►Afsnittet er omskrevet og flyttet til Den Juridiske Vejledning, Erhvervsdrivende. Se afsnit C.C.2.5.3.3.10 Hensættelser.◄

    ,
  1. .

  

   

   

  

.   

   

.        

Undertiden sker det, at sælgeren - mod selvstændigt vederlag - påtager sig en videregående forpligtelse, f.eks. lover at foretage reparationer i de første par år, altså ikke alene at genoprette fejl, der har været ved varen ved leveringen, men også skader, der opstår ved brugen af den. I så fald kan der ikke foretages hensættelse vedrørende forpligtelsen. Udgifter som følge af serviceforpligtelser anses som løbende driftsudgifter, der fratrækkes i det år, hvor de afholdes, jf. ØLD af 11. december 1972 (UfR 1973, 377 Ø).  

  

(SKM2010.300.VLR) nægtede Højesteret fradrag for hensættelser til serviceforpligtelser (vedligeholdelse af trailere). Højesteret udtalte, at SL § 6, stk. 1, litra a, fortolkes således, at fradrag forudsætter, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan opgøres endeligt. Højesteret fandt ikke, at hensættelser til imødegåelse af fremtidige udgifter til opfyldelse af serviceforpligtelser er omfattet af ordlyden af SL § 6, stk. 1, litra a. Højesteret fandt heller ikke, at hensættelserne i den konkrete sag var omfattet af administrativ praksis, ifølge hvilken hensættelser til serviceforpligtelser på samme måde som hensættelser til garantiforpligtelser kan fradrages i medfør af SL 6, stk. 1, litra a, hvis serviceforpligtelsen har nær sammenhæng med selskabets garantiforpligtelser. ►Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.◄