Lønmodtagernes Garantifond (LG) har til formål at sikre lønmodtageres lønkrav m.v. i tilfælde af:
- arbejdsgiverens konkurs,
- arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling, eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling,
- virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet.
Garantien omfatter, såfremt visse nærmere betingelser er opfyldt, krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse.
Det er en forudsætning for dækning fra fonden, at der har bestået et tjenesteforhold mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. F.eks. har den administrerende direktør for et aktieselskab efter fast domspraksis ikke privilegium for sit krav. Ligeledes har en ægtefælle ansat med lønaftale jf. KSL § 25 A, stk. 7, heller ikke privilegium for sit krav. Der er således ikke helt identitet mellem kildeskattelovens A-indkomstbegreb og privilegium efter konkursloven.
Udlæg for arbejdsgiveren samt godtgørelse for konkrete udgifter, typisk kørselsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, er ikke omfattet af garantien.
Garantien omfatter ikke den del af lønnen, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat. I forhold til lønmodtageren træder det beløb, som fonden beregner som A-skat, i stedet for kildeskat af lønnen, jf. KSL § 83. Lønmodtageren bliver godskrevet den beregnede skat via den told- og skatteregion, hvor arbejdsgiveren har hjemsted, og som modtager underretning fra fonden om den udbetalte løn m.v. og den deraf beregnede skat. Arbejdsgiveren (boet) er, som ved lønudbetaling i øvrigt, ansvarlig for den til A-skatten svarende del.
Udbetalinger fra fonden skal behandles som den ydelse, udbetalingen træder i stedet for, dvs. i almindelighed som almindelig lønindtægt (se afsnit A.B.1.1). Godtgørelse i forbindelse med afbrydelse af arbejdsforholdet (det vil især være fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a) beskattes efter reglerne i LL § 7 U.
.