RIM kan indgå i en afdragsordning eller give skyldner henstand med betalingen. Se INDOG § 3, stk. 2.
Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:
1. Fastsættelse efter tabel
Som hovedregel fastsætter RIM afdragsordninger som en procentdel af den årlige nettoindkomst (tabeltræk).
Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.3. Tabeltræk om fastsættelse af afdragsordninger efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
2. Betalingsevnevurdering
RIM kan fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret betalingsevnevurdering hvis
- særlige forhold taler derfor eller
- skyldner anmoder om det.
Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering om fastsættelse af en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6
3. Med udgangspunkt i gældens størrelse
Når der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, så kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5.
4. Kulanceaftaler
RIM kan også acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning, når
- særlige forhold taler for det og
- hvis forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor rimelig tid.
Se afsnit G.A.3.1.1.1.3.5 om kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7.