| EF-domstolen har i sag C-98/98 (Midland Bank plc.) taget stilling til momsfradragsretten for advokathonorarer for juridisk bistand til en bank. Spørgsmålet i sagen var, om de juridiske tjenesteydelser havde forbindelse til transaktioner, for hvilke der var fradragsret for moms, eller om tjenesteydelserne også vedrørte bankens generelle transaktioner, for hvilke der ikke var ret til fradrag for moms.
Domstolen fastslog, at art. 2 i første momsdirektiv og artikel 17, stk. 2, 3 og 5, i sjette momsdirektiv (nu Momssystemdirektivets artikel 1, stk. 2 samt artiklerne 168, 169 og 173) skal fortolkes således, at en direkte og umiddelbar forbindelse mellem en bestemt indgående transaktion og en eller flere udgående transaktioner, der giver ret til fradrag, principielt er nødvendig, for at en afgiftspligtig person har ret til at fratrække købsmomsen, og for at omfanget af denne ret kan fastlægges. Domstolen bestemte også, at det tilkommer den nationale domstol at bruge kriteriet om den direkte og umiddelbare forbindelse på de faktiske omstændigheder i hver enkelt sag.
EF-domstolen har i sagen C-400/98 Birgitte Breitsohl afgjort, at når en momspligtig person handler som en sådan, har vedkommende ret til straks at fratrække den moms, der skyldes eller er betalt for de omkostninger, der er afholdt til brug for de transaktioner, som han har til hensigt at gennemføre, og som giver ret til fradrag, uden at han skal afvente påbegyndelsen af virksomhedens faktiske drift. Se også dommen i sagerne C-110/98 og C-147/98 Gabalfrisa og dommen i sagen C-396/98 Grundstückgemeinschaft Schlossstrasse. Se endvidere .
I SKM2003.312.ØLR fandt Østre Landsret, at en ultralydsscanningsklinik ikke havde fradrag for udgifter afholdt i 1995 vedrørende en af indehaveren tidligere dreven cafe-virksomhed, da cafe-virksomheden var ophørt i 1991. Udgifterne vedrørte derfor ikke den momsregistrerede ultralydsscanningsklinik.
I SKM2004.253.LSR havde et tidligere produktionsselskab aktivitet med udlejning af fast ejendom. Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, og selskabet havde ikke været frivilligt momsregistreret for udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom efter momslovens § 51. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at selskabet i den påklagede periode derudover havde udøvet aktivitet med møbelgrebproduktion, ligesom den påberåbte hensigt om påbegyndelse af aktivitet med import fra Spanien ej heller kunne anses for godtgjort. Selskabet havde derfor ikke drevet selvstændig økonomisk virksomhed efter momslovens § 3 med momspligtige aktiviteter. De afholdte udgifter måtte således anses at have tilknytning til dels den momsfritagne aktivitet, dels til aktiviteter af privat karakter. Selskabet var således allerede som følge heraf ikke berettiget til de foretagne momsfradrag efter momslovens § 37.
I SKM2006.72.LSR fandt Landsskatteretten, at udgifter til undersøgelse og oprensning af en forurenet grund afholdt i årene 2003-2004 ikke kan anses for afviklingsomkostninger, der har en direkte og umiddelbar forbindelse til den forretningsmæssige virksomhed. Landsskatteretten lagde til grund, at virksomheden med salg af akkumulatorer var solgt i 1995, og at den private ejendom i den forbindelse er overgået til privat anvendelse, samt at udgifterne til undersøgelse og oprensning afholdes 7 år efter salget af virksomheden. Det fremgår endvidere af kendelsen, at det er C's ægtefælle, som har drevet virksomheden og at alle fakturaerne er udstedt til C's søn.
Vestre Landsret fandt i SKM2006.286.VLR, at det forhold, at en virksomhed er blevet momsregistreret, ikke afskærer myndighederne fra senere at vurdere, om forudsætningerne for registreringen fortsat er opfyldt. Det fremgik, at sagsøgeren i 2000 og 2001 havde en samlet omsætning på 14.648 kr. og omkostninger på 248.854 kr. Efter bevisførelsen lagdes det til grund, at sagsøgeren i samme periode hverken solgte eller købte både og ej heller formidlede handel hermed. Herefter og efter det i øvrigt oplyste om sagsøgerens aktiviteter, fandt landsretten ikke, at sagsøgeren havde godtgjort, at han efter den 31. december 1999 opfyldte betingelserne for at drive selvstændig økonomisk virksomhed jf. momslovens § 3, stk. 1. Sagsøgeren havde heller ikke for landsretten godtgjort, at myndighedernes nægtelse af fradrag for 1999 var urigtige. Det bemærkedes herved, at det som nævnt ikke var bevist, at sagsøgeren havde selvstændig erhvervsvirksomhed med køb og salg af både, og at hovedparten af det omstridte beløb vedrørte moms i forbindelse med køb af en båd.
Landsskatteretten fandt i SKM2006.666.LSR, at et selskab, der drev international rederivirksomhed, kunne fradrage momsen af udgifter til børsintroduktion i USA.
I SKM2009.578.LSR blev et selskab, der var nægtet tilladelse til momsregistrering, da selskabet ikke havde stillet sikkerhed som krævet af SKAT, nægtet fradrag for indgående moms.
Selskabets anmodning om momsregistrering af 23. januar 2007 blev afslået den 13. marts 2007, idet selskabet ikke havde stillet sikkerhed for momsen, som skattecentret havde krævet.
