| Afsnittet er omskrevet og flyttet til "Den juridiske vejledning" for så vidt angår reglerne om ejendomsværdiskatten. Se om "Lejligheder i visse mindre udlejningsejendomme og boligfællesskaber" i afsnit C.H.3.1.5.4 i "Den juridiske vejledning".
Ved anpartslejligheder i denne forbindelse forstås beboelsesejendomme med 3 eller flere lejligheder i sameje. For »ejere« af anpartslejligheder (lejligheder som anpartshaverne har brugsretten til i kraft af, at de ejer en ideel anpart af den ejendom, hvori lejligheden er beliggende) gælder, at de pågældende i princippet er stillet som »lejere« i forhold til den lejlighed, de har brugsret til, således at afholdte udgifter til leje og afholdte udgifter til lejlighedens vedligeholdelse er indkomstopgørelsen uvedkommende.
Anpartshaverens medejerskab i den faste ejendom medfører, at ejendommen skattemæssigt behandles som en udlejningsejendom. Ved indkomstopgørelsen skal anpartshaveren medregne en til anparten svarende del af ejendommens samlede over- eller underskud, hvori for indtægternes vedkommende indgår huslejer, herunder anpartshaverens egen fulde husleje, hvad enten leje rent faktisk er betalt af den enkelte anpartshaver eller ej, og for udgifternes vedkommende indgår renter, ejendomsskatter, administrationsudgifter, vedligeholdelsesudgifter m.m. TfS 1996, 360.
Såfremt anpartshaveren ikke betaler - eller kun delvis betaler - leje til fællesskabet for den lejlighed, der stilles til den pågældendes rådighed, skal der indkomstbeskattes af en lejeværdi, der fastsættes skønsmæssigt under hensyn til, hvad lejligheden kunne indbringe ved almindelig udlejning, reduceret med et i forhold til den pågældende ideelle anpart svarende beløb.
Ejere af små udlejningsejendomme - dvs. udlejningsejendomme, der indeholder 6 eller færre beboelseslejligheder eller deltagere i visse boligfællesskaber m.v. - kan anvende EVSL, når nærmere angivne betingelser er opfyldte. Se afsnit C.H.3.1.5.4 i "Den juridiske vejledning".
Fradrag Bemærk, at anvendelsen af EVSL § 4, stk. 1, nr. 6- 8, indebærer, at ejeren overgår fra et regnskabsprincip til ejendomsværdiskat, som gælder for ejerlejligheder. Det betyder, at fradragsretten for udgifter begrænses. Der kan således ikke foretages fradrag for den del af ejendommens driftsudgifter, der knytter sig til den del af ejendommen, der anvendes til beboelse for én eller flere ejere. For denne del kan der kun fratrækkes prioritetsrenter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter efter LL § 15 J. Reglen i EVSL § 4, stk. 1, nr. 6- 8, tager ikke stilling til den interne fordeling af disse udgifter mellem flere ejere.
Udlejning Adgangen til skattefri udlejning i henhold til LL § 15 P, stk. 1 og 2, omfatter også anpartshavere i boliginteressentskaber, boligsamejer m.v., jf. EVSL § 4, stk.1, nr. 6-8. Det betyder, at ejere af lejligheder, som er omfattet af EVSL § 4, stk. 1, nr. 6-8, og som udlejer en del af værelserne i en lejlighed, kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, dog altid mindst 24.000 kr. For ejere, der kun har ejet lejligheden en del af indkomståret, skal minimumsfradraget ligesom procentfradraget fordeles forholdsmæssigt. Endvidere betyder det, at ejere af lejligheder omfattet af EVSL § 4, stk. 1, nr. 6-8, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, ved indkomstopgørelsen kan vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1 1/3 pct. af ejendomsværdien pr. 1. oktober i indkomståret, dog altid mindst 24.000 kr. For ejere, der kun har ejet lejligheden en del af indkomståret, skal mínimumsfradraget ligesom procentfradraget fordeles forholdsmæssigt. |