Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvoketen v/Adv.fm. Susanne Lehrer)

Afsagt af byretsdommer

Vivi Sønderskov Møller

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen vedrører spørgsmålet om sagsøgerens fradragsret for tab på debitorer i indkomståret 2004.

Sagsøgerens principale påstand er, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2004 med rette fratrak tab på debitorer med 254.439,00 kr. under ekstraordinære udgifter.

Sagsøgerens subsidiære påstand er, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøger for indkomståret 2004 med rette fratrak tab på debitorer med mindre end 254.439,00 kr., men dog højere end 35.527,00 kr. under ekstraordinære udgifter.

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Landsskatteretten afsagde kendelse i sagen den 3. september 2009. Heraf fremgår blandt andet følgende:

"...

Indkomståret 2004

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har nægtet klageren fradrag for tab på debitorer med 261.939,00 kr., selvangivet med 261.939,00 kr.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen med 35.527,00 kr.

Sagens oplysninger

I regnskabet for indkomståret 2004 fratrak klageren tab på debitorer med 261.939 kr. under ekstraordinære udgifter. Skattecentret godkendte fradrag med 35.527 kr., mens Skatteankenævnet nægtede fradrag for samtlige tab.

Tabet vedrører følgende bilag 163, ..., 299, ..., 301, ..., 944..., 1719, 1923, ..., 1992-0367, 1992-0561, ..., 1992-1337, 1992-1456, 1992-1570, 1992-2015, 1992-2016, ...

Klageren har udarbejdet en redegørelse for samtlige bilag.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for tab på debitorer med 261.939 kr. Skatteankenævnet har anført, at der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for tabene.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om fradrag for tab på debitorer med 261.939 kr.

Vedrørende bilag 163 har repræsentanten anført, at det drejer sig om tab på en person bosiddende i Singapore, og at det vil være uforholdsmæssigt dyrt og besværligt at føre en inkasso sag så langt væk, hvorfor klageren har skønnet, at det ikke ville være formålstjenligt at forsøge beløbet inddrevet.

Vedrørende bilag 299 har repræsentanten anført, at det drejer sig om en lejesag, hvor klageren er blevet mødt med indsigelser mod honoraret fra klientens side. Efter en gennemgang af sagen har klageren indset, at klienten havde ret i sine indsigelser, hvorfor kreditnotaen er blevet udarbejde.

Repræsentanten har vedrørende bilag 301 og 1719 anført, at det drejer det sig om klienter, der har afgivet insolvenserklæring, hvorfor klageren ikke kan få retten til at tage imod en stævning, hvorfor der naturligvis er stor sandsynlighed for, at der afgives insolvenserklæring, såfremt klageren senere stævner den pågældende kunde. Klageren har på denne baggrund vurderet, at beløbet må anses for tabt.

Vedrørende bilag 944 har repræsentanten anført, at klageren bortviste en medarbejder, fordi han drev sin egen virksomhed i virksomheden. Efter bortvisningen har det vist sig, at der var indsigelser fra en klient, som havde været behandlet af den bortviste medarbejder. Henset til at det drejer om 2.800 kr., har klageren vurderet, at det ville være formålsløst at stævne klienten, da klageren ikke var i besiddelse af nok dokumentation for ændring af beløbet, fordi denne viden var hos den afskedigede medarbejder.

Klageren har den 25. marts 2009 udarbejdet følgende redegørelse vedrørende tabene

"...

Bilag 0163: krav kr. 26.905,00

Den ovenfor ad bilag 0121 nævnte og senere bortviste advokat NS, forestod også klientrelationen i denne sag - af sagsmaterialet synes at fremgå, at VJs far indestod for betaling af bistanden, hvilket efterfølgende fragås. Efter fremsendelse af faktura rykkes klienten og kravet tages til incasso, men følges ikke op med sagsanlæg idet klienten er bosat i Singapore og udsigten til det rentable i at søge, at opnå dom og efterfølgende inddrivelse skønnedes væsentlig at overstige det rimelige. Sagsanlæg skulle foretages i Singapore - d.v.s, udgift til fremmed hjælp og alle processkrifter på fremmed sprog og bevisførelse i Singapore. SKAT har anført, at der først er iværksat bestræbelser m.h.t. inddrivelse efter SKAT"s "interesse" for afskrivning, hvilket er forkert antaget og imødegås ved vedlagte bilagsmateriale. Afskrevet salær incl. moms med 26.905,00 kr.

