til, i hvilke udbetalinger der kan foretages modregning.

    Kravene er udjævnelige, når der i begge tilfælde er tale om pengekrav. Desuden skal begge krav være forfaldne.

    Der kan ikke stilles krav om, at kravet er fastslået i et fundament, før end RIM kan dække et civilretligt krav ved modregning.

Udlæg

Pantefogeden kan ikke foretage udlæg for et civilretligt krav.

Hvis kravet er fastslået i et af de nævnte eksekutionsfundamenter (dom, betalingspåkrav eller skylderklæring), kan fogedretten foretage udlæg til sikring af kravet. Se RPL § 478, stk. 1.

 

Afbrydelse af forældelse på et civilretligt krav

Pantefogeden kan ikke afbryde forældelsen på et civilretligt krav ved at foretage udlæg, da disse krav som regel ikke er tillagt udpantningsret.

RIM kan derfor kun afbryde forældelsen på kravene ved at

  • få skyldner til at erkende at skylde beløbet (skylderkendelse) eller
  • indbringe sagen for retten. Fx ved at fremsende et betalingspåkrav til fogedretten eller hvis RIM har et fundament på kravet at anmode fogedretten om at foretage udlæg.

 

Håndtering af civilretlige krav, når kravet ikke er fastslået i et fundament

I de situationer, hvor et civilretligt krav er sendt til RIM, uden at kravet er fastslået i et eksekutionsfundament, skal RIM uanset fordringens størrelse forsøge at inddrive beløbet med de inddrivelsesskridt, der er til rådighed, som er:

  • Rykkerskrivelser og/eller indgåelse af afdragsordninger
  • Skyldner underskriver skylderkendelse
  • Modregning i en eventuel udbetaling fra staten.

Hvis RIM ikke kan få skyldner til hverken at betale kravet, indgå i en frivillig afdragsordning eller underskrive en skylderkendelse, kan RIM selv fremskaffe et eksekutionsfundament i visse sager.

Krav under 50.000 kr.

I sager om inddrivelse af forfaldne pengekrav under 50.000 kr. kan en part efter bl.a. reglerne i RPL kapitel 44 a (betalingspåkrav), og under udlægsforretninger i fogedretten, møde ved andre personer end advokater, ansatte og personer tilhørende samme husstand. Se RPL § 260, stk. 5.

Da RIM efter INDOG § 3, stk. 1, overtager kreditorbeføjelserne, vil RIM derfor, som "lovbestemt befuldmægtiget", kunne indlevere et betalingspåkrav til fogedretten på fordringshavers vegne. Se RPL § 260, stk. 5.

RIM skal derfor som hovedregel indhente et eksekutionsfundament ved at indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, når kravet er under 50.000 kr. Se RPL kapitel 44 a.

Bemærk

Renter og omkostninger regnes ikke med i opgørelsen af kravets størrelse.

Bemærk også

Fra 1. oktober 2011 forhøjes beløbet fra 50.000 kr. til 100.000 kr. Se lov nr. 614 af 14. juni 2011.

Reglerne om betalingspåkrav

Inden RIM kan indlevere et betalingspåkrav til fogedretten, skal der være sendt en påkravsskrivelse til skyldneren, der tydeligt angiver alle oplysninger, som er nødvendige for, at skyldneren kan bedømme fordringen.

Påkravsskrivelsen skal også angive en frist på mindst 10 dage, inden for hvilken skyldneren kan indfri fordringen, uden at der foretages foranstaltninger, der påfører skyldneren yderligere omkostninger. Betalingspåkrav kan dermed tidligst indleveres til fogedretten, når fristen i påkravsskrivelsen er udløbet, uden at skyldneren har betalt. Se RPL § 477b, stk. 2.

Betalingspåkravet sendes til fogedretten i den retskreds, hvor der er værneting efter RPL kapitel 22, samt § 487, stk. 1.

Betalingspåkravet skal indeholde en lang række oplysninger. Se RPL § 477b, stk. 4. Betalingspåkravet skal udfærdiges på en særlig blanket. Se bekendtgørelse 2007-06-18, nr. 646, bilag 1. Blanketten kan hentes på hjemmesiden www.domstol.dk.

Den forenklede procedure består i, at fogedretten sørger for at forkynde et betalingspåkrav for skyldneren. Fremsætter skyldneren ikke indsigelser inden 14 dage, giver fogedretten betalingspåkravet en påtegning om dette, og fogedretten kan herefter uden videre iværksætte udlæg.

Fremsætter skyldneren indsigelser efter at have fået betalingspåkravet forkyndt, afbrydes den forenklede inkassoprocedure, og indsigelserne sendes til fordringshaveren. Fordringshaveren skal herefter tage stilling til, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis for at fremskaffe eksekutionsfundament for kravet.

