Som erhvervskøb betegnes de køb, der ikke er forbrugerkøb, jf. om disse G.5.7.5.1.1.

Ifølge § 50, stk. 1, i lov om kreditaftaler finder lovens kapitel 10 (om køb med ejendomsforbehold) tilsvarende anvendelse på ikke-forbrugerkøb, hvor der er aftalt ejendomsforbehold. Dog er der ifølge § 50, stk. 2, visse undtagelser. Således er et ejendomsforbehold ved erhvervskøb ikke betinget af, at sælgeren ved overgivelsen af det købte er fyldestgjort for mindst 20 % af det samlede beløb, der skal betales, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, således som det kræves ved forbrugerkøb, jf. lovens § 34, stk. 1, nr. 4. Det er dog også ved erhvervskøb en betingelse for ejendomsforbeholdets gyldighed, at dette skal være aftalt senest ved overgivelsen af det købte til den erhvervsdrivende køber, og at kontantprisen, jf. § 9, stk. 2, overstiger 2.000 kr.

Om kravene til beviset for, at der er tale om et erhvervskøb, kan henvises til UfR 1988, 206 VLD. I sagen havde sælgeren af en personbil solgt med sædvanligt ejendomsforbehold haft rimelig grund til at gå ud fra, at personbilen skulle bruges erhvervsmæssigt, hvilket dog viste sig ikke at være tilfældet. Selv om udbetalingen havde været mindre end de ved forbrugerkøb krævede 20 %, jf. ovenfor, kunne sælgeren hævde sit ejendomsforbehold over for to udlægshavere.

Ifølge lovens § 2 finder lovens kapitel 11 om erhvervskøb ikke anvendelse på erhvervsdrivendes køb, hvor købet er sket til videresalg eller består af materialer, der indgår i virksomhedens produktion. Efter retspraksis kan der dog ved kreditkonsignation aftales et ejendomsforbehold, såfremt de almindelige betingelser er opfyldt, og køberen ("konsignataren") er forpligtet til at afregne over for sælgeren ("konsignanten"), så snart "konsignataren" har videresolgt varen. Tanken er, at et ejendomsforbehold ikke må tjene til at sikre en kreditgivning. Et sådant ejendomsforbehold vil dog normalt kun kunne håndhæves over for konsignantens kreditorer, men ikke tillige dennes godtroende aftaleerhververe. Se om konsignation afsnit G.5.7.8.

Ejendomsforbeholdet er ved et erhvervskøb endvidere betinget af, at den solgte vare er individualiseret, således at der ikke kan herske tvivl om, hvad forbeholdet omfatter. Et ejendomsforbehold kan ikke anvendes for andre varer end dem, der er omfattet af aftalen, og kan således ikke anvendes som en slags varelagerpant, og det kan kun gøres gældende for prisen på de varer, ejendomsforbeholdet omfatter.

Se ovenfor i G.5.7.5.1.1 om maskerede kreditsalg (jf. § 6, stk. 2, i lov om kreditaftaler), der også kan forekomme i forbindelse med erhvervskøb.