De omhandlede omkostninger blev afholdt i 1. kvartal 2007 med henblik på udvikling og senere levering af en leasingydelse til datterselskabet H2 ApS. Leasingkontrakten var ikke udfærdiget på tidspunktet for udgifternes afholdelse, men påtænkes indgået med tilbagevirkende kraft fra den 1. februar 2007.
På baggrund af den nægtede registrering og formålet med de afholdte udgifter finder Landsskatteretten ikke, at de omhandlede leverancer kan anses for indkøbt udelukkende med henblik på anvendelse til brug for selskabets momspligtige leverancer, jf. momslovens § 37, stk. 1. Selskabets hensigt om at drive momspligtig virksomhed, som de afholdte udgifter kan knyttes til, ses således ikke i tilstrækkelig grad bestyrket af objektive forhold. Selskabet har derfor ikke fradragsret for købsmomsen af omkostningerne.
I SKM2010.816.LSR fandt Landsskatteretten, at et dansk holdingselskab, som opkøbte produktionsmaskiner her i landet og indskød disse som apportindskud i forbindelse med en kapitalforøgelse i selskabets udenlandske datterselskab, ansås for at foretage afgiftspligtige transaktioner efter momslovens § 4, stk. 1. Selskabet kunner derfor fratrække købsmomsen, jf. momslovens § 37, stk. 1.
KonkursboerStyrelsen har i TfS 2000, 739 udtalt, at konkursboer efter tømte overskudsselskaber ikke kan anses for at være omfattet af momslovens § 3. Boerne kan herefter ikke opnå fradragsret for eller refusion af moms af udgifter, som disponeres af boerne. I TfS 2000, 812 har styrelsen uddybende meddelt, at ændringen vedrørende fradragsret/refusion efter tømte overskudsselskaber, har virkning for de konkursboer, hvor skifteretten den 1/10 2000 eller senere modtager udkast til afsluttende boregnskab m.v., jf. konkurslovens § 148.
Landsskatteretten har i SKM2001.458.LSR truffet afgørelse om, at et momsregistreret konkursbo ikke kunne indrømmes fradrag for moms af advokatomkostninger til førelse af en retssag, da der konkret ikke var tale om advokatomkostninger, der knyttede sig til afviklingen af konkursboets momspligtige aktiviteter. Retssagen mod A A/S under konkurs vedrørte spørgsmålet om en af A A/S afgivet erklæring til banken gav grundlag for at pålægge A A/S at friholde banken for tab opstået i forbindelse med A A/S`datterselskabs aktiviteter med valutaterminsforretninger, som var momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Landsskatteretten fandt, at A A/S´afgivelse af erklæringen ikke har en direkte tilknytning til den momspligtige aktivitet, der blev udøvet i selskabet, og at de momsbelagte udgifter, der har været forbundet med retssagen har en sådan direkte og umiddelbar tilknytning til afgivelsen af erklæringen, at der i overensstemmelse med EF-domstolens dom i sag C-4/94 BLP Groupe plc ikke efter momslovens § 37 kan foretages fradrag for moms af disse udgifter.
Landsskatteretten lagde i SKM2007.392.LSR til grund, at det omhandlede konkursbo måtte anses for at have drevet økonomisk virksomhed, jævnfør herved momslovens § 3. Afgørende for, om hvorvidt konkursboet herefter havde fradragsret efter momslovens § 37, stk. 1, for momsen på boomkostninger, herunder kuratorsalæret, måtte være, at disse omkostninger knyttede sig til en sædvanlig afvikling af konkursboets momspligtige aktiviteter. Det kunne ikke i denne forbindelse anses som en forudsætning, at disse momspligtige aktiviteter også havde været fortsat efter indtræden af konkurs, jf. Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 13. juli 2000 (TfS 2000, 739), næstsidste afsnit, modsætningsvis. Det kunne ikke tillægges vægt, at der før konkursens indtræden kun havde været drevet momspligtig aktivitet i en kort periode, ligesom det ikke kunne tillægges vægt, at denne periode havde ligget et stykke tid før konkursens indtræden, idet det blev bemærket, at der ikke efter indstillingen af restaurationsvirksomheden havde været drevet andre aktiviteter i virksomheden frem til virksomheden blev begæret tvangsopløst og senere gik konkurs. Forholdet her kunne heller ikke sammenlignes med forholdene i selskabstømmersagerne, idet der her syntes at være tale om virksomhedsophør med baggrund i en underskudsgivende drift, og ikke med baggrund i en tømning af selskabet for værdier.
Landsskatteretten fandt i SKM2007.927.LSR, at klagerens konkurs og den deraf følgende kuratorbehandling skyldtes manglende økonomisk bæredygtighed ved driften af momspligtig virksomhed i årene 1995-2001, hvorfor klager som udgangspunkt havde ret til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1. Dog fandt Landsskatteretten, at den del af udgifterne der relaterede sig til klagerens private aktiver, ikke kan anses for at være direkte og umiddelbart forbundne med klagers virksomhed eller afviklingen heraf. Der var derfor ikke fradrag for momsen af den del af kuratorsalæret, der var medgået dertil.
BetalingsstandsningSKM2008.249.LSR omhandlede et tilfælde, hvor et selskab, inden en betalingsstandsning havde udskilt sin hidtil drevne virksomhed til et nystiftet datterselskab. Herefter var aktiviteten i selskabet koncentreret om besiddelse og salg af aktier og fordringer. Selskabets aktivitet kunne derfor ikke under betalingsstandsningsperioden karakteriseres som økonomisk virksomhed i henhold til momslovens § 3, og var således ikke berettiget til fradrag for moms af de i betalingsstandsningsperioden afholdte advokatudgifter m.v.
|