...

Bilag 0299: krav kr. 13.200,00

Det afskrevne beløb består dels af afholdt udlæg til retsafgift og salær incl. moms. Afskrevet direkte udlæg med kr. 3.200,00. Afskrevet salær incl. moms med kr. 10.000,00. Vedlagt i kopi diverse korrespondance vedrørende opkrævning af tilgodehavende. Afskrivning sket som led i anerkendt fejl i forbindelse med anke af afsagt dom.

...

Bilag 0301: krav kr. 29.008,60

Afskrevet direkte afholdt udlæg i form af betaling af husleje for klienten i erhvervslejeforhold - klienten efterfølgende rykket og forgæves incasso. Jf. bilag. Klienten mistede forretningen og var ude afstand til at betale. Afskrevet direkte afholdt udlæg med kr. 20.000,00. Afskrevet salær incl. moms med kr. 9.008,60.

...

Bilag 0944: krav kr. 2.800,00

Det afskrevne er direkte afholdt udlæg og ikke salær/moms - det afskrevne er en yderligere afholdt retsafgift i forbindelse med, at Advokat ML havde lavet en fejlekspedition af 2 ægtepagter. Afskrevet direkte afholdt udlæg med kr. 2.800,00. 

...

Bilag 1719: krav kr. 5.400,00

Afskrevet idet klienten udrejste til Spanien - kravet i forgæves incassoforløb jf. bilag 1992-1567. Afskrevet direkte udlæg med kr. 400,00. Afskrevet salær incl. moms med kr. 5.000,00.

...

Bilag 1923: krav kr. 7.800,00

Salær fortabt og afskrevet jf. vedlagte. Afskrevet salær incl. moms med kr. 7.800,00.

...

Bilag 1992 - 0367: krav kr. 26.848,80

I forbindelse med en ankesag - hvor klienten skulle have været omkostningsdækket via forsikring var ansøgning ikke indgivet og derfor ikke opnået - ansvarsbegrundende betaling til modpart og klienten idet klienten erklærede sig ude af stand til at betale. Efter sagen var tabt var klienten uden adresse. Direkte udlæg med kr. 26.848,00.

...

Bilag 1992 - 1337: krav kr. 12.000,00

Afskrevet salær med kr. 12.000,00 incl. moms. Henviser i det hele til mail vedhæftet kontoprint. Som følge af det beskrevne forløb var det udsigtsløs at fastholde kravet overfor klienterne idet de havde opnået ikke oplyst "vennepris" af den senere bortviste advokat NS.

Bilag 1992- 1456: krav kr. 4.500,00

Afskrevet salær med b. 4.500,00 incl. moms idet advokat ML som tiltrådte efter bortvisning af advokat NS ikke var opmærksom på, at advokat NS havde afregnet sagen i 2003 og at salæret var indgået - klienterne blev derfor dobbelt faktureret og efterfølgende krediteret.

...

Bilag 1992-1567: kravkr. 5.582,00

Afskrevet salær til rest incl. moms med kr. 5.582,00. Efter opnåelse af dom og fremsendelse til fogedret foretog debitor delvis indfrielse - rest afskrevet idet debitor udrejste til Spanien jf. bilag 1719.

Bilag 1992-1570: krav kr. 91.977,51

Afskrevet direkte udlæg med kr. 91.977,51. Klienten erklæret konkurs jf. bilag.

...

Bilag 1992-2015: krav kr. 1.250,00

Afskrevet salær incl. moms med kr. 1.250,00 idet klienten oplyste ikke at kunne betale idet han var modtager af førtidspension, hvilket senere er blevet bekræftet - udsigtsløst at afholde udgift til retsafgift mm.

