GB art. 581Ved indførsel af varer under proceduren for midlertidig indførsel skal der stilles sikkerhed for told og afgifter.

Undtagelser
GB bilag 77
Bilag 77 til gennemførselsbestemmelserne indeholder tilfælde, hvor der ikke kræves sikkerhedsstillelse, se bilag 116.

Endvidere kræves der ikke sikkerhedsstillelse ved indførsler, der foretages af statsadministrationer eller offentlige institutioner.

Der skal ikke stilles sikkerhed for momsen, når indførslen foretages af:

  • en momsregistreret virksomhed med fuld fradragsret for momsen,
  • en udenlandsk virksomhed, der kan dokumentere, at den er berettiget til tilbagebetaling af momsen efter 8. momsdirektiv og Skatteministeriets lovbekendtgørelse nr. 804 af 16. august 2000 af merværdiafgiftsloven (momsloven).

Der kræves ligeledes ikke sikkerhedsstillelse ved indførsler, der foretages af museer, kunstgallerier og andre institutioner, som af toldcentret er godkendt til toldfrihed efter art. 51 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83, se D.4.4.1. Der skal afgives særlig erklæring om udstillingsstedets adresse og om fristen for effekternes genudførsel, eller evt. fortoldning.

Sikkerhedsstillelsen foretages som regel ved indbetaling/debitering af et beløb, der svarer til det told- og afgiftsbeløb, der skal betales for varerne på indførselstidspunktet.

Sikkerhedsstillelsen kan endvidere foretages i form af bankgaranti mv. på betingelse af, at det samlede told- og afgiftsbeløb overstiger 10.000 kr.

Endelig kan ATA-carneter og CPD-carneter i visse tilfælde antages som sikkerhed.

Regnskab, GB art. 581, stk. 2For at gøre det lettere at kontrollere proceduren kan toldmyndighederne forlange, at der føres regnskab vedrørende varer til arrangementer eller til salg. Se A.16.1.14.

Regnskabet skal indeholde de oplysninger, der er nævnt i gennemførelsesbestemmelserne art. 516.