Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 17. august 2011) --- |
SKM2012.375.VLR | Hæftelse - indeholdelse - A-skat m.v. - forsømmelighed - chaufførarbejde (20. juni 2012) |
|
Indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige hæfter solidarisk for ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. KSL §§ 68 og 69, stk. 1. Den indeholdelsespligtige hæfter dog kun ved udvist forsømmelighed, se i øvrigt afsnit K.2.2.
I SKM2007.73.ØLR fandt Østre Landsret, at skatteyderen undlod at foretage indeholdelse af A-skat, selvom den daværende Told- og Skattestyrelse, nu SKAT, havde pålagt virksomheden at indeholde A-skat ved udbetalinger til andre af skatteyderens distriktsledere. Landsretten fandt derfor ikke, at skatteyderen havde godtgjort, at han ikke havde udvist forsømmelighed i forbindelse med undladelsen af at opfylde pligten til at indeholde A-skat. Da SKAT endvidere ikke havde udvist retsfortabende passivitet, var skatteyderen herefter over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb. I SKM2009.476.HR har Højesteret stadfæstet dommen med henvisning til landsrettens begrundelse.
For indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hæfter alene den indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 2, se i øvrigt afsnit K.2.1.