Funktionsevnen er varigt nedsat efter oprettelsen af kapitalpensionsordningenSom udgangspunkt er det uden betydning, af hvilken årsag den varige funktionsnedsættelse er indtrådt. En række livstruende sygdomme medfører erfaringsmæssigt også en varig nedsættelse af funktionsevnen. Loven indeholder derfor en kobling imellem disse to udbetalingsbetingelser, således at et sygdomsforløb under ét kun medfører én mulighed for at hæve kapitalpension med 40 pct.s-afgift.

Hvis ejeren således får konstateret en livstruende sygdom og på grundlag heraf vælger at ophæve en del af sit indestående på kapitalpension, hvorefter personen tillige får konstateret en varig nedsættelse af funktionsevnen og f.eks. tilkendes førtidspension på grund af sygdommen, opstår der f.eks. i almindelighed ikke en ny mulighed for at få udbetalt kapitalpension med 40 pct.s-afgift på grund af den varige funktionsnedsættelse.

En undtagelse gøres dog i de tilfælde, hvor den først ophævede kapitalpensionsordning efter aftalebetingelserne har kunnet udbetales på grund af sygdommen, mens den anden kapitalpensionsordning ikke har kunnet udbetales på grund af sygdom, men først når den varige nedsættelse af funktionsevnen er fastslået. I disse tilfælde kan afgiftsberigtigelse med 40 pct. således ske ad to gange, jf. PBL § 26 stk. 3.

Normalt vil en afgiftsberigtigelse med 40 pct. af den anden kapitalpensionsordning derimod forudsætte en anden sygdom, forværring af en varig nedsættelse af funktionsevnen eller varig nedsættelse af funktionsevnen af en anden årsag end den, der gav anledning til den første udbetaling fra en af ejerens kapitalpensionsordninger, jf. § 26 stk. 3. Ejeren vil dog under alle omstændigheder kunne hæve sine resterende kapitalpensionsordninger med 40 pct. afgift ved det fyldte 60. år for ordninger oprettet inden d. 1. maj 2007, og ved opnåelse af ►pensionsudbetalingsalderen jf. PBL § 1 a◄, når ordningen er oprettet 1.maj 2007 eller senere. 

Funktionsevnen er varigt nedsat før oprettelsen af kapitalpensionsordningenDet er muligt for personer, der oppebærer førtidspension, at oprette kapitalpensionsordninger, men det er ikke muligt for de pågældende at ophæve kapitalpensionsordningen med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år for ordninger oprettet inden d. 1. maj 2007, og ved opnåelse af ►pensionsudbetalingsalderen jf. PBL § 1 a◄, når ordningen er oprettes 1.maj 2007 eller senere på grund af den varige funktionsnedsættelse, der lå til grund for tildelingen af førtidspensionen.

Personer med en varig funktionsnedsættelse kan dog oprette kapitalpensionsordninger, der kan ophæves med 40 pct.s-afgift før det fyldte 60. år for ordninger oprettet inden d. 1.maj 2007, og ved opnåelse af ►pensionsudbetalingsalderen jf. PBL § 1 a◄, når ordningen er oprettes 1.maj 2007 eller senere , i de tilfælde hvor funktionsnedsættelsen efter sin art ganske vist ville berettige personen til at oppebære førtidspension, men hvor den pågældende konkret ikke er berettiget til førtidspensionen pga. erhvervsarbejde. Personer, der har fået indledt en sag om førtidspension inden d. 1. januar 2003 oppebærer i denne situation i stedet for førtidspensionen en invaliditetsydelse i henhold til lov om førtidspension .

Ændringen tilgodeser personer, der har erhvervsarbejde trods en varig funktionsnedsættelse, herunder såvel personer i fleksjobs som personer, der er beskæftiget på fuldt normale vilkår. Hvis de pågældende vælger at forlade arbejdsmarkedet før efterlønsalderen, eller før det fyldte 60. år, hvis de har ordninger oprettet inden d. 1. maj 2007, ligestilles de skattemæssigt med personer, der forlader arbejdsmarkedet før opnåelse af ►pensionsudbetalingsalderen jf. PBL § 1 a◄, henholdsvis det 60. år på grund af en varig funktionsnedsættelse, der er indtrådt efter oprettelsen af kapitalpensionsordningen.