| ►Afsnittet er omskrevet og flyttet til "Den juridiske vejledning". Se afsnit C.H.3.1.2, C.H.3.1.4 og - for så vidt angår udenlandske ejendomme - C.H.3.1.5.1 i "Den juridiske vejledning".◄De almindelige regler i KSL, der vedrører spørgsmålet om, til hvis formuesfære et aktiv tilhører, finder tilsvarende anvendelse i EVSL. Efter reglerne i KSL § 24 A, stk. 1, 2. pkt., medregnes kapitalindkomst af et aktiv hos den af ægtefællerne, der efter lov om ægteskabets retsvirkninger har rådighed over aktivet. Kan det ikke afgøres hvem af ægtefællerne et kapitalindkomstskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Princippet betyder, at for samlevende ægtefæller vil ejendomsværdiskatten for en fælles ejet bolig som udgangspunkt skulle henføres med halvdelen til hver. Af EVSL § 15 fremgår i øvrigt, at KSL regler om indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning, hæftelse og inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.EVSL kan under visse betingelser også anvendes, når ejerens ægtefælle bebor ejendommen alene.Dødsboer er ikke omfattet af EVSL. Modtageren af en udlodning fra et bo, hvor den pågældende under skiftet bebor en ejendom, skal svare ejendomsværdiskat, som om denne var ejer af ejendommen. Med hensyn til den længstlevende ægtefælle henvises til de særlige successionsregler, omtalt i afsnit A.G.2.2.1.
|