Bilag 1992-2016: krav kr. 4.550,00

Afskrevet salær incl. moms med kr. 4.550,00 som følge af fejlfakturering.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter praksis kan tab på forretningsdebitorer fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt, og tabet kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Særlige omstændigheder kan foreligge ved debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende.

Efter Landsskatterettens opfattelse kan der anerkendes fradrag for i alt 35.527 kr. Landsskatteretten finder således ikke, at der er grundlag for at anerkende fradrag for tab på debitorer udover det af SKAT oprindelig godkendte.

Efter Landsskatterettens opfattelse er det ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at de øvrige beløb er konstateret tabt i det omhandlede indkomstår, hvorfor der ikke kan gives fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Klagerens redegørelse af 25. marts 2009 og de vedlagte bilag kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke anses for behørig dokumentation for tabene.

Landsskatteretten bemærker særligt, at der ikke er grundlag for at anerkende fradrag som følge af beløbets størrelse.

Landsskatteretten nedsætter ansættelsen med 35.527 kr.

..."

Forklaringer

A har under sin forklaring i sagen vedrørende de enkelte poster i vidt omfang henvist til den redegørelse, der er afgivet til Landsskatteretten, og som er citeret i afgørelsen herfra.

Han har vedrørende kravet i bilag 163 supplerende forklaret, at han afskrev beløbet efter råd fra sin revisor, da der ikke kunne udstedes en kreditnota.

Beløbet i bilag 299 afskrev han, da der var begået en fejl på kontoret med hensyn til søgning af retshjælp. Han forsøgte derfor heller ikke at inddrive retsafgiften hos klienten, men afskrev hele beløbet.

Beløbet i bilag 1719 vedrører samme person som bilag 1992-1567, hvor SKAT har accepteret afskrivning af et beløb. Klienten rejste til Spanien og senere til England. Sagsøgeren opgav yderligere inkassoskridt, idet det ikke lykkedes at indkræve beløbet i bilag 1992-1567, der vedrørte en sag, hvori der blev afsagt dom i marts 2004.

Beløbet i bilag 1923 angår et salær, der blev afskrevet, idet sagsøgeren blev dømt til at betale et beløb til klienten.

Bilag 1992-1337 vedrører et forløb med en senere bortvist medarbejder, der havde udført advokatarbejde for sine venner ved siden af hovedstillingen. Da han blev bortvist, sendte advokatkontoret faktura ud til en af disse venner ud fra det i sagen anførte, men denne vendte tilbage og forklarede, hvad der var sket. Der blev herefter udstedt en kreditnota, og kravet mod den tidligere ansatte blev ikke forfulgt.

Vedrørende bilag 1992-1456 har A supplerende forklaret, at der blev foretaget dobbeltfakturering af en klient i forbindelse med bortvisning af en tidligere ansat advokat. Klienten havde betalt det opkrævede beløb i 2003, hvorfor der blev udstedt kreditnota, og det i 2004 indkrævede beløb blev afskrevet.

Bilag 1992-1570 angår en klient, der gik konkurs i februar 2004. SKAT havde anerkendt andre poster vedrørende klienten, hvorfor advokatkontoret ikke foretog anmeldelse af kravet i konkursboet.

Beløbet i bilag 1992-2016 kan sagsøgeren ikke nærmere redegøre for. Måske har advokatkontoret foretaget fejlfakturering i sagen.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sin påstand

"...

at	sagsøger har lidt et tab hos de i notatark af 25. marts 2009 med underbilag nævnte debitorer idet beløbene ikke er indgået hos sagsøger,
at	sagsøger, som følge heraf, med rette har fratrukket tab på debitorer nævnt i notatarket med underbilag svarende til det påstævnte beløb,
at	sagsøger gennem det fremlagte og ved partsforklaring anses for, at have løftet bevisbyrden for, at have iværksat sædvanlige og rimelige bestræbelser med henblik på at søge de afskrevne krav inddækket - om end forgæves,
at	kravene i øvrigt nu er forældet og dermed skal anses som fradragsberettigede, idet kravene ikke er inddækkede og ikke kan opnås dækket

..."

