Der er momsfritagelse for levering fra told- og afgiftsfri butikker i særlige godkendte lufthavne (toldlufthavne), i fly og på skibe. Fra den 1. juli 1999 var det imidlertid ikke længere muligt at købe told- og afgiftsfrit i de pågældende butikker på rejser inden for EU. Se nedenfor om ophør af det afgiftsfrie salg i EU.
Det er en betingelse for momsfritagelsen, at passageren kan vise gyldigt rejsehjemmel til fly eller skib, der afgår til en lufthavn/havn i et land uden for EU (3.land) . Det er endvidere en betingelse, at personerne medbringer de told- og afgiftspligtige varer i deres personlige bagage.
Det er kun varer, der er fritaget efter toldlovens regler, som er omfattet af bestemmelsen, se I.1.5.
Ophør af det afgiftsfrie salg i EU pr. 17. juli 1999Ved salg af varer på skibe og fly til rejsende mellem EU-landene skal der betales moms efter de regler og med de satser, der gælder i afgangslandet, jf. oversigten nedenfor.
Virksomheden skal ved salg på afgange fra Danmark opkræve dansk moms hele vejen til ankomsthavnen/-lufthavnen. På f.eks. færgeruten Esbjerg-Harwich skal der opkræves dansk moms hele vejen fra Esbjerg til Harwich og engelsk moms fra Harwich til Esbjerg.
Afgangs- land (X) havn/lufthavn |
Afgangs- land (X) søterritorium/- luftrum |
Passage af evt. internationalt farvand/luftrum * |
Ankomst land (Y) søterritorium/- luftrum |
Ankomst- land (Y) havn/lufthavn |
X-momssats |
X-momssats |
X-momssats |
X-momssats |
Y-momssats** |
*) Passage af internationalt farvand/luftrum eller af andet EU-lands eller tredjelands søterritorium eller luftrum.
**) Fra det tidspunkt, hvor persontransporten er afsluttet, d.v.s. når passagererne har mulighed for at gå fra borde.
Virksomheden skal derfor ved salg på ruter, hvor Danmark er afgangslandet, momsregistreres i Danmark for dette salg og afregne dansk moms og føre regnskab mv. over det momspligtige salg efter de almindelige regler for momsregistrerede virksomheder.
For salg på ruter, hvor afgangslandet er et andet EU-land, og Danmark er ankomstlandet, skal der afregnes moms med afgangslandets momssats. Virksomheden skal derfor momsregistreres og afregne moms til det pågældende EU-land.
Passage af internationalt farvand/luftrum eller andre EU-landes eller 3.landes territorialfarvand eller luftrum betyder ikke, at momspligten ophører.
Hvis færgen/flyet gør ophold i et 3.land eller i et område uden for EU´s afgiftsområde, så der kan tages passagerer om bord, eller der kan gå passagerer fra borde, vil ruten blive betragtet som en rejse til og fra et 3.land. For sådanne ruter gælder de hidtidige regler for afgiftsfrit salg uændret.
For rejser, der omfatter ophold i mere end ét EU-land, skal hver rejseetape betragtes som en separat rejse. Hvis en færge sejler fra Tyskland (D) til Danmark (DK) og videre til Sverige (S), er der således tysk moms på strækningen D-DK og dansk moms på strækningen DK-S.
Udleveringsstedet er afgørende for, hvilket EU-lands momssats der skal anvendes. Se E.2.3. Udleveringstidspunktet er principielt afgørende for, til hvilken periode virksomheden skal medregne salgsmomsen. Hvis f.eks. betaling modtages i momsperiode 1 og udlevering af varen sker i momsperiode 2, skal salgsmomsen afregnes i momsperiode 1. Se F.1. |