GB art. 571Der kan gives toldfritagelse for emballage.

Som emballage anses:
  • beholdere, der i uforandret stand anvendes eller er bestemt til anvendelse som ydre eller indre emballage for varer,  
  • holdere, der anvendes eller er bestemt til oprulning, foldning eller fastgøring af varer.  

Betingelser Ved anvendelse af proceduren er det en betingelse, at emballagen:
  1. hvis den indføres fyldt, angives til genudførsel tom eller fyldt,  
  2. hvis den indføres tom, angives til genudførsel fyldt.


Emballage kan ikke anvendes i intern trafik, undtagen med henblik på udførsel af varer. For emballage, der indføres fyldt, gælder dette først fra det tidspunkt, den er tømt.

Emballage, der indføres fyldt og er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser, at emballagen tilhører en person, der er bosat uden for Fællesskabets toldområde, kan indføres under proceduren ved mundtlig angivelse, se afsnit A.16.3.3. Endvidere kræves der ikke sikkerhedsstillelse, se afsnit A.16.3.4.

GenudførselsfristSe afsnit A.16.3.5.