Sagsøgte har i sit sammenfattende processkrift anført følgende til støtte for sin påstand:

"...

at sagsøgeren ikke har godtgjort at have konstateret et tab på debitorer i indkomståret 2004 i et større omfang, end anerkendt af skattemyndighederne.

Udgifter der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Bevisbyrden for, at der foreligger et fradragsberettiget tab påhviler sagsøgeren, jf. f.eks. SKM2004.162.HR.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Fradrag for tab på debitorer forudsætter efter praksis, at det pågældende tab er konstateret i det relevante indkomstår ved forgæves udlæg (insolvenserklæring) eller andre retsskridt, jf. eksempelvis SKM2002.100.HR, SKM2004.138.ØLR og SKM2008.213.BR.

Der er således ikke - som sagsøgeren antager tilstrækkeligt, at kreditor godtgør, at de relevante beløb ikke er "indgået" hos denne.

Kun under særlige omstændigheder kan et tab anses for sandsynliggjort uden udlægsforretning eller andre retsskridt. Af ligningsvejledningen for 2006, afsnit E.B.2.6.5., fremgår således følgende:

"...

Tab på forretningsdebitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op. Kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt. Særlige omstændigheder kan være debitors indtrådte konkurs, betalingsstandsning, akkord, likvidation på grund af insolvens, debitors forsvinden eller lignende. Således kan tabsfradrag foretages, selv om uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt. Med hensyn til kravene til konstateringen af et tab på debitorer eller til sandsynliggørelsen af et forventet tab på debitorer, skal disse være opfyldt i det indkomstår, hvor tabet ønskes fratrukket, jf. SKM2002.100.HR og SKM2004.108.HR.

..."

Skatteministeriet bestrider, at der forelå "særlige grunde", som berettigede sagsøgeren til ikke at forfølge de omhandlede krav.

Det forhold, at der eventuelt er indtrådt forældelse vedrørende de omhandlede krav, bevirker ikke, at kravenes uerholdelighed af den grund kan anses for konstateret. Kravenes forældelse understøtter tværtimod, at sagsøgeren ikke har forfulgt de pågældende krav ved inddrivelse hos de relevante debitorer.

For så vidt angår de enkelte poster og bilag bemærkes følgende

Bilag 163

Det forhold, at debitor er flyttet til udlandet, og at inddrivelse derfor eventuelt vil være forbundet med ekstraomkostninger for kreditor, udløser ikke fradragsret for den udestående fordring. Da sagsøgeren ikke har dokumenteret fordringens uerholdelighed, er sagsøgeren ikke berettiget til fradrag herfor.

Bilag 299

Sagsøgeren har oplyst, at den pågældende fordring er afskrevet som følge af sagsøgerens anerkendelse af sagsbehandlingsfejl.

Da sagsøgeren således har frafaldet sit salærkrav mod klienten, er fordringen ikke eksisterende, hvorfor den manglende betaling af fordringen ikke kan udløse fradragsret for debitortab.

Bilag 301 og 1719

Da sagsøgeren ikke har dokumenteret de relevante fordringers uerholdelighed ved fremlæggelse af insolvenserklæring, har sagsøgeren ikke fradragsret for beløbene.

Bilag 944

Sagsøgeren har oplyst, at det pågældende beløb vedrører udlæg afholdt i forbindelse med en fejlekspedition foretaget af en af sagsøgerens ansatte. Der er således ikke tale om afskrivning på en debitor, hvorfor sagsøgeren følgelig ikke kan fratrække beløbet som debitortab.

Bilag 1923

Af det fremlagte retsbogsudskrift fremgår, at sagsøgeren ved forlig af 18. oktober 2004 har indvilliget i at betale kr. 7.800,- i forbindelse med en retssag. Det fremgår imidlertid ikke af udskriftet, på hvilket grundlag sagsøgeren har anerkendt at betale det pågældende beløb. Bilaget dokumenterer således på ingen måde, at sagsøgeren har lidt et tab på en debitor i det påståede omfang, hvorfor sagsøgeren ikke har fradragsret for beløbet.

Bilag 1992-0367, 1992-1337, 1992-1456, 1992-2015 og 1992-2016

Da sagsøgeren ikke har fremlagt dokumentation for fordringernes uerholdelighed, herunder dokumentation for, at beløbene er søgt inddrevet hos de relevante debitorer, har sagsøgeren ikke fradragsret for de pågældende beløb.

Bilag 1992-1570

Det fremlagte udskrift af 24. marts 2009 fra CVR-registret dokumenterer ikke, hvornår det pågældende selskab er taget under konkursbehandling. Sagsøgeren har således ikke dokumenteret at have lidt et tab i indkomståret 2004, hvorfor sagsøgeren ikke har fradragsret for det pågældende beløb.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Efter advokat As redegørelse til Landsskatteretten og de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder den af advokat A afgivne forklaring, er det ikke godtgjort, at han har lidt et tab på klienten LT (bilag 299), idet det må lægges til grund, at kravet blev frafaldet som følge af en ekspeditionsfejl vedrørende ansøgning om retshjælp begået på advokat As kontor. Det er endvidere ikke bevist, at der er tale om et tab på en debitor vedrørende G1 Aps (bilag 944), idet det kan lægges til grund, at det afskrevne beløb udgør udlæg til tinglysning af 2 ægtepagter i forbindelse med en ansats fejlekspedition. Tilsvarende gør sig gældende vedrørende klienten KE (bilag 1923), idet det efter bevisførelsen kan lægge til grund, at beløbet blev afskrevet, idet advokat A i en retssag blev dømt til at betale et beløb til klienten. Vedrørende klienteme JP og MM (bilag 1992-1456) er det ikke godtgjort, at der var tale om et tab på en debitor, idet der efter det oplyste var tale om fakturering af et salærkrav, der allerede var indbetalt af klienten. Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår beløbet vedrørende MN (bilag 1992-2016), idet det fremgår af redegørelsen til Landsskatteretten, at der var tale om en fejlfakturering, og idet advokat A ikke under sagen har kunnet redegøre nærmere for beløbets opståen. Der er derfor ikke godtgjort noget tab, der kan danne grundlag for et skattemæssigt fradrag.

Vedrørende fordringeme mod VJ (bilag 163), SL og NL (bilag 301 og 1719), OT (bilag 1992-0367), VK (bilag 1992-1337), og KS (bilag 1992-2015) er det efter den skete bevisførelse om advokat As bestræbelser på at indkræve fordringeme eller begrundelse for undeladelse heraf ikke godtgjort, at de anførte tab på debitoreme var uerholdelige i 2004, idet særligt bemærkes, at advokatens egen opfattelse heraf ikke uden videre kan lægges til grund.

Vedrørende fordringen på G2 Aps er der fremlagt en udskrift fra cvr-registeret fra marts 2009, hvoraf fremgår, at seneste registrering er sket den 16. februar 2004, at selskabet er under konkurs, og at der er afsagt dekret. Det fremgår ikke direkte, hvornår selskabet er gået konkurs. Advokat A har forklaret, at selskabet gik konkurs i februar 2004, og at kravet ikke er anmeldt i boet, idet SKAT har anerkendt andre fordring på selskabet som fradragsberettigede. Af advokat As kontokort i sagen (bilag 1992-1570) fremgår det blandt andet, at der har været bevægelser på klientkontoen vedrørende selskabet frem til den 21. november 2005. På denne baggrund er det ikke bevist, at der er tale om et uerholdeligt krav på en debitor opstået i 2004, hvorfor fordringen ikke skattemæssigt kan fradrages i regnskabsåret 2004.

Henset til sagens genstand og udfald skal advokat A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Beløbet fastsættes til 30.000,00 kr., der dækker Skatteministeriets udgift til advokatbistand under sagen, herunder udarbejdelse af materialesamling.

Thi kendes for ret

Skatteministeriet frifindes.

Advokat A skal inden 14 dage betale 30.000,00 kr. til Skatteministeriet i sagsonikostninger.