Bemærk

I blankettens rubrik 5 skal følgende fremgå:

  • Hvem den oprindelige fordringshaver er
  • Hvad beløbet skyldes for samt
  • Grundlag for eventuel renteberegning.

I blankettens rubrik 7 skal RIM:

  • sige ja til, at RIM ønsker, at fogedretten automatisk skal iværksætte udlæg og
  • nej til, at RIM automatisk ønsker at indlede en retssag om kravet, hvis skyldneren fremsætter indsigelser.

Krav over 50.000 kr.

Er kravet over 50.000 kr. kan den forenklede procedure ikke bruges. Skal der indhentes et eksekutionsfundament på et civilretligt krav over 50.000, skal dette ske på sædvanlig vis ved at anlægge retssag (indlevere en stævning).

En stævning skal indeholde en udførlig fremstilling af sagens faktiske og retlige omstændigheder. Se RPL § 348.

Da SKAT som inddrivelsesmyndighed ikke er i besiddelse af oplysninger, der kan danne baggrund for en sådan udførlig fremstilling, kan RIM ikke være sagsøger i et sådant søgsmål.

Kan RIM anlægge retssag?

SKM2009.312.SKAT anfører: "Det fremgår af INDOG § 3, stk. 1, at ved overdragelse af fordringer til inddrivelse overtager RIM kreditorbeføjelserne. Dette medfører, at RIM indtræder i samtlige rettigheder, der er knyttet til de enkelte fordringer til brug for kravets afvikling. Herunder falder de inddrivelsesredskaber, som det enkelte krav er tillagt i lovgivningen, men også de kreditorbeføjelser, som følger af praksis. Adgangen for RIM til at anlægge en civil sag afhænger af, om der ved overgivelse af fordringen til inddrivelse også er sket en overdragelse af retten til at gøre kravet gældende under en civil sag, der har til henblik at fremskaffe et udlægsfundament."

Kammeradvokaten har bl.a. anført, at "restanceinddrivelsesmyndigheden ikke (blot) som følge af den stedfundne overdragelse med henblik på inddrivelse vil have mulighed for at anlægge retssag med henblik på tilvejebringelse af et udlægsfundament, jf. herved også retsplejelovens § 255, stk. 1, der indebærer, at det må kræve særlig hjemmel, såfremt andre end den materielle fordringshaver skal kunne optræde som sagsøger i en sag, der har til hensigt at fastslå kravets eksistens.

På den ovenfor anførte baggrund er det således min vurdering, at SKAT ikke som restanceinddrivelsesmyndighed har mulighed for at anlægge en sådan sag.

Konklusionen er herefter, at SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed ikke har mulighed for, på vegne af fordringshaveren, at indhente et udlægsfundament ved at anlægge retssag." Se SKM2009.312.SKAT.

Sagen skal derfor sendes tilbage til fordringshaveren, med henblik på at denne kan afgøre, om der skal anlægges retssag på sædvanlig vis.

Har fordringshaveren anlagt retssag og fået dom for kravet, men betaler den dømte ikke efter sædvanlig rykkerprocedure, skal kravet sendes til RIM igen med henblik på inddrivelse.

Se også

Se også SKM2009.312.SKAT om civilretlige krav og tilvejebringelse af eksekutionsfundament.

 

Retsafgift og sagsomkostninger

Skyldneren kan pålægges at betale eventuelle retsafgifter og sagsomkostninger, uanset om det er RIM eller fordringshaver, der indbringer sagen for domstolene.

Retssag anlagt af RIM

Når sagen er indbragt for domstolene, kan retten pålægge skyldneren at betale sagsomkostninger, og det er kun det beløb, som retten fastsætter, der skal opkræves fra skyldneren. Har RIM haft yderligere udgifter til eksempelvis advokatbistand, må RIM betale disse.

I sager, hvor RIM ikke får medhold i retssagen og pålægges at betale sagsomkostninger til modparten, skal RIM afholde disse. Der er ikke mulighed for at pålægge fordringshaveren at betale retsafgifter og sagsomkostninger vedrørende retssager, som RIM har anlagt.

Retssag anlagt af fordringshaveren

Det er fordringshaver, der skal anlægge retssager:

  • Hvor skyldner har fremsat indsigelser eller
  • Hvor kravet er over 50.000 kr.

Har fordringshaveren anlagt en retssag, skal denne afholde retsafgifter, sagsomkostninger og udgifter til advokatbistand.

Når kravet efterfølgende er overgået til inddrivelse, skal de efterfølgende omkostninger, der er ved inddrivelse af kravet, afholdes af RIM