Ved vurdering af, om et tilskud skal medregnes i momsgrundlaget, skal der tages stilling til, om tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance.

Ophør af leveringer

I sag C-215/94, Jürgen Mohr (om godtgørelse til en landmand i forbindelse med ophør af mælkeproduktion) og sag C-384/95, Landboden-Agrardienst GmbH & Co KG (om national godtgørelse, som blev givet til en landmand for at undlade at høste 20 pct. af afgrøderne), har EF-Domstolen fastslået, at der ikke er tale om en leverance af tjenesteydelser, når en landmand undlader at producere afgrøder eller mælk mod godtgørelse, idet tilskudsgiverne - henholdsvis Fælleskabet og den tyske stat - ikke erhverver goder eller tjenesteydelser til eget brug, da landmændenes undladelser sker i almenhedens interesse. Undladelserne giver således ikke tilskudsyderne sådanne fordele, at de kan anses for at være forbrugere af en tjenesteydelse.

Gratis leverance

Sag C-353/00, Keeping Newcastle Warm Ltd (KNW), vedrørte offentlige tilskud til energirådgivning. Der blev ydet tilskud til visse anerkendte rådgivere, som ydede gratis energirådgivning til visse husholdninger. EF-domstolen bemærkede under henvisning til dommen i sag C-184/00, at artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, bla. tager sigte på situationer, hvor tre parter er involveret, nemlig den offentlige tilskudsgiver, en virksomhed som tilskudsmodtager, og aftageren af tjenesteydelsen. Inden for denne ramme kan det beløb, der betales af en offentlig organisation til en virksomhed i forbindelse med energirådgivning, som virksomheden leverer til visse grupper af beboere, udgøre et tilskud i bestemmelsens forstand. Samtidig finder EF-domstolen under henvisning til dommen i sag C-16/93, Tolsma, at det under alle omstændigheder skal anføres, at beskatningsgrundlaget for en tjenesteydelse udgøres af alt, hvad der modtages som modydelse for tjenesteydelsen. Det må fastslåes, at det til KNW betalte beløb modtages som modværdi for den tjenesteydelse, som KNW præsterer overfor visse modtagergrupper. Det betalte beløb er som en transaktions modværdi omfattet af beskatningsgrundlaget i henhold til sjette direktivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a).

Forarbejdningsvirksomhed

EF-domstolen fandt i dommen i sag C-381/01, Kommissionen mod Italien, at en forarbejdningsvirksomheds salg af tørret foder, efter at denne har erhvervet råstoffet hos producenter af frisk foder, er en leverance af goder i sjette momsdirektivs forstand. Forarbejdningsvirksomheden kan efter forordning nr. 603/95 få udbetalt støtte til produktionen af tørret foder og selv råde over denne støtte. Domstolen fandt imidlertid, at støtten ikke er direkte forbundet med prisen på den afgiftspligtige transaktion i henhold til sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a). Tilskuddet er således ikke særligt blevet betalt, mod at forarbejdningsvirksomheden har leveret tørret foder til en køber, jf. dommens præmisser 34-37.

Lønkontrakt

Forarbejdningsvirksomheden kan også modtage tilskud til levering af en ydelse i form af tørring af foderet, dvs. levering af en tjenesteydelse, der udføres af forarbejdningsvirksomheden for friskfoderproducentens regning (lønkontakt). Domstolen bemærker, at sjette momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk.1, litra a), imidlertid forudsætter, at tilskuddet for at være momspligtigt skal udbetales til leverandøren af godet eller til tjenesteyderen, således at denne kan råde herover. I de tilfælde, hvor der foreligger en lønkontrakt, bliver forarbejdningsvirksomhedens tilskud imidlertid ikke udbetalt til denne. Forordning nr. 603/95, artikel 11, stk. 2, fastsætter nemlig en forpligtelse for forarbejdningsvirksomheden til at betale producenten den støtte, som forarbejdningsvirksomheden modtager for de mængder, der forarbejdes i henhold til lønkontrakter. Forarbejdningsvirksomheden kan således ikke råde over den tildelte støtte. Den påtager sig alene en rolle som mellemmand mellem den organisation, som tildeler støtten, og foderproducenten. Det af Kommissionen foreslåede kriterium, hvorefter begrebet "den juridiske tilskudsmodtager" ikke afhænger af, hvem der modtager den økonomiske fordel, kan ikke lægges til grund. Under disse omstændigheder kan støtten ikke anses for at udgøre forarbejdningsvirksomhedens vederlag ("modværdi") for den tjenesteydelse, virksomheden har leveret. Ligesom støtten ikke gør det muligt for forarbejdningsvirksomheden at levere tjenesteydelsen til en lavere pris, jf. dommens præmis 41-47.

Hverken med hensyn til forarbejdning af eget foder eller til lønkontrakter, kan støtten efter forordningen derfor anses for vederlag. Domstolen har udtalt sig tilsvarende i dommene i sagerne C-495/01, Kommissionen mod Finland, C-144/02, Kommissionen mod Tyskland, og C-463/02, Kommissionen med Sverige.

Vederlag for leverance

I Mn.680/80 modtog et privat el-selskab et amtskommunalt tilskud til nedlæggelse af et søkabel til elforsyningen af et øsamfund. Nævnet fandt, at tilskuddet til el-selskabet ikke skulle medregnes i momsgrundlaget, idet tilskuddet ikke kunne anses for direkte eller indirekte at være betaling for en momspligtig ydelse.

I TfS 1998, 749, har Told- og Skattestyrelsen vurderet en lang række af Miljøstyrelsens tilskudsordninger i relation til momspligten. Det drejer sig om følgende ordninger:

• Momsfrie ordninger: Kompensationsordningen for affaldsafgift, tilskud til bortskaffelse af spildolie, værditabsordningen for boligejere, teknologipuljen, udviklings- og demonstrationsprojekter vedrørende genbrug, renere teknologi, miljøstyring og miljørevision mv. i virksomheder, aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler, nedbringelse af okkergener i vandløb, gennemførelse af vandløbsrestaureringer, støtte til forureringstruede vandindvindinger.
• Momspligtige ordninger: Indsamlingsordningen vedrørende dæk, indsamling af blyakkumulatorer, indsamling af lukkede nikkel-cadmium batterier.
• Ordninger, som må underkastes en konkret vurdering: Pulje til grøn beskæftigelse og aktionsplan for økologisk fremstilling.

En forening, der havde til formål at fremme uddannelse, vejledning og jobtræning af langtidsledige havde modtaget tilskud fra 2 kommuner. Landsskatteretten udtalte, jf. TfS 1999.906, at tilskuddene ikke var en del af prisen for en bestemt leverance. Endvidere måtte det lægges til grund, at tilskuddene ikke var betaling for en konkret modydelse. Der var således ud fra det oplyste ikke fra kommunerne stillet krav om levering af en bestemt modydelse, ligesom der ikke var tale om, at foreningen skulle udføre et konkret projekt eller varetage en bestemt opgave for kommunerne.

Højesteret har i dommen i SKM2003.2.HR taget stilling til spørgsmålet om momspligt af tilskud til Hjemmeservice. Højesteret bemærker, at ved levering af en momspligtig ydelse er det vederlaget, der er afgiftsgrundlaget, jf, § 27 i momsloven (lov nr. 375 af 18. maj 1994, der trådte i kraft 1. juli 1994) og § 7 i den oprindelige momslov fra 1967 (lovbekendtgørelse nr. 41 af 1. februar 1993). Det er efter bestemmelsen uden betydning, om vederlaget helt eller delvis udredes af andre end modtageren af ydelsen, jf. herved også art. 11, pkt. A, stk. 1, litra a, i 6. momsdirektiv. Hvis et offentligt tilskud må anses for vederlag for en momspligtig ydelse, skal det derfor medregnes i afgiftsgrundlaget.

Ifølge lov nr. 455 af 30. juni 1993 om statstilskud til hjemmeservice - som sagen drejede sig om - beregnes tilskuddet efter det antal timers arbejde, der er udført, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt. Det udbetales til den virksomhed, der har udført husholdningsarbejdet, jf. § 4, stk. 1, på grundlag af forbrugerens kvittering for, at arbejdet er udført, jf. § 4, stk. 3, nr. 6. Tilskuddet skal fradrages på virksomhedens regning til forbrugeren for det udførte arbejde, jf. § 4, stk. 3, nr. 1. Da tilskuddet herefter er direkte forbundet med den pris, som forbrugeren selv skal betale for ydelsen, er tilskuddet en del af vederlaget for ydelsen. Det skal derfor medregnes i afgiftsgrundlaget.

Skatterådet har i SKM2007.407.SR fundet, at modtagne projekttilskud fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. "Retningslinier for tilskud fra puljer, der administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen" af 17. januar 2005, ikke er vederlag for modydelser til tilskudsgiver. Tilskuddene ansås heller ikke for momspligtige som tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Skatterådet fandt i SKM2010.390.SR, at et tilskud til spørgers aktivitet bestående i at udvælge iværksættervirksomheder, samt at tilrettelægge og implementere det udviklingsforløb som de udvalgte iværksættere skal tilbydes - herunder indgå aftaler med rådgivere, coaches mv., ikke kunne anses for vederlag for en leverance, hverken til tilskudsgiver eller til de udvalgte iværksættere.

►Skatterådet bekræfter i SKM2011.56.SR, at et ankenævn er momspligtig af de gebyrer mv. der betales af sagens parter. Skatterådet finder derimod ikke, at ankenævnet er momspligtig af det generelle tilskud til driften, der ydes af brancheforeningen.◄

SKAT har i SKM2008.452.SKAT udtalt sig om den momsmæssige behandling af en række tilskudsordninger indenfor landbruget.