| Økonomisk kompensation efter arbejdsskadesikringsloven skal ses i sammenhæng med økonomisk kompensation m.v. efter andre sociale love, f.eks. dagpengeloven, sygesikringsloven, lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Arbejdsskadesikringsloven dækker:
- sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.,
- erstatning for tab af erhvervsevne,
- godtgørelse for varigt mén,
- overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald,
- erstatning for tab for forsørger
- godtgørelse til efterladte
Efter arbejdsskadesikringsloven ydes erstatninger enten som kapitalbeløb eller som løbende ydelser.
Skattepligtige erstatningerErstatninger, der udbetales løbende for tab af erhvervsevne eller for tab af forsørger, er altid skattepligtige.
Landsskatteretten bestemte ved kendelse af 15. oktober 2003 (SKM2003.525.LSR), at en erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring for tab af erhvervsevne, der udbetaltes samlet i 2001, men som var tilkendt som en løbende ydelse for perioden fra den 18. oktober 1996 til den 31. august 2001, ikke kunne anerkendes som en skattefri engangsudbetaling, men var skattepligtig for modtageren for de indkomstår, som ydelserne vedrørte.
Skattefri estatningerErstatninger, der udbetales som éngangsbeløb, er skattefri. En engangssum kan erlægges afdragsvis uden derved at blive skattepligtig.
Ulykkesforsikringsloven anvendes fortsat på ulykkestilfælde, der er indtruffet før den 1. april 1978.
Hvad angår forsikringsydelser i henhold til en personlig ulykkesforsikring, dagpenge, invaliditetserstatning og dødserstatning med begunstigelsesklausul, jf. lov om forsikringsaftaler §§ 102-105, jf. § 122, se afsnit A.C.2.1.
Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32. stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5 i arbejdsskadesikringsloven er skattefri, jf. LL § 7, nr. 20. |