Konsignation er et handelsforhold, hvor en person (konsignanten) overlader varer til en anden person (konsignataren) med henblik på dennes videresalg af varerne for egen regning og risiko. Ejendomsretten forbliver hos konsignanten.

Konsignation er ikke lovreguleret, men støttes på aftaleforhold.

Som nævnt under G.5.7.5.1.1 kan et ejendomsforbehold også gøres gældende ved kreditkonsignation, men kun over for konsignatarens kreditorer og ikke tillige dennes godtroende aftaleerhververe, idet et videresalg jo netop er tilladt. For at konsignanten kan opnå beskyttelse mod konsignatarens kreditorer, skal følgende betingelser være opfyldt:

• der skal foreligge en skriftlig og før varernes overgivelse indgået kontrakt om konsignationsforholdet med angivelse af, hvilke varer det drejer sig om, og hvorledes afregning skal ske
• varernes identitet må kunne påvises
• midler, der indkommer fra konsignationssalget, skal holdes klart adskilt fra konsignatarens øvrige midler
• der skal regelmæssigt foretages opgørelse over, hvilke varer der sælges, og der skal regelmæssigt afregnes til konsignanten
• konsignanten skal føre en effektiv kontrol med såvel varelageret hos konsignataren som med afregningerne, der skal fremgå af et særligt konsignationsregnskab og stå i en vis sammenhæng med videresalget. Regnskabet skal tillige indeholde oplysninger om varelageret.

Det er den herskende opfattelse i retsteorien, at ejendomsforbeholdets gyldighed ikke tillige er betinget af, at der for konsignataren består en returneringsret vedrørende de varer, han har købt af konsignanten, jf. tillige UfR 1967, 200 ØLD.

Hvis det under en udlægsforretning påberåbes, at et varelager er konsignationsvarer, skal pantefogeden overbevise sig om, at ovenstående betingelser er opfyldt. I modsat fald kan varelager og/eller betaling for salg gøres til genstand for udlæg.

Hvis konsignationsaftalen omfatter de i TL § 42c nævnte registrerede motorkøretøjer, påhængs- og sættevogne til biler eller campingvogne, skal konsignationsaftalen være tinglyst for at nyde retsbeskyttelse, jf. TL § 42d, stk. 1. Uregistrerede motorkøretøjer behandles derimod som løsøre. Se også G.5.7.11.2.2.