Parter
A
(advokat Poul Bostrup)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Anders Vangsø Mortensen)
Afsagt af landsdommerne
Ole Græsbøll Olesen, Karsten Bo Knudsen og Anne Louise Bormann
Byrettens dom af 26. februar 2009 (BS 150-884/2008) er anket af A med påstand om, at appellantens, As, ansatte indkomst for 2003 nedsættes med 6.263.783 kr., således at forhøjelsen vedrørende gave fra BA bortfalder, subsidiært at As ansatte indkomst for 2003 nedsættes med et mindre beløb end 6.263.783 kr., således at forhøjelsen vedrørende gave fra BA delvist bortfalder, og mere subsidiært, at der sker hjemvisning til ligningsmyndighederne.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.
Procedure
Parterne har gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed.
A har herudover gjort gældende, at BAs gaveløfte blev givet under samlivet, og at samlivet først ophørte med udgangen af 2003.
Landsrettens begrundelse og resultat
A oplyste over for Statsamtet i 2004, at hun ophævede samlivet med BA den 22. april 2003. At samlivet blev ophævet på dette tidspunkt understøttes af e-mailkorrespondancen mellem parterne i perioden fra april 2003 og frem til overførslen af de 6 mio. kr. til As konto i oktober 2003. Landsretten lægger derfor til grund, at samlivet ophørte i april 2003, og at parterne ikke herefter havde fælles bopæl. Det forhold, at A først ændrede sin folkeregisteradresse den 1. januar 2004 kan ikke føre til andet resultat.
Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at det ikke er godtgjort, at A havde et kompensationskrav mod BA, og beløbet på 6 mio. kr. må derfor anses for en gave, hvilket er i overensstemmelse med den anmeldelse, parterne i fællesskab indgav til skattemyndighederne.
Det kan ikke anses for godtgjort, at BA forud for ophævelsen af samlivet havde afgivet et gaveløfte over for A. Gaven blev således givet i oktober 2003, hvor parterne ikke længere havde fælles bopæl, og det tiltrædes derfor, at beløbet er omfattet af statsskattelovens § 4, litra c, og ikke af undtagelsen i lovens § 5, litra b, og derfor indkomstskattepligtigt.
Byrettens dom stadfæstes derfor.
Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal A i sagsomkostninger for landsretten betale til Skatteministeriet 120.000 kr. til dækning af salær til advokat og udgifter til materialesamling.
T h i k e n d e s f o r r e t
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, A, betale 120.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.