Momslovens § 25 a indeholder en undtagelse fra de generelle regler om leveringstidspunktet i lovens § 23, stk. 1-3.

Ved levering af ydelser inden for EU, hvor aftageren af ydelserne er betalingspligtig for momsen af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, anses leveringstidspunktet for at være den sidste dag i kalenderåret fra og med det andet år, når leveringen af ydelserne har strakt sig over en periode på mere end 1 år uden mellemliggende afregning af moms af ydelserne eller betaling for ydelserne, og så længe leveringen af ydelserne ikke er afsluttet.

Om leveringsstedsbestemmelsen for ydelser i § 16, stk. 1, se evt. E.3.2. Der skal efter § 54, stk. 1, afgives listeoplysninger om levering af sådanne ydelser til momspligtige personer i andre EU-lande, se evt. N.4.

Bestemmelsen var tidligere lovens § 23, stk. 5. I forarbejderne til denne bestemmelse var det forudsat, at køberen af en ydelse som omhandlet i § 23, stk. 5 (nu § 25 a), skal afregne momsen af ydelsen på grundlag af en faktura for ydelsen, som ydelsesleverandøren sender til køberen. Det er ydelsesleverandøren, der har rådighed over bilag og regnskabsmateriale for en uafsluttet ydelse, og som er nærmest til at overskue og vide, hvilken del af vederlaget for den uafsluttede ydelse, der kan og skal a conto faktureres og momsafregnes. Imidlertid giver § 25 a, ikke grundlag for at suspendere ydelseskøberens momsafregning, hvis ydelsesleverandøren udsteder en faktura, som ydelseskøberen er civilretligt uenig i, eller hvis ydelsesleverandøren ikke opfylder sin forpligtelse til at udstede faktura. Hvis betingelserne efter § 25 a, er opfyldt, har køberen af ydelsen pligt til at momsafregne ydelsen efter et skøn, evt. på grundlag af en periodisering af den aftalte kontraktsum for ydelsen.