Parter

H1

mod

Skatteministeriet

(advokat Alexander Rosendal Boisen)

Retten i Y1-by har den 7. december 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-43489/2021-KOL).

Landsdommerne Cecilie Kabel Revsbech, Peter Buhl og Karen Laursen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, H1, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, til H1 skal betale 50.000 kr. med proces­rente fra den 1. marts 2017.

Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

H1 har yderligere anført, at de idømte sagsomkostninger udgør en erstatning, som appellanten skal betale til indstævnte. Erstatningskravet, der indeholder moms, er opstået som led i appellantens momspligtige aktiviteter, og indstævnte er ikke momsregistreret. Efter retspraksis, herunder særligt Højesterets dom af 9. december 1986 trykt i U1987.80/2H og administrativ praksis, som beskrevet i Den juridiske vejledning 2023-01 punkt D.A.11.1.8.3 om skader dækket/udbedret af skadevolder, har appellanten derfor fradragsret for moms af sagsomkostningerne.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at Højesterets dom ikke er sammenlig­nelig med denne sag, idet den ikke angår skadeforvoldende handlinger i entrepriseforhold og den særlige administrative praksis i det nævnte afsnit i Den juridiske vejledning. Appellanten er pålagt at betale sagsomkostninger efter retsplejelovens § 312, stk. 1, og der er således ikke tale om, at appellanten skal betale erstatning for skadevoldende handlinger, eller at kravet er opstået som led i appellantens momspligtige aktiviteter.

Landsrettens begrundelse og resultat

Retsplejelovens regler om sagsomkostninger bygger på et almindeligt erstatningsretligt princip om, at den tabende part skal erstatte modparten de udgif­ter, som retssagen har påført modparten, jf. retsplejelovens § 312, stk. 1. Udgif­ter til advokatbistand erstattes med et passende beløb, jf. retsplejelovens § 316, stk. 1, 2. pkt., og således at tillæg af moms til udgifterne til advokatbistand for­udsætter, at den vindende part har haft en ikke-fradragsberettiget momsudgift til advokatbistand.

Ved Retten i Y1-bys dom af 21. december 2015 og Vestre Landsrets dom af 24. november 2016 blev SKAT som den vindende part tillagt sagsomkostninger vedrørende udgifter til advokat. Beløbene var inklusive moms, da SKAT ikke er momsregistreret og dermed ikke har fradrag for moms af advokatydelsen.

Efter momslovens § 37, stk. 1, kan afgiftspligtige virksomheder ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift blandt andet fradrage afgiften efter loven for virksomhedens indkøb af ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 1, kan afgifter af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, fradrages.

De momspligtige advokatydelser blev leveret til og betalt af SKAT i forbindelse med retssagerne. Der er således ikke tale om ydelser, der er leveret til H1.

Landsretten finder, at der ikke er tilstrækkelig støtte i Den juridiske vejledning eller retspraksis for at tillade en part, der er pålagt at betale sagsomkostninger til modparten, fradrag for moms på sagsomkostningerne. Herefter tiltræder landsretten, at H1 ikke opfylder betingelserne for fradrag